5 tips til at få din hund sikkert gennem vinteren

Det er vinter i Danmark, og har du egentlig tænkt over, hvad de lavere temperaturer kan betyde for din hund? 


1. Pas på den tynde is

Der høres sommetider historier om hunde, som skøjter rundt på isen, og pludselig falder igennem. Uventet lyder der et knæk efterfuldt af et plask, og så er der altså ikke meget at gøre.

Sørg derfor for at holde hunden væk fra usikre og frosne søer. Derudover kan hundens færden på isen også føre til indre skader, hvilket blot er endnu en grund til at holde sin hund væk fra is. 

2. Beskyt hundens poter

Hold godt øje med om hundens poter får sprækker eller skader igennem vinteren. Skarpe sten og grene kan gemme sig under sneen, og disse kan gøre skade på de små trædepuder.

Derudover bliver der i forbindelse med frost også ofte saltet på gaderne. Når du kommer ind fra en gåtur, kan det derfor være en god idé at skylle hundens poter. Brug en spand varm vand og sørg for at nå ind mellem trædepuder og tæer.

3. Trim hårene omkring hundens poter

Har du en langhåret hund, kan det være en god idé at trimme hårene mellem dens poter, da sne vil sætte sig fast og danne irriterende “bolde” mellem dens trædepuder og tæer.

4. Minimér hundens tid udendørs

Hunde kan lide af forfrysninger – især på ørene og halespidsen. Hold derfor ekstra godt øje med, om hundens hud bliver hvid eller blå. Det kan derfor være en idé at minimere den tid som hunden normalt vil befinde sig uden for, og i stedet aktivere den med leg inden døre.

5. Alder har også noget at sige

Hvad angår kulde og hundens alder, har dette meget mere at skulle have sagt, end du måske umiddelbart tror. Meget unge og ældre hunde har svært ved at regulere kropstemperaturen, hvilket gør at de har mere ekstreme reaktioner på ændringer i vejret.

Kilde: Akc.org

Mest læste artikler