Shih Tzu | 10 facts for begyndere og let øvede hundejere

Shih Tzu'en er den perfekte familiehund med sit menneskevenlige sind og sin beskedne størrelse. Den lille legetøjshund har dog også en fascinerende fortid som både tempelhund og kejserhund. Her er 10 nyttige ting at vide om Shih Tzu'en for nuværende og kommende hundeejere.

Shih Tzu er en af de mest populære hunderacer i Danmark.


Shih Tzu – en moderne hunderace

Shih Tzu er en af de mest populære hunderacer i Danmark. Det kan ikke undre for Shih Tzu’en har alt det, som moderne menneske efterspørger i en hund:

  • Shih Tzu er opdrættet til at være selskabshund
  • Racen fælder på trods af sin dobbeltlagspels ikke særlig meget
  • Den fungerer perfekt som en indehund og kræver ikke meget motion
  • Shih Tzu er en lille hund, og det er først og fremmest miniaturehunde, der oplever stor vækst i popularitet disse år.

Shih Tzu’en udseende er nu også svær at stå for med dens mørke øjne og dens opretstående hale.

Der er dog nogle ting, du er værd at tage med i betragtning, hvis du har kig på en Shih Tzu som din næste hund. Pelsplejen kan for eksempel være tidskrævende for en hundeejer. Racen har på grund af sin flade snude også svært ved at afkøle luften, når det er varmt i vejet, hvilket i værste fald kan resultere i hedeslag.

10 nyttige facts om Shih Tzu’en

Vi har her samlet 10 ting det er værd at vide om en Shih Tzu’en. Læs dem alle i ro og mag eller klik dig ned til præcis den viden, du søger, via de 10 links herunder.

  1. Shih Tzu – den tibetanske puddel
  2. Den kinesiske kejserhund
  3. Størrelse, vægt og alder
  4. Shih Tzu temperament
  5. Hvor ofte skal en Shih Tzu klippes?
  6. Pelspleje
  7. Shih Tzu’ens underbid
  8. Shih Tzu har mange navne
  9. Shih Tzu findes i mange farver
  10. Tyveri af Shih Tzu

1. Shih Tzu – den tibetanske puddel

Der eksisterer kinesiske afbildninger af hunde, der minder meget om Shi Tzu’er, helt tilbage fra 600-tallet. Racens præcise oprindelse ligger dog ikke helt fast. Meget peger dog på, at Shih Tzu en tid lang er blevet udviklet som race i Tibet. Et af racens tilnavne er faktisk “den tibetanske puddel”.

En teori går på, at de tibetanske munke brugte Shi Tzu som vagthunde i deres templer. Det var ikke for, at de skulle skræmme nogen væk. Det sørgede større hunde for. Shih Tzu’ens årvågne natur blev derimod udnyttet til at give lyd for sig, når fremmede nærmede sig.

2. Den kinesiske kejserhund

Senere bliver flere eksemplarer de tibetanske tempelhunde givet i gave til kinesiske kejsere. Her ved kejserhoffet i Kina blen racen efterhånden uhyre populær t. I Kina blev den videreavlet til kun at tjene som skødehund og selskabshund.

I Kina fik den navnet Shih Tzu Kou eller Shi Tzu. Det kan oversættes til “den lille løve”. Navnet skal opfattes som et adelsmærke, da løven i kina var et højt beundret dyr.

De kinesiske kejsere ville gerne holde ShihTzu’en for sig selv. Det var et privilligium at eje én, for så vidt som nogen overhovedet slap uden for de kejserllge gemakker. Dette betød også, at det først var meget sent, at Tzi Shuh’er nåede til vesten. Det skete ikke før i 1930’erne.

Læs mere: Alt du bør vide om hunde i løbetid

Shih Tzu på sofa
Svært ikke at holde af sådan en lille brunøjet menneskeven.

3. Størrelse, vægt og alder

En Shih Tzu er den type hund, som man i den engelsktalende verden kalder for en “legetøjshund” (“toy dog”). Det skyldes hundetypens beskedne størrelse og dens funktion som selskabshund.

Racen er så tilpas lille, at den kan være i en cykelkurv. Så små er alle eksemplarer af racen dog ikke. Her er nogle tal og facts om Shih Tzu’ens størrelse, vægt og alder.

  • Vægt: mellem ca. 4 og 8 kilo. Hannerne er lidt større end tæverne
  • Højde: mellem ca. 20 og 28 cm.
  • Udvokset: En Shih Tzu vil være fuldt udvokset efter ca. 10 måneder
  • Alder: maksimumsalderen for en Shi Tzu er mellem 12 og 17 år

4. Shih Tzu temperament

Shih Tzu har et ry for at være menneskeglad og let at indpasse i en familie. Den har ikke noget større ønske end at være venner med alle i familien. Det er kort sagt en loyal, hengiven hund, der samtidig er meget udadvendt og kærligt interesseret i både mennesker og andre kæledyr.

Shih Tzu’en kan være vanskelig at træne og få til at adlyde kommandoer. En vis stædighed er nemlig typisk for racen. Derfor er det godt at starte tidligt med opdragelsen, at være vedholdende og ikke at give op for tidligt, hvis den i først omgang ikke kan lære nogle specifikke øvelser.

