Skift til lavenergivinduer – når du vil have lys og varme

Vinduet er den bygningsdel i husets klimaskærm – ydervæggene, taget og gulvet – som holder dårligst på varmen om vinteren. Energimæssigt set ville det altså være en god idé at tage alle vinduerne ud, fylde hullerne med isolering og mure dem til, men heldigvis findes der lavenergivinduer.



Foto: Kipa, tlf. 70 10 17 80
Vinduer giver lys og er med til at sikre et godt indeklima

Godt indeklima
Vinduerne har imidlertid en række nyttige funktioner i forhold til indeklimaet, hvilket også omfatter luftkvaliteten, lysforholdene og lydisoleringen. Husets beboere skal have størst mulig komfort og velvære, når de opholder sig inde i huset.

Der er forskellige krav til vinduerne
Derfor fastsætter bygningsreglementet, BR08, forskellige krav til vinduernes antal, størrelse og isoleringsevne i forhold til varme og støj. Og vinduerne kan ikke undværes.
Det skal være muligt at lufte ordentligt ud i boligen, og derfor skal der i de fleste rum være et oplukkeligt vindue.

Redningsåbninger i tilfælde af brand
Desuden skal vinduerne have en vis størrelse, så de også kan bruges som redningsåbninger i tilfælde af brand. Og samtidig er der krav til, at vinduerne har en vis lyddæmpende effekt over for trafikken og anden støj.

Hvor varmeisolerende skal et vindue være
Endelig stiller bygningsreglementet nogle konkrete krav til, hvor varmeisolerende et vindue skal være i såvel nybyggeri, som hvis man udskifter vinduerne i et eksisterende hus.

Læs mere om isoleringsværdien på næste side.#br

U-værdien er isoleringsværdien
Isoleringsværdien angives som en U-værdi, der beskriver hvor meget energi, der passerer igennem en kvadratmeter af vinduet, når temperaturen udenfor ændres med én grad. Jo lavere U-værdi, desto bedre isoleringsevne.

Læs også: Vinduespudsning uden striber – sådan gør du

Vinduets samlede isoleringsværdi
Det er lidt kompliceret at regne på et vindues U-værdi. Vinduet består af karm, ramme og rude, som alle indregnes i det samlede vindues isoleringsevne med deres procentvise andel.

Vinduesrammen er afgørende for U-værdien
Lavenergiruder er gennem de senere år blevet udviklet meget og er i dag så velisolerende, at det er rammen, som er afgørende for det samlede vindues U-værdi.

Foto: Mikael Mortensen
Der skal luftes mere ud, når nye vinduer gør huset mere tæt.

Fordelene er store
Fordelen ved at skifte de gamle termoruder eller et-lagsglas ud med nye energivinduer er, at man kan reducere energiforbruget til opvarmning betragteligt. I et almindeligt hus drejer det sig om cirka 2.000 kr. årligt.

Huset bliver meget tæt
Kuldenedfald vil være stærkt reduceret, og træk fra utætheder vil være væk. Omvendt skal man være opmærksom på, at huset pludselig er blevet mere tæt med de nye vinduer og fuger, så det kan fremover blive nødvendigt at lufte mere ud end tidligere for at undgå, at kondensvandet siver ned på indersiden af de nye vinduer. Nye lavenergivinduer reducerer husstandens årlige CO2-udslip med cirka 750 kg.

To tal er vigtige

  • En lav U-værdi, som angiver en stor evne til at holde på varmen.
  • En høj g-værdi, som også kaldes en solfaktor. En høj g-værdi fortæller, at vinduet har en stor evne til at lade solvarmen slippe ind i huset, hvilket er en varmemæssig gevinst i ydersæsonerne.

Mest læste artikler