Dansk svensk gårdhund, hunden med de mange talenter

Hund

Den dansk svenske gårdhund er en formidabel hunderace med en bred vifte af kompetencer. Blandt andet et uovertruffent helbred og en helt særlig evne, der kan redde menneskeliv. Lær her alt, hvad der er værd at vide om den dansk svenske gårdhund. 

Lær her alt, hvad der er værd at vide om den dansk svenske gårdhund.
Lær her alt, hvad der er værd at vide om den dansk svenske gårdhund. Foto: istockphoto

Dansk svensk gårdhunds historie

Gårdhunden har haft sin gang på rigtig mange gårde primært i Danmark og i Skåne. Hunden havde mange forskellige funktioner på de danske og svenske gårde, for eksempel blev hunden ofte brugt som rottejæger, og til at holde ræven væk fra hønsegården.

Faktisk menes det, at racen stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor vikingerne også skulle have haft meget glæde af den lille, vakse hund, som jagede skadedyr væk fra grunden og fungerede som vagthund.

I Danmark er racen kendt for sin optræden i den danske tv-serie Matador. Hunden Kvik, som skulle forestille at være grisehandler Larsens lille dansk svenske gårdhund, er efterfølgende blevet kendt og har fungeret som en slags maskot for racen. Faktisk var denne hund slet ikke en dansk svensk gårdhund, men en glathåret foxterrier, der til forveksling lignede en dansk svensk gårdhund.

Senere i serien, da grisehandler Larsens elskede Kvik går bort, får han foræret en ny hvalp af sit barnebarn. Denne hvalp er en vaskeægte dansk svensk gårdhund, og fører glædeligt danskernes syn på den lille race videre i tv serien. 

Dansk svensk gårdhund eller dansk foxterrier

Den dansk svenske gårdhund har haft rigtig mange forskellige navne gennem tiderne. Som man siger, kært barn har mange navne. Racen er blandt andet blevet kaldt for rottehund, “Kvik hund” fra Matador serien og dansk foxterrier, men den dansk svenske gårdhund er langt fra en terrier - det er snarere en pinscher end en terrier.

Racen fik faktisk først sit navn efter at ‘Dansk Kennelklub’ og ‘Svenska Kennelklubben’ indledte et samarbejde i 1985. Samarbejdet gik ud på at redde de dansk svenske gårdhunde, der var blevet mere og mere sjældne i både Danmark og Skåne i takt med landbrugets tilbagegang.

Gårdhund, jagthund, cirkushund og redningshund

Her kommer “kært barn har mange navne” mottoet ind i billedet igen. Den dansk svenske gårdhund har en bred vifte af kompetencer. Racen var blandt andet kendt for sin opmærksomme adfærd, der hjalp bonden med at høre, når der kom gæster på besøg. Den lille hund gav hals ved synet af gæster, og hjalp bonden med at hyrde køerne ind, når det var malketid.

Den dansk svenske gårdhund var også kendt blandt jægere, hvor racen har ry for at være en god kompagnon. Den har et veludviklet jagtinstinkt, som kommer til udtryk, hvis gårdhunden beslutter sig for at jage en mus, harer eller rotter.

Læs også:

Disse planter er giftige for hunde og katte

Har du kæledyr, skal du være på vagt overfor, hvilke planter og afskårne blomster, du tager med hjem fra blomsterhandleren. Læs listen og...

Den dansk svenske gårdhund ses ikke kun i landlig sammenhæng. Faktisk er racen meget kendt i underholdningsverdenen. Den dansk svenske gårdhund er meget populær som cirkushund, da racen er utroligt lærenem. Racen ses ofte som et del af et cirkusnummer, hvor den udfører kunstner og balancerer mellem at være den perfekte underholdning og en dygtig kunstner.

