3 måder at få din kaffe til at emme af jul

Julen er for de fleste indbegrebet af varme og hygge, og netop de to ord forbindes også ofte med kaffe. Her kan du se, hvordan du på 3 måder kan give din kaffe et ekstra twist af jul.


1. Pift kaffen op med julens krydderier

Giv kaffen et pift af jul med julens krydrede smage. Kaffen vil ikke kun smage af jul, men også sprede en dejlig duft af jul i hjemmet.  

Kaffesirup er en nem måde at få kaffen til at smage af jul. Der findes mange smagsvarianter, blandt andet vanilje, hasselnød, karamel og kanel. 

Du kan også lave en julekaffe af filterkaffe, mørk chokolade og frisk ingefær i det blandingsforhold, du foretrækker. Det er både sundt, lækkert og julet. 

Julens tørrede krydderier kan du putte direkte i kaffen. For eksempel vil de fine stjerneformede nelliker både pynte og give smag til kaffen. Det samme gælder kanelstænger, som du blandt andet kan bruge som rørepind.

2. Kaffe med smag af jul

Julekaffen kommer også direkte fra posen. Du kan købe julekaffeblandinger hvad enten du bruger kaffekapsler eller stempelkaffe.

Du kan også lave din helt egen personlige julekaffeblanding med dine yndlings julekrydderier. Bland de tørrede krydderier med kaffen, og put det i en lufttæt beholder – så er kaffen klar til uventede julegæster. 

3. Giv kaffen et twist af jul

Nu har kaffen både fået smag og duft af jul, men traditionen tro skal der selvfølgelig også pyntes op til jul – og det gælder naturligvis også kaffen. Vi har fundet 3 eksempler på kaffekopper med den helt rigtige julestemning, som du kan lade dig inspirere af. 

Mest læste artikler