Plastvinduer er både praktiske og holdbare

Plastvinduer har ikke været særligt udbredte i Danmark, men de bedste af slagsen har en række fordele og er samtidigt velisolerede og energirigtige.


Plast er et nyt materiale

Der har været produceret vinduer af træ i Danmark i mange år, men det er først i de seneste 30 år, at der er kommet vinduesrammer af plast på markedet herhjemme. De første var importerede fra især Tyskland og fik et dårligt ry bl.a. på grund af deres klodsede opbygning med meget brede rammer.

Ligner traditionelle vinduer  

På moderne plastvinduer fylder rammen ikke mere, end på de traditionelle trævinduer, de laves i mange typer, og det er også muligt at få dem i andre farver end den normale hvid – både som gennemfarvede eller med et farvet lag udenpå.

Læs også: Vinduespudsning uden striber – sådan gør du

Matcher oprindelige vinduer

De kan leveres med sprosser og selvfølgelig med energirigtige ruder, som vinduer i andre materialer. Og plastvinduer kan også laves efter mål, så de rent æstetisk kan matche husets oprindelige vinduer.

Luft i rammen isolerer

Plastvinduernes energimæssige egenskaber handler mere om selve opbygningen af rammen end om materialet. Plastvinduerne bygges op med en ramme af stål for at stabilisere, og så er der flere lag med luft i mellem for at isolere. et godt opbygget plastvindue isolerer ligeså godt som andre vinduer.

Tåler det danske vejr

Selve materialet, plastvinduerne laves af, er uv-modstandsdygtig pvc, som betyder, at de ikke tager skade af det omskiftelige danske vejr – selv vejret ude ved kysterne, bider ikke rigtigt på plastvinduerne.

Læs mere om plastens fordele og ulemper på næste side. #br

Samme pris som trævinduer

Der har tidligere været en opfattelse af, at plastvinduer var billige vinduer, men bedre plastvinduer koster i anskaffelsespris stort set det samme som bedre trævinduer – til gengæld sparer du så udgifterne til jævnlig vedligeholdelse i form af træbeskyttelse. Så i det lange løb vil plastvinduer ofte være den billigste løsning.

Plast populært i Europa
I Danmark fylder plastvinduerne ikke så meget, som i andre europæiske lande, som fx Tyskland og England, og det kan skyldes, at mange synes, at plastvinduer er en kunstig løsning. Danske arkitekter har generelt heller ikke været glade for plastvinduer.

Vil du undgå at male vinduer, så er plast sagen
Er du i den situation, at du skal skifte vinduer, og er aldeles uinteresseret i at male dem med få års mellemrum, så er det muligt, at du kan finde en løsning ved at vælge plast.

Fordele ved plastvinduer
En af de helt store fordele ved plastvinduer er, at de er ganske uimodtagelige overfor råd og svamp. De skal heller ikke vedligeholdes så intensivt, som vinduer af træ, der jævnligt skal have træbeskyttelse. Plastvinduerne bør vaskes ind i mellem, som regel når du alligevel vasker vinduer, og så skal beslagene have lidt olie en gang eller to om året. Selve vinduesrammen er altså praktisk taget vedligeholdelsesfri.

Ulemper ved plastvinduer
Det er ikke så ligetil at skifte farve på vinduesrammerne af plast. Det skulle være muligt at male dem, men så skal du holde malingen ved lige mindst lige så ofte som tilfældet er med vinduer af træ

Mest læste artikler