Dens lærenemme sind og viljen til at fuldføre opgaver, gør racen til et oplagt valg, når det kommer til redningshunde. Den dansk svenske gårdhund kan “gå spor” og finde forsvundne mennesker og genstande, hvilket er egenskaber, der er sjældne hos hunde. Det kræver meget træning, men den dansk svenske gårdhund, er en hund, der elsker at lege “gemmeleg” og sporhund. 

Størrelse, udseende og pelspleje hos en dansk svensk gårdhund

Den dansk svenske gårdhund er en lille men kompakt hund. Dens muskulatur og bygning gør den perfekt til dens formål som jagthund. Rotter, mus og ræve har ikke en chance, når det lille lyn har sat sig for at fangsten skal i hus.

En voksen dansk svensk gårdhund vejer ca. mellem 8 og 12 kg. Hannerne bliver mellem 34-37 cm, hvor hunnerne bliver lidt mindre mellem 32-35 cm. Racen bliver normalt mellem 11 og 14 år gammel. 

Den Dansk Svenske gårdhund er korthåret med en hård, kradsbørstig og glat pels. Racen kræver ikke den store pelspleje. Børster du pelsen et par gange i ugen, er det mere end nok til at pelsen holder sig flot og vedligeholdt.

Den dansk dvenske gårdhund er generelt en sund hunderace. Der er ikke nogle specifikke arvelige sygdomme, der følger med i racebeskrivelsen. Det betyder selvfølgelig ikke, at racen ikke bliver syg. De kan sagtens blive syge af sygdomme, ligesom alle andre hunderacer, men det anses overordnet for at være en meget sund hunderace. 

Den dansk svenske gårdhunds aktivitetsniveau

Den dansk svenske gårdhund er en lynhurtig, lille hunderace. Den er spontan og snuser opdagende rundt hvor den får lov. Det skal dog siges, at racen ikke er kendt for at have tendens til at strejfe rundt, så det skal du ikke være bange for. Dog er det anbefalet at haven er hegnet ind, hvis hunden får lov at gå frit ude – da det som sagt er en spontan hund med et velbevaret jagtinstinkt.

Den lille hund er lidt af en energibombe. Racen har brug for at røre sig og få brændt energi af - og ikke mindst at blive udfordret mentalt. Du kan sagtens tage din dansk svenske gårdhund med ud på en god lang løbetur, og den har et naturtalent for agility. En tur i skoven med udfordringer og søge-opgaver er også ideelt for racen. 

Læs også:

Hundekurv: sådan finder du den helt rigtige seng til din hund

Selvfølgelig skal din hund have en lige så god nattesøvn som dig selv. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal købe hundekurv?...

Den dansk svenske gårdhund bevarer "hvalpestadiet" længere tid end tilsvarende hunderacer. Denne forlængede periode medfører til tider stædighed, tilbøjelighed til at tygge i alt og mærkning.

Du kan dog sagtens træne din hund, så dette ikke er noget problem. Du kan forbygge hvalpetrækkene ved at være engageret i leg, give din hund en masse opmærksomhed, være på pletten med tygge-legetøj og konsekvent træning.

Det er heldigvis rigtig let at træne en dansk svensk gårdhund på grund af dens iver til at lære.

Temperament

Den dansk svenske gårdhund bliver ofte sammenlignet med en foxterrier af flere forskellige årsager. Men det er langt fra tilfældet, at gårdhunden ligner terrieren på andre områder end udseendet. Den dansk svenske gårdhund har et meget blidere sind end det iltre terriertemperament.

Den dansk svenske gårdhund ligner også en Jack Russel terrier, men på trods af udseendet, er der heller ingen sammenhæng i personligheden her. Begge racer er livlige og glade, men den dansk svenske gårdhund er langt mindre støjende.

Den dansk svenske gårdhund er en meget selskabelig og kærlig hund, der har let ved at omgås andre hunde og børn, hvilket gør, at den egner sig perfekt til familiehund. Racen er opsøgende når det kommer til sine familiemedlemmer, og vil meget gerne med på udflugt og rejser.

