Hvilken flue bider, og hvilken efterlader parasitter – klægen eller bremsen?

I Danmark har vi en panisk rædsel for hestebremser, selvom det er klægen, vi bør frygte mest. Klægen kan nemlig angribe mennesker ved at klippe huden op med dens sakselignende mund og suge blod fra åbne sår. Bremsen lægger "kun" larver og parasitter i dyr. Læs mere her om forskellen på de to insekter, og hvordan du undgår at blive bidt af en klæg.

Bremser med det latinske slægtsnlævn Oestridae bider ikke.

I denne artikel kan du læse alt om hestebremser.

Læs hele artiklen igennem fra A til Å, eller brug et af nedenstående “hoppe”-links.

Indhold

Hvad er en hestebremse?

Hestebremser er en flue. Den ligner til forveksling en honningbi, men har korte følehorn og mørke områder på vingerne.

Er hestebremser farlige?

Der er mange, der tror, at de skal vogte sig for en hestebremses bid, som skulle være særligt smertefuldt. Det er forkert.

Bremser – med det latinske slægtsnlævn Oestridae – bider ikke. De forsøger derimod at lægge larver i for eksempel dyrs pels eller næsebor. Disse larver lever derefter som parasitter på værtsdyret og kan forvolde stor smerte. Mennesker er heldigvis ikke noget fortrukket værtsdyr for bremserne og deres larver, selvom der findes enkelte rapporter om bremser, der har haft held med at placere deres larver på mennesker. Men bide gør hestebremsen – og de andre bremser – altså ikke.

Sådan holder du hestebremser væk

Både hestebremser og klæg elsker tilsyneladende sort tøj eller genstande med en sort glinsende overflade, samt blanke blå farver. Du kan derfor prøve at undgå disse farver, hvis du færdes i områder med mange hestebremser. Et andet tip er at stærke lugte, såsom parfume, hvidløg og røg, angiveligt skulle frastøde hestebremser. Du kan derfor give disse et forsøg, hvis du er meget plaget af bremserne. Du kan selvfølgelig også gøre forsøget med en god insektspray. 

Hvordan slipper man af med hestebremser?

Du kan købe dyre hestebremse- og klægfælder, som stilles ud på marken. Men hvis dit hestebremse-problem er i en lidt mindre skala, så kan du bygge din egen hestebremse fælde eller fanger til at slippe af med de flyvende insekter. Du kan finde mange metoder online, hvor eksempelvis en sort bold beklædes med fluepapir og hænges op. Hestebremserne tiltrækkes af den sorte bold, hvorefter de sætter sig på fluepapiret og er fanget.

Hestebremser
Foto: Getty Images

Hestebremser – bid eller stik

Kan hestebremse stikke? Nej, hestebremser hverken bider eller stikker mennesker. Hestebremser tilhører fluefamilien, bremser, og de er ikke farlige for mennesker. Derimod er det klægen, som ligner hestebremser, som bider og suger blod fra mennesker. Hestebremser går kun efter dyr og med det formål at finde et sted at lægge deres æg. Så hvis nogen hævder at være blevet bidt af en hestebremse, er det med stor sandsynlighed en klæg, som har bidt dem i stedet. 

Selve hestebremsen kan dog være generende, på lige fod med andre fluer, for både mennesker og dyr, hvis der mange af dem i dit område, eksempelvis på landet omkring heste og køer. Du kan købe insektspray til henholdsvis mennesker og dyr, hvis du selv eller dine dyr er plaget af dem. 

Læs også: Gedehams – det nyttige insekt med den slangelignende gift.

Hvordan ser en hestebremse ud?

Hestebremse (Gasterophilus intestinalis) er en flue i familien bremser og underfamilien hestebremser. Den har korte følehorn og mørke områder på vingerne. Kroppen er aflang og kan blive op til 1 centimeter.

Hvorfor hedder det hestebremse?

