Så galt kunne det gå i haven, hvis der ingen regler var

Træk i slideren på billedet inde i artiklen og se, hvorfor det giver mening med standardiseringer af regler for haveredskaber og legeredskaber og for andre hverdagsting i haven.


Standardiseringer eller kaos

Nogle gange kan man godt ryste lidt på hovedet over alle de regler og forordninger, der er for mange af de ting, vi omgiver os med i huset og havet.

Det kan både være alenlange brugsanvisninger og mærkelige tegn og tal, der fortæller om et produkt lever op til nogle bestemte standarder. Der kan stå noget á la ISO 22867 eller DS/EN 1176

Hvad er en ISO-kode?

Sådan en ISO-kode (eller DS/EN-kode) er generelt set et blåstempel, der sikrer, at forbrugerne kan vide sig nogenlunde sikre på, at produktet lever op til en vis standard, og derfor har en vis kvalitet.

I Danmark er det den erhvervsdrivende fond Dansk Standard, der administrerer danske og internationale produktstandarder.

Dansk Standard har netop fremstillet en illustration af, hvilken effekt standardiseringer har på vores liv. Grafikken viser klart og tydeligt, hvor grelt, det kunne se ud, hvis der ingen standardiseringer var. Træk selv i slideren herunder og se forskellen. Find en uddybning af nogle af eksemplerne under billedet.

4 eksempler på effekten af standarder

Her er nogle få forklaringer på eksemplerne på billedet. Se alle forklaringerne hos Dansk Standard

1. Gynger

Hvert år sker der mere end 14.000 legepladsulykker, hvoraf de 5.000 ulykker sker på legeredskaber. I standarderne for legepladsredskaber kan man finde vejledning om sikker installation, inspektion, vedligeholdelse og drift.

2. Haveredskaber 

Havearbejde sender hvert år cirka 8.500 personer forbi hospitalet og hækkeklipperen er den hyppigste ulykkesforårsager. Derfor er der også standarder, der stiller sikkerhedskrav for brugssituationer og beskriver instruktioner, producenten skal videregive i brugsvejledningen af hækkeklipperen.

3. Plæneklipper

Plæneklippere er et af de haveredskaber, flest kommer til skade på. Derfor er der også en standard for sikkerhedskrav til benzindrevne plæneklippere.

4. Motorsav

Motordrevne haveredskaber er ofte indblandet i havearbejdsulykker – vibrationerne er en af de ting der kan overraske brugerne. Derfor er der en standard for bestemmelse af omfanget af vibrationer ved håndtagene for motorsave og hækklippere.

Kilde: Dansk Standard

Mest læste artikler