Det er samtidig en vagtsom, livlig og opmærksom hund, der altid er frisk på at lege. Det er en livlig og udadvendt hund der elsker aktivitet, stort set af alle slags. Overfor fremmede er den nysgerrig og tryg, så længe man ikke giver den grund til andet.

Læs også:

Derfor skal du ikke lade din telefon op hver aften

De fleste af os vil gerne sætte telefonen til opladning, når vi går i seng. Men er det overhovedet en god idé?

Kilder: Dogsunivers.dk/dansk-svensk-gaardhund, Dogster.com, Petguide.com. 

18 november 2016
Mere om Hund

Cocker spaniel – 10 ting du skal vide om den energiske hund med de...

Hund Alt om cocker spanielens historie og hunderacens sind og temperament samt de helt specielle udfordringer, der er ved at have en cocker spaniel: plejen af de lange ører og racens store behov for at blive aktiveret. 

Din hund kommunikerer med ansigtet

Hund Ny undersøgelse viser, at det måske ikke er tilfældigt, når din hund laver store hundeøjne til dig.

10 ting hundens hjemmeapotek SKAL indeholde

Hund Din hund har også brug for en førstehjælpskasse, som altid er klar, hvis den kommer til skade. Klorhexidin og en bomuldssok er på listen....

Lær at forstå din hunds kropssprog

Hund Ved at observere din hunds kropsprog kan du blive klogere på, om din hund forsøger at fortælle dig noget. Vi har samlet en oversigt over nogle af de signaler, din hund giver med sit kropssprog. 

Kan hunde smage?

Hund Vi ved godt, at hunde har en sublim lugte- og høresans, men hvad med deres smagssans?

4 gode grunde til at adoptere en voksen hund fremfor en hvalp

Hund Hvalpe er søde, men hvis du er på udkig efter en ny familiehund, har du så overvejet at adoptere en voksen hund i stedet? Dyreinternaterne...

6 grunde til at din hund slikker på alt

Hund Idet din hund ikke kan tale, bruger den i stedet sin tunge til at fortælle dig en hel del. Her har vi samlet en oversigt over, hvorfor din hund slikker på alt og alle. Kan du genkende din hunds signaler? 

Hundekurv: sådan finder du den helt rigtige seng til din hund

Hund Selvfølgelig skal din hund have en lige så god nattesøvn som dig selv. Men hvad skal du være opmærksom på, når du skal købe hundekurv? Her...

Kan hunde græde?

Hund Vi mennesker er ikke i tvivl om, når hunde er glade eller bange – men hvad med når de er kede af de? Kan hunde egentlig græde?

Ødelægger hundetis græsplænen?

Hund Lyse, visne pletter i græsplænen – det er, hvad mange hundeejere døjer med. Men det findes der råd for. 

6 tegn på, at din hund ikke har det godt

Hund En hund kan af gode grunde ikke sige til dig, om eller hvorfor den er trist og mistrives. Men du kan afkode hundens adfærd og kropssprog -...

10 små hunderacer, der er perfekte til børnefamilier

Hund Det er dejligt at have hund i familien, men hvilken skal man vælge? Her er 10 små hunderacer, der er gode til børnefamilier.

Sådan får du sikkert hunde og katte gennem julen

Hund Julen rummer mange fristelser for katte og hunde, så vær opmærksom på, hvad du kan gøre for at få dem sikkert gennem juletiden.

10 hyppige pote-problemer du skal holde øje med hos din hund

Hund Pas godt på fødderne – de skal bære dig hele livet. Nøjagtig det samme kan man sige om de firbenedes poter. Men hvad skal du gøre for at...

4 grunde til at du aldrig vil glemme din hund

Hund For mange er det et større tab at miste sin hund end et nært familiemedlem. Det er der faktisk flere gode grunde til.