Hestebremsen har fået sit navn, fordi den snylter på heste ved, at hunnen lægger sine æg i hestens pels på benene. Når hesten slikker eller klør sine ben, kommer æggene ind i fordøjelsessystemet hvor de udvikler sig. De voksne hestebremser udklækkes, når larverne kommer ud med hestepæren. Dette er blandt andet grunden til, at man giver eksempelvis heste ormekur, da larverne i mavesækken snylter på hestens føde, som medfører, at hesten mister næring. 

Den blodsugende flue er en “klæg”

Der lever ganske vist en art af fluer i Danmark, som både bider og suger blod. Dette er dog hverken bremsen eller hestebremsen, men derimod klæger (Tabanidae).

En af de mest plagsomme arter af klæger er den store og brummende okseklæg (Tabanus bovinus). Det er er den, som hyppigst angriber kvæg. Regnklægen (Haematopota pluvialis) er typisk den, der genererer mennesker mest, ikke mindst fordi regnklægen angriber meget hurtigt og pludseligt.

Når klægerne bider, klipper de huden op med deres sakselignende mund, hvorefter de suger blod. Samtidig sprøjter de et antikoaguleringsmiddel ind, som kan fremkalde en allergisk reaktion.

Hvor og hvornår er klægen mest aktiv?

Klæger er irriterende for både mennesker og dyr i høj- og sensommeren. Det er særligt på solrige dage med høj luftefugtigthed, men det kan også være umiddelbart efter regnvejr. De er i et vist omfang mere aktive om formiddagen og sent på eftermiddagen. Luftfugtigheden er nemlig normalt lidt højere på disse tidspunkter.

Klæger kan overføre smitte og sprede sygdom

– Klæger kan sprede smitte. I tropiske lande kan de overføre alvorlige og nogle gange dødelige sygdomme, såsom sovesyge og miltbrand (anthrax). Hos os kan de overføre Tularæmi (harepest), som giver symptomer, der minder om influenza, fortæller Yngve Brodin.

Klægbid kan også i sjældne tilfælde forårsage blodforgiftning. Et bid fra en klæg kan give infektioner, eller såret kan blive inficeret, hvis man ikke er opmærksom på det. Én, der har måttet erfare det, er Lisa Berg fra Sverige.

– “Jeg blev bidt af en lille trekantet brunlig sag, da jeg solede mig ved en sø i Dalarne. Jeg tænkte ikke så meget over det, men da jeg nogle dage senere opdagede nogle røde lange streger på mit ben, så forstod jeg straks, at nu måtte jeg til læge. Lægen sagde, at jeg var kommet i sidste øjeblik, ellers havde der været brug for en ambulance. Det var ved at udvikle sig til en blodforgiftning, så jeg fik en solid dosis antibiotika. Nu kan jeg endnu mindre lide klæger end før,” siger Lisa Berg.

Hyppigst er det dog, at man ikke oplever nogen reaktion ud over det smertefulde bid.

– Hvis man får et bid fra en klæg, bør man hurtigst muligt rengøre såret. Hvis det bliver rødt, svulmer op eller får en lille gullig sårdannelse i midten, så bør man overveje at søge læge, anbefaler Yngve Brodin.

Sådan mindsker du risikoen for at blive bidt af en klæg

  • Klæd dig i mat lysegult eller mat lysegrønt tøj. Undgå sort med en glinsende overflade eller blanke blå farver. Det er de farver, som klægerne foretrækker.
  • Klægerne finder deres mål ved hjælp af et godt syn. De tiltrækkes derudover af kuldioxid, sved og af bevægelser. De virker også, som om de tiltrækkes af urinlugt.
  • Videnskabeligt ubekræftede kilder hævder, at røg og rygning, stærk parfume og hvidløg bidrager til at holde klæger væk. – Jeg ved ikke, om det er sandt, men man kan jo altid prøve, udtaler Yngve Brodin.
  • En dokumenteret måde at mindske klægplagen er at hænge en blank, sort bold op (på størrelse med en håndbold) med den type klisterbånd på, som man fanger fluer med.

Kilde: Yngve Brodin, mygge- og flueekspert ved Naturhistoriska Riksmuseet og Peter Nielsen, insektbiolog ved Götaborgs Naturhistoriska Museum.

Mest læste artikler