Skal du investere i et nyt tag til dit hus, kan du her blive klogere på, alt det du skal vide, inden du går i gang.
Du kan enten klikke dig direkte ned til det indhold, du søger, via nedenstående links eller i ro og mag læse dig igennem hele artiklen.
Indhold:
- Hvor lang tid holder et nyt tag?
- Hvornår skal taget udskiftes?
- Hvilken slags tag kan jeg vælge til mit hus?
- Hvad koster et nyt tag?
- Hvad er et undertag?
- Kan jeg selv lægge mit nye tag?
- Typer af tag
- Formen på taget
Hvor lang tid holder et nyt tag?
Et tags levetid afhænger af tagtypen.
- Cementtagsten: 50 år
- Eternitplader: 30 år
- Skifer: 100 år
- Stålplader: 50-100 år
- Teglsten: 60-100 år
- Glaserede tegl: 100 år
- Tagpap: 50 år
- Zink: 70-100 år
- Stråtag: 40-60 år
OBS! Et nyt tag kan ofte holde længere tid, hvis du vedligeholder det ordentligt.
Hvornår skal taget udskiftes?
Når taget er så utæt, at det ikke længere kan fixes med småreparationer, er det tid til at skifte tagbelægningen.
Husk jævnligt at tjekke tagrummet for utæthder og om vinteren for fygesne. Hvis du husker at vedligeholde taget, kan det holde i rigtig mange år.
Hvilken slags tag kan jeg vælge til mit hus?
Du kan bl.a. vælge mellem tagpap, eternitplader, stålplader, cementtagsten, teglsten og skifer. Som udgangspunkt er det sikre valg dog at udskifte den gamle belægning med en tilsvarende, da tagets bærende konstruktionen er bygget til netop den.
Vil du have et andet slags tag, skal du først kigge i lokalplanen og de lokale servitutter. Servitutter kan eksempelvis angive, at du ikke må bruge glaseret tegl. Derudover bør du rådføre dig med en ingeniør eller en professionel taglægger. De vil med sikkerhed kunne afgøre, om den bærende konstruktionen kan holde til et nyt tag med en anden belægning.
Du skal især passe på, hvis du vil lægge et tungere tag end det oprindelige – for eksempel et tegltag i stedet for et eternittag. Uden ingeniør-beregninger risikerer du i værste fald, at taget kollapser.
Du bør også være varsom med at ændre på husets oprindelige udseende med et nyt tag. En arkitekt kan hjælpe dig med at få et tag, der ikke ligner et fremmedlegeme.
Hvad koster et nyt tag?
Prisen varierer fra cirka 500 kroner pr. m2 for eternittage til cirka 1.200 kroner pr. m2 for skifertage.
Derudover skal du betale for montering af nye tagrender, skotrender, ovenlysvinduer, skorstene, kviste og efterisolering. Der kan være store geografiske forskelle på priserne på et nyt tag, ligesom prisen også afhænger af travlheden i byggebranchen.
Tagtype | Pris |
Teglsten | €€€ |
Glaserede tegl | €€€€ |
Tagpap | € |
Zink | €€ |
Eternit | €€ |
Skifer | €€€€€ |
Cementtagsten | €€ |
Stålplader | €€ |
Stråtag | €€€€€ |
Hvad er et undertag?
Et undertag er et ekstra tag under taget, som ved nogle tagtyper er lovpligtigt.
Tidligere understrøg man teglstenene med mørtel for at tætne. I dag bygger man et vandtæt underlag af enten OSB-plader, krydsfinér eller vandtæt dug.
Husk at vælge et undertag, som har mindst den samme levetid som tagbelægningen på dit nye tag.
Disse tagtyper kræver undertag:
Undertag påkrævet | Undertag ikke nødvendigt | Kræver specielt underlag | |
Cementtagsten | x | ||
Eternittag | x | ||
Kobbertag | x | ||
Skifertag | x | ||
Stråtag | x | ||
Stålplader | x | ||
Tagpap | x | ||
Tegltag | x | ||
Zinktag | x |
Kan jeg selv lægge mit nye tag?
Hvis du selv giver dig i kast med at udskifte taget, skal du i den grad vide, hvad du laver. Men hvis du er klar på en udfordring, kan du finde en udførlig byggevejledning hos vores søster-site Gør Det Selv.
Husk, at et professionelt firma giver 5 års garanti på det udførte arbejde. Den garanti har du ikke, når du selv lægger taget.
Hvilke energikrav er der til det nye tag?
Når du skifter tagbeklædningen, skal det nyt tag leve op til bygningsreglementets krav og isoleres, så varmetabet er mindre end 0,12 W/m2K. I menneskesprog betyder det, at isoleringen skal være mindst 300 mm tyk.
Kravet gælder selvfølgelig ikke småreparationer af taget.
Typer af tag:
Tag af cementtagsten
Cementtagsten går også under navnet betontagsten. Cementtagsten minder om teglsten både i form og i farver. Cementtagsten er dog 10-20% billigere end tegltag.
Cementtagsten har den velkendte form med en enkelt bue eller dobbelt bue. Du kan desuden også finde cementtagsten, som er helt flade, der minder om skifersten.
Et tag af cementtagsten skal tjekkes for revner og afskalninger mindst en gang om året.
Eternittag
Eternittag var især populært i 1960’erne og 1970’erne. Eternitpladen består af fibercement og er særdeles slidstærkt. Tidligere indeholdt tagtypen også asbest, men siden 1988 har alle eternittage været uden asbest.
Eternittag fås i tre forskellige typer: bølgeeternitplader, eternitskifferplader og Toscana. Eternitplader behøver ikke et undertag.
Et eternittag skal vedligeholdes årligt. Vær særligt opmærksom på mos og sprækker.
Prisen pr. m2 på eternitbølgeplader er 650 kr, men skal du derimod have et eternitskifertag, er mindsteprisen pr. m2 1.200 kr inkl. montering
Skifertag
Skifertag bliver også kaldt for naturskifer. Det er både flot at se på og utrolig holdbart.
Det koster 1.000kr pr. m2 ,og det er derfor et af de dyreste typer tag. Det skal dog ses som en investering, da taget kan holde helt op til 100 år.
Der skal ikke særlig meget vedligeholdelse til, når du har et skifertag. Det er dog altid en god ide at fjerne mos og eventuelle blade fra taget.
Et skifertag er et af de tungere tage. Du skal derfor være sikker på, at tagets bærende konstruktionener kan holde til taget.
Ståltag
Prisen på et ståltag ligger i niveauet 800-900 kr. pr. m2
Der findes flere forskellige typer af ståltage, men de mest hyppige er tagstensplader og ståltrapez.
Et ståltag af rustfrit stål har en levetid på 50-100 år.
Et ståltag kræver god ventilation på loftet, da der eller kan opstå fugt og kondens på undersiden af taget. Dit tag skal desuden have en hældning på mindst 12 grader.
Et ståltag kræver ikke megen vedligeholdelse.
Tegltag
Teglstenstag har en lang levetid på 50-70 år.
Teglsten koster mellem 250-500kr pr. m2. uden montering. Skal du have det monteret, koster det mellem 600-1000kr pr m2.
Teglsten bør efterses årligt. Hold især øje med flækkede tagsten.
Glaserede tegl
Et tag af glaserede teglsten afviser både mos og alger. Det gør derfor vedligeholdelsen af taget minimal.
Et glaseret teglstenstag kan være flot, men du skal dog tænke på dine naboer. Et tag, der er lavet af glaserede tegl, kan nemt spejle solen og derfor blænde omgivelserne.
Tag af tagpap
Tagpaptage kan koste mellem 450-500kr pr. m2
Denne type af tag er især populær på garager og flade tage.
Tagpap kræver ikke meget vedligeholdelse, men det bør gås efter i sømmene to gange årligt. Taget har godt af at blive fejet fri for blade og andre ting, der nu måtte ende oppe på taget.
Zinktag
Zinktage findes både som baner og plader, som kan klikkes sammen.
I begyndelsen er et zinktag helt blankt, men efter et par år får zinken en grøn-blå farve.
Zinktage har en meget høj levetid på 70-100 år og kræver ikke den store vedligeholdelse. Du skal dog være opmærksom på, at zink er et “levende” materiale, og der kan derfor opstå farveforskelle i overfladen. De dele af taget, som ikke udsættes for regn, kan få et anderledes udseende.
Stråtag
Stråtag ser idyllisk ud, men kræver meget vedligeholdelse.
Rygningen – eller mønningen – har brug for hyppig vedligeholdelse. Mønningen kan typisk holde i 3-5 år, før den skal udskiftes. Efter 15-20 år bør en tækkemand tjekke taget.
Det er en god ide at have at have styr på forsikringerne grundet den forhøjede brandfare ved et stråtag.
Formen på taget
Manzardtag:
Et manzardtag, som også bliver kaldt det knækkede tag, ses kun sjældent i nybyggeri. Til gengæld var det tidligere meget populært på murermestervillaer. Et manzardtag består af to forskellige tagflader, med et sadeltag i toppen og en stejl del nederst.
Sadeltag:
Et sadeltag er et meget almindeligt tag. Det passer til de fleste huse, der bliver bygget i dag. Sadeltaget er også meget velegnet til klimaet i Danmark, da hældningen på taget skaber et godt vandafløb.
Fladt tag:
Det bliver også kaldt for et built up tag. Et fladt tag var især populært fra 1950’erne til 1970’erne.
Hvis taget er fladt, er det ikke muligt at lægge for eksempel teglsten på, fordi det kræver en taghældning på min. 25°. I stedet kan du bruge tagpap. Flade tage er i virkeligheden ikke helt flade, men har en lille hældning, så vandet kan løbe væk.
Valmet tag:
Et valmet tag minder om saddeltaget og er også meget almindeligt i Danmark. Kendetegnet på valmet tag er, at taget har fire sider, som alle har en hældning.
Pulttag:
Det bliver også kaldt for et tag med ensidig hældning. Det ses typisk på sommerhuse, nye carporte og overdækninger til terrasser. Pulttaget er et sjældent tag.
Kilder: “Husbygger håndbogen – fra drøm til drømmehus” af Ditte Birkjær Boll, tagrenovering.dk, Alt om tagarbejde, m.fl.
Ajourført 2024.