Ikea-lampe taget ud af handlen efter dødsulykke

Efter en tragisk ulykke med lampen Smila fra Ikea, som hænger i mange børneværelser, lyder opfordringen fra Ikea nu, at det er meget vigtigt at følge brugsanvisningen, så lampen bliver monteret helt korrekt.


Børnelampen Smila findes i hjemmet hos mange børnefamilier. Efter en tragisk dødsulykke i Skotland, hvor lampen var fejlmonteret, er produktet taget ud af handlen, mens Ikea finder ud af, hvordan de kan forbedre informationen og sikkerhedsinstruktionerne omkring lampen.

– Alle Smila væglamper er sikre, når de er monterede uden løse kabler på den måde, som det vises i monteringsvejledningen, siger Sara Paulsson, presseansvarlig hos Ikea i Sverige.

– Vi vil gerne informere om, hvor utrolig vigtigt det er at følge