Derfor vrimler det med edderkopper lige nu

De små spindlere er både indenfor og udenfor, i huse, kældre og i naturen.


Er der flere edderkopper end normalt?

Måske har du lagt mærke til det – måske har du ikke. Men én ting er sikkert. Edderkopperne findes på de fleste facader i øjeblikket. Du skal ikke kaste blikket langt, før du kan få øje på de små spindlere.

Det kan være svært at abstrahere fra edderkoppespind og lange behårede edderkoppeben, når man kigger ud af vinduet på kontoret, eller når du vasker kældervinduerne der hjemme.

Men hvordan kan det egentligt være, at mængden af edderkopper er øget så betydeligt i den seneste tid?

Svaret er såre enkelt: Det er den heller ikke.

Edderkopperne er mere synlige i september

Det er helt enkelt på grund af årstiden, at vi lægger mere mærke til edderkopperne. For hvis ret skal være ret, er der hverken flere eller færre edderkopper udenfor eller indenfor end normalt. Hvert år – og især til september, er edderkopperne lettere at få øje på. Det er nemlig nu edderkopperne er kønsmodne og store, og det er derfor, de er mere synlige.

Det er specielt let, at få øje på de mange spindlere på store bygningsfacader. ”Jeg lover, at vi ikke er ved at blive invaderet. Det er helt normalt og ikke usædvanligt i år. I september er især edderkoppens grå sektor fremme og tydelig.” svarede naturvejleder Morten D. D. Hansen, til et spørgsmål angående de mange edderkopper, i Aarhus Stiftstidende.

”Der er ingen grund til at gå i panik. Edderkopper er hverken aggressive eller giftige, uddyber naturvejlederen. Han forsikrer om, at den lette sommerdug, som falder på de lune sensommermorgener, er med til at gøre edderkoppernes spind endnu mere tydelige i morgentimerne – det er derfor, at flere folk lægger mærke til dem.

Mest læste artikler