Der skal fornyelse og nytænkning til
Kloaknettet i Danmark er ikke gearet til de årligt tilbagevendende store regnskyl. Kommunerne skal vedligeholde kloaknettet, men de kender kun til tilstanden af ca. halvdelen af ledningerne. Eksperter vurderer, at der er behov for at forny ca. 16 pct. af det samlede kloaknet. Der er samtidig enighed om, at problemet ikke kan løses blot ved at udvide kloakkerne – der skal nytænkning til.
Læs også: Regnvandstønde – sådan genbruger du regnvandet
 |
Et grønt område, der er lavet til at kunne tage meget vand ved spidsbelastninger, kan hjælpe.
|
Regnvand og spildevand løber i de samme kloakrør
En del af problemet ligger i, at regnvand og spildevand i ca. halvdelen af kloakledningerne ledes sammen, så det skal løbe i de samme kloakrør hen til rensningsanlæggene. Det betyder for det første, at det renere regnvand fylder op i rørene, og desuden bliver regnvandet forurenet af spildevandet – så det helt unødigt skal en tur igennem rensningsanlæggene, som også har kapacitetsproblemer. En del af løsningsmodellerne handler om at skille regnvand fra spildevand og håndtere de to typer vand hver for sig.
Flere krav til villaejere
Flere kommuner er begyndt at stille krav om, at villaejerne separerer spildevand og regnvand – men Kommunernes Landsforening vil gerne kunne stille mange flere krav til villaejerne. Da en væsentlig del af regnvandet starter som regn på villaejernes hustage og flisebelægninger og på de befæstede områder på villavejene, er der ingen tvivl om, at klimatilpasningen af landets byområder vil involvere landets villaejere både praktisk og ofte også økonomisk.
 |
Overløbsbassinet i denne have kan tage store mængder overskydende vand, når regnen kommer hurtigt og i rigelige mængder.
|
Løsning med faskiner skal efterses
En del eksperter og kommuner er begyndt at se oversvømmelserne og løsningsmodellerne i et større perspektiv, end at den enkelte villaejer undlader at sende regnvand ud i kloakken. For hvis løsningen til nedsivning på egen grund – fx en faskine – i den enkelte have har for lille kapacitet til at kunne håndtere et kraftigt skybrud, vil vandet enten løbe til kloakken eller fortsætte ind i naboens have (eller kælder). Derfor forventes det blandt andet, at der i fremtiden vil blive stillet strengere kapacitetskrav til de grundejere, der nedsiver regnvandet på egen grund.
Regnvandet skal styres over jorden og ikke under
Nogle kommuner er gået i gang med at separere kloaknettet, så regnvandet får sit eget vandsystem. Men samtidig peger mange på, at regnvandet slet ikke skal løbe i rør under jorden, men styres på overfladen. Her skal det ledes til nedsivningsegnede arealer overalt i byen, fra privathaven over rabatter og restarealer til egentlige parker og større offentlige arealer. Løsninger som vil kunne geares til de helt store regnskyl, som kloakkerne har vanskeligt ved at håndtere.
På næste side kan du læse, hvad kommunerne allerede gør mod probemet nu, og hvilke krav de gerne vil stille i fremtiden.
Det gør kommunerne allerede
- Flere af landets kommuner har allerede skrevet ud til villaejere med krav om, at de skal ændre deres kloaksystem på grunden, så spildevand og regnvand løber hver for sig.
- Kommunen kan inden for nuværende lovgivning stille kravet, og villaejeren skal betale for ændringerne indtil skel.
- I nye udstykningsområder er det efterhånden almindeligt, at der er krav om, at tagvandet nedsives på egen grund, mens spildevand og regnvand fra veje afledes i kommunens afløbssystem. Der stilles også krav til begrænsning af befæstet areal.
- I nye bebyggelser kan kommunen via lokalplanen stille krav til fx nedsivning på egen grund samt etablering af nedsivning på grønne fællesområder.
