Pas på indbrud i juledagene

Juleaften er traditionelt årets travleste dag for indbrudstyve. Læs her, hvordan du narrer tyven til at gå langt uden om dit hus i juledagene.


Juleaften er også tyvenes højtid

Det gælder om at være ekstra på vagt over for indbrudstyve i juledagene. Der er nemlig tradition for, at juledagene er indbrudstyvenes travleste tid hele året. Den gode nyhed er, at der ikke skal så meget til for at gøre tyven usikker, så han/hun springer dit hus over.
Få de gode tricks til at undgå indbrud i juledagene her: 

Undgå indbrud i juletiden med lys og musik 

Du kan eksempelvis du sørge for at have tændt lys og spille musik, så det udefra virker som om, der er nogen hjemme. Og så skal du selvfølgelig sikre dig, at alle døre er låst og vinduerne lukket og tilhaspet, når hjemmet forlades.

Sørg for at tyven ikke vælger dit hus

Det lyder hårdt, men det kan betale sig at snyde sig bagerst i køen, så tyven vælger et af de andre mere oplagte huse i kvartereret. Tyven har nemlig travlt juleaften og vil ofte vælge de mørklagte huse i stedet for at bruge tid på at undersøge, om huse med lys og musik måske alligevel skulle være forladt.

Brug nabohjælp

Er du væk flere dage i julen, er det en god idé at få naboen til at kigge efter huset. Du kan for eksempel få naboen til at fylde noget af sit skrald i din affaldssæk, fjerne aviser og reklamer fra postkassen og måske sætte sin bil over i din tomme carport.
Er der hvid jul, så er det vigtigt at aftale snerydning og grusning af fortov med naboen eller andre gode venner. Postkasser med tryksager med juletilbud, rudekuverter og gamle aviser får tyvens ansigt til at lyse op i et stort smil og tænke ‘så er min jul reddet’!

Mest læste artikler