Tagmaterialer i mange forskellige udformninger

Udgangspunktet for tidens tag-trends er mange. Kvalitet er i højsædet, og den globale opvarmning medfører krav om øget isolering. Men taget skal samtidig passe til husets udseende.

To tendenser, når det gælder valg af tag
Ingen vil være kedelige, men der er heller ikke nogen, som vil skille sig vildt ud. Inden for tagformer er der to tendenser. Enten skal taget overhovedet ikke kunne ses, eller også skal taget have anderledes former, der i væsentlig grad bidrager til husets arkitektur, grænsende til helt at overtage husets udtryk.

Det “usynlige” hænger sammen med funkisstilen
Det “usynlige” tag er en tilbagevenden til 30’ernes funkisstil, hvor husets “rene” facader kombineret med mange niveauer og vinduernes former giver huset karakter. I dag ses denne løsning ofte i forbindelse med de mange række- og klyngehuse, som bygges i dag. For at passe ind i tiden, er der indlagt tagterrasser, tagvinduer og integrerede carporte, med strejf af eksotiske træsorter.

Forhandler: V. Meyer, tlf. 33 79 33 66Forskudte tagflader
De husejere, der vælger de anderledes tagformer, ses i øjeblikket fortrinsvis at benytte enten løsningen med at forskyde tagfladerne i forhold til hinanden, bue taget eller kort og godt lave et tag med ensidigt fald.

En million nye tage
Afgjort er det, at husene de senere år har fået tagmaterialer og former, der adskiller sig fra 70´ernes parcelhuse, hvor det var 25 graders fibercementtag, der kunne ses overalt. Nu ca. 40 år efter, har vi ca. en million parcelhuse, der skal have renoveret deres tage. Tagene er slidt op, og nyt skal til.

Hvad er det så, der bliver valgt?
Nogle vælger en løsning der er billig, fordi økonomien er en afgørende faktor. Andre vil gerne give huset et nyere og mere kvalitetspræget udseende. Det kan være for egen tilfredsstillelses skyld, eller det kan være med et senere salg for øje.

Fibercement erstattes af stål
Den billige løsning er der selvfølgelig også mode i. Det ser ud til, at der kun sjældent skiftes gammelt ud med tilsvarende nyt. De gamle fibercementplader erstattes ofte af nye stålplader, som fås i rigtig mange former og farver.

Læs mere på næste side om de forskellige tagmaterialer.#br

Stålpladerne vandt ved nærmere bekendtskab
Stålpladerne var der nogen skepsis ved i begyndelsen, men nu efter 10-15 år har de vist deres værdi og holdbarhed, samtidig med at producenterne har formået at komme med løsninger, der svarer til tidens trend. Den nok mest trendsættende løsning lige nu er metalplader af fx zink lagt i lange baner.

Naturskifer holdbarhed er fantastisk

Hvad angår de dyrere løsninger, ses der tendens til at naturskifer og anderledes teglsten kommer til at præge det fremtidige valg. Naturskiferen er som udgangspunkt et meget smukt tagmateriale, der har en holdbarhed, som ingen andre kan matche.

Naturskifer fås i flere farver
Kombineret med, at naturskifertage på ingen måde behøver at være kedelige grå, men også kan fås i røde og brune nuancer, gør dem til et tagmateriale, som oftere og oftere vælges. Af nye former for tegl kan nævnes produktet plane teglsten som er helt flade tagsten. Tagfladen får et meget roligt udtryk kombineret med teglets “bløde” naturlige overflade.


Tjek markedet før du vælger tagmateriale
Før man vælger et nyt tagmateriale til sit udtjente tag, bør man undersøge markedet. Der findes permanente byggeudstillinger, og på producenternes hjemmesider findes et hav af inspirerende løsninger.

Læs også: 3D printet hus – Sådan får du bygget et nyt hus på kun 2 dage

Mest læste artikler