- Mange kommuner tilbyder at tilbagebetale op til 40 pct. af kloaktilslutningsbidraget til villaejere, der frakobler regnvandet fra kloakken og etablerer nedsivning på egen grund.
- Kommunen kan stille krav til udformningen af nedsivningsløsningen.
 |
Det samlede kloakerede areal udgør 70.000 hektar svarende til ca. fem pct. af Danmarks areal.
|
Det ønsker kommunerne i fremtiden
Er det kun de få “idealister”, der gør noget på egen grund, hjælper indsatsen ikke. Kommunen skal kunne kræve, at alle tager deres del af vandet. Kommunernes Landsforening (KL) har sidst i 2011 meddelt Naturstyrelsen, at de ønsker ændringer i Planloven og Miljøbeskyttelsesloven, så der er mulighed for at ændre lokalplanen for eksisterende byggeri og stille krav om:
- Etablering af nedsivningsløsninger på fælles grønne områder.
- Nedsivning af regnvand på den enkelte grund.
- Begrænsninger for, hvor meget befæstet område, der må være på en grund.
- Etablering af helhedsløsninger for et villakvarter med afvanding på overfladen til grønne områder, sø, å eller lign.
Desuden ønsker KL, at faskiner underlægges en standardordning – der også indebærer undersøgelse af jordbundsforholdene. KL ønsker yderligere, at faskiner underlægges eftersyn – såsom skorstensfejerordning, der trækkes fra ejendomsskatten.
To forskellige planer for at løse problemerne
I de seneste år er Danmark ramt af 100-års regn ca. hvert tredje år. Så hvis lokal håndtering af regnvand skal give mening, skal løsningerne være forberedt til de helt store skybrud.
 |
Et regnbed behøver bestemt ikke kun være en praktisk foranstaltning, det kan forskønne haven.
|
Plan A
Håndtering på egen grund, dimensioneret til at tage op til almindelig kraftig regn, eksempelvis en 5- eller 10-års regn. Faskinen, regnvandsbedet eller infiltrationsplænen vil stå fyldt til randen i gennemsnit én gang hvert 5. eller 10. år.
Plan B
Planen, der sikrer, at vand fra de ekstreme regnskyl ikke løber ned i egen eller naboens kælder eller et andet sårbart sted, når Plan A-elementet løber over. Det gælder om at dirigere overskydende vand i en fornuftig retning, fx offentlig vej eller robust grønt område.
Udvidet plan A
Første nedsivningsmulighed løber over til et areal, der er forberedt til det og kan holde til det, og som måske kan følge med til en 20- eller 50-års regn. Det sikrer, at det først er ved endnu større nedbør, at vandets sendes uden for parcellen. Det kan fx indrettes således, at regnbedet ved ekstrem regn oversvømmer den omkringliggende plæne.
Lokale planer og task force
Kommunerne skal have udarbejdet lokale handlingsplaner for klimatilpasning, der skal være klar inden for de næste to år. Miljøministeriet vil danne en task force, som også indeholder et rejsehold, der vil kunne hjælpe kommunerne.
Erstatninger for 30 mia. kr. på grund af dårligt vejr
Forsikringsbranchen anslår, at de samlede udgifter til vejrskader i perioden 1999-2011 nærmer sig 30 mia. kr. Forsikringsselskaberne har i udsatte områder hævet præmierne – lovmæssigt har de også mulighed for at ændre betingelserne eller opsige forsikringen; men Forsikring & Pension oplyser, at der ikke er eksempler på husejere, der ikke kan forsikre deres hus på grund af vandskader. Men forsikringsselskaberne stiller krav til fx at sløjfe trægulve i udsatte kældre og lign.
Læs mere: Se, hvordan regnvandet bliver håndteret rundt om i landet på laridanmark.dk
Læs også: Sådan genbruger du regnvand med en regnvandstønde
Læs også: Sådan anlægger og planter du et regnvandsbed
