Ny faremærkning på farlige kemikalier

Fra 1. juni 2015 er det slut med at mærke kemikalier med de gamle orange faresymboler. Nu skal alle farlige kemikalier være mærket i overensstemmelse med reglerne i den såkaldte CLP-forordning.


Nye regler for faremærkning

Fra 1. juni 2015 skal kemiske bladinger, som eksempelvis rengøringsmidler, lim og maling, mærkes efter nye regler. Det er reglerne om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger i den såkaldte CLP-forordning. Denne har været under indfasning i alle EU lande siden 2010, og træder nu endegyldigt i kraft.

Den nye faremærkning er indført, fordi man på globalt plan er blevet enige om at anvende et fælles, harmoniseret system for klassificering og mærkning. Det betyder altså, at man får ensartet faremærkning på tværs af lande – også udenfor EU.

Læs også: Red din familie for under 100 kroner 

Rød-hvide farepiktogrammer

Der er ikke længere valgfrihed om, hvilken type faremærkning kemiske blandinger forsynes med, og det betyder at virksomheder, der fremstiller, importerer eller sælger kemiske blandinger, fremtidigt skal klassificere og mærke produkterne i henhold til kravene i CLP-forordningen. De gamle, orange faresymboler undgår og bliver dermed erstattet af CLP-forordningens rød-hvide farepiktogrammer.

Salg af gamle produkter

Alle faremærkede kemikalier, der sælges fra en producent eller importør efter 1. juni i år, skal være forsynet med CLP-mærkning. De produkter, der allerede var på ”på hylderne” med den gamle mærkning, må dog stadig sælges frem til 1. juni 2017.

Læs også: Gør det svært for indbrudstyven

Kilde: Miljøstyrelsen

Mest læste artikler