10 ideer til julens gaveindpakninger

De bedste julegaver er de personligt udvalgte gaver. Men den rigtige indpakning sætter lige prikket over i’et, og så pynter det tilmed så flot under juletræet. Få 10 gode ideer til julens gaveindpakning her.

1. Pak skjorten ind en skjorte

Den klassiske gave til far er en skjorte. Og hvad er mere passende end at pakke den ind som en skjorte? Eller måske som julens største overraskelse, hvor der gemmer sig andet end en skjorte. Uanset vil denne indpakning skabe blikfang under juletræet.

2. Tone-i-tone indpakning

Tone-i-tone gaveindpakning vil se flot ud under træet. Samtidig vil farvetemaet tydeliggøre, hvilke gaver der er fra dig.

3. Bamsegaver til børnene

Børnene vil med garanti elske den her søde bamse indpakning.

4. Pak ind med bånd, perler og blonder

Du behøver ikke nødvendigvis gå ud og købe alt muligt for at pakke dine julegaver flot ind. Pak dine gaver personligt ind med alt lige fra stofrester, perler og hvad du ellers kan finde i gemmerne.

5. Lomme til kort eller pynt

Pak gaverne ind så der skabes en lille lomme til gran, kort eller lige det, som gavemodtageren elsker – måske noget lækkert til ganen? 

6. Klippe-klister i julens tegn

Lidt klippe-klister julehygge kan bruges på julegaverne – de vil skabe den helt rigtige julestemning under træet.

7. Sprøjt med maling på gaverne

Med en pensel med maling kan du skabe en flot effekt på gavepapiret. Alt efter hvordan du sprøjter med penslen, kan du skabe en marmor- eller sne-effekt.

8. Naturlig indpakning

Brug naturen i gaveindpakningen. Tag en tur i haven eller skoven og find grene, gran, kogler, fjer, blade eller lignende, som du kan pynte dine pakker med. Sammen med sejlgarn vil julegaverne få et skønt naturligt udtryk. 

9. Knapper og sytråd

Kender du en kreativ sjæl, eller er du måske selv den kreative afsender, så er denne indpakning lige i (knappe)øjet. Knapper og tråd er en billig og sjov indpakning.

A post shared by Daneve Frankish (@inspo_wrap) on Dec 10, 2015 at 4:57pm PST

10. Snemand

Har dine kære været ekstra søde i år, så de måske fortjener flere gaver, så vil den her snemandsopstilling uden tvivl skabe god julestemning og latter i stuen.

Læs også: Hvor kommer julen fra? Prøv den store julequiz

Mest læste artikler