Den trives også godt med børn. Hvis der er småbørn eller babyer i huset, bør man dog som med de fleste hunderacer helst ikke lade hundene være for meget alene med de små n. I hjemlige rammer kan der være fart på den legeglade Shih Tzu, og det kan virke overvældende på småbørn og resultere i mindre ulykker.

Racen er også som nævnt en årvågen hund, der reagerer hurtigt, når fremmede nærmer sig. Den bør dog ikke være førstevalg som vagthund, da den er meget hurtigt til at acceptere fremmede. Så kommer der en tyv forbi, vil den hurtigt snarere opfatte den indtrængende som en ven end som en trussel

Læs også: Her er Danmarks 10 mest populære katteracer

5. Hvor ofte skal en Shih Tzu klippes?

Langhåret Shih Tzu
En langhåret Shih Tzu.

At have en Shih Tzu forudsætter, at man sætter tid af til at pleje pelsen. En Shih Tzu som udstillingshund har ofte en tilstræbt lang, silkeagtig pels. Den kræver dog daglig pelspleje. Langhårede præmiehunde bør børstes mindst hver anden dag.

Hvis din Shih Tzu derimod blot skal være en familie- og selskabshund, er det oplagt at vælge at holde pelsen kort, og det er det, som de fleste gør i dag. I så fald kan du nøjes med at børste din Shih Tzu en gang om ugen måske

Den kortklippede udgave kræver dog også klipning. En Shih Tzu’s pels er hurtigvoksende, og der vil hurtigt opstå filterkage, hvis man forsømmer groomingen. Pelspleje er kort sagt noget, der følger med racen. Derfor er det også en god idé, at vænne hunden til at blive klippet og børste fra en tidlig alder.

6. Pelspleje

Shih Tzu pelspleje
En Shih Tzu får klippet pelsen på en hundesalon.

Støvsugeren behøver dog ikke at komme på overarbejde efter anskaffelsen af en Shih Tzu, da racen ikke fælder så meget man skulle tro for en hunderace, der udvikler så lang en pels. Den vamsede, lille hund har i øvrigt både en underpels og en yderpels.

Man ser af og til Shih Tzu’er med en en lille hestehale på toppen af hovedet, og det drejer sig ikke kun om udstillingshunde. Det lille springvand har dog et formål, for det giver den et bedre udsyn, så hundens lange hår ikke dækker øjnene.

7. Shi Tzu’ens underbid

Racen hører ind kategorien brachecyphale hunde. Det vil sige hunde, der har et forkortet kranie. Det er et træk som er bevidst fremavlet i flere racehunde, og som kan have uheldige følger. Mopsen og den engelske bulldog, som begge også har en ekstraordinær flad snude, kan have store problemer med vejrtrækningen. Deres hoveder er desuden så store, at en stor del af dem kun kan komme til verdenen ved kejsersnit.

Så galt står det ikke til med Shih Tzu’en, selvom den både har underbid og en forholdsvis flad tryne. Shih Tzu’ens hovedform kan dog kan dog gøre racen sårbar over for hedeslag. Varm luft har sammenlignet med hunde med længere snuder ikke på samme mulighed for at blive kølet ned, inden den når ned i lungerne. Derfor er det for eksempel en god idé at holde hunden indendørs i meget varmt vejr.

Læs mere: Nej, et menneskeår svarer ikke til 7 år hos en hund

8. Shih Tzu har mange navne

En Shih Tzu’s har mange tilnavne. Udover “tibetansk puddel” og “løvehunden” kaldes den også for ”under-bordet-hund”, ”hellige hund”, ”lykkebringeren”, “dødsdragehund” og ”chrysanthemum-hund”.

Læs også: Alt om den allervenlige Bomuldshund.

9. Shih Tzu findes i mange farver

Shih Tzu’en findes i utrolig mange farver og nuancer. Farverne spænder fra sort til sølv og hvid til guld. Du kan derfor finde racen i lige den farve, der passer til dig. Forældreparret pelsfarver fortæller dog kun lidt om hvalpenes farvesammensætning.

Helt tilbage fra sin kinesiske fortid har Shih Tzu’er med hvide pandeblis og hvid halespids været i høj kurs, og det er stadig tilfældet.

Læs mere: Hunderacer, der ikke fælder

10. Tyveri af Shih Tzu

Shih Tzu i snor.
Shih Tzu venter på sin ejer i hundesnor foran butik.

En Shih Tzu er en af de hunderacer, du kun i nødstilfælde skal lade stå i hundesnor uden for supermarkedet. Hunderacen er nemlig i høj kurs, og kan sælges videre for flere tusinde kroner.

Det ellers meget behagelige karaktertræk ved Shin Tzu´en – at den er så venlig over for fremmede – er i denne sammenhæng en stor ulempe. Hvis en fremmed lister af med den, vil hunden muligvis være lidt småforvirret i, men racens tillidsvækkende og generelt menneskevenlig gemyt vil desværre nok hurtigt få dens kærlighed til at falde på tyven. Racen er desuden så tilpas lille, at det er smal sag bare at tage den under armen og gå.”

Derudover skal du også være opmærksom på, hvilke planter du har i hjemmet. Læs mere her.

Mest læste artikler