Rotterne lurer i kloakken

Husejeren har ansvaret for rørledningerne på egen grund. Er rørene ødelagte er risikoen for rotteangreb stor.


En stigning i antallet af rotteanmeldelser tyder på, at vi har et alvorligt problem med rotter. Naturstyrelsen offentliggør en stigning på godt 14%. Tallet afslører ikke, hvor i vores kloaknet problemet er størst, men Dansk Byggeri er ikke i tvivl: 

– Der er ingen tvivl om, at rotter altid søger derhen, hvor livsbetingelserne er bedst for dem, og det er typisk i ledninger, som i forvejen er i dårlig stand. Derfor vil husejere opleve, at når det offentlige ledningsnet renoveres, så vil rotterne søge op i de private stikledninger, som alt andet lige vil være i en dårligere stand, siger chefkonsulent Mikael Mortensen, Dansk Byggeri.

Læs også: Flyvemyren er over os – her er 4 gode råd

Det er husejernes pligt at holde kloakken fra huset til skelbrønden i god stand. Men det kan være “svært” at have fokus – og bruge penge – på en skjult kloakledning. Derfor opdages problemet først, når rotterne bogstaveligt talt stikker hovedet op på selve matriklen. Og så kan det blive rigtig dyrt at få skaderne udbedret.

Læs også: Mosegrise – sådan bekæmper du dem

Læs også: Sådan bekæmper du muldvarpen

Obligatorisk tv-inspektion

Dansk Byggeri foreslår, at en tv-inspektion af rørledningerne under matriklen skal gøres obligatorisk i forbindelse med salg af huse. I dag er kloaknettet bogstavelig talt ikke nævnt i tilstandsrapporten, så det er køberens eget ansvar at stille spørgsmål til de skjulte rør.

– Det er ubegribeligt, at en så central og uundværlig del af bygningens installationer stadig overses, når der udføres en tilstandsrapport på stort set alle andre dele af huset. En tv-inspektion vil afsløre fejl og skader på ledningerne. Og med en reparation kommer vi på forkant, så rotterne ikke når at etablere sig i kloakken, siger Mikael Mortensen.

Læs også: Helt nyt trick: Lok dræbersneglene til at æde hinanden

Mest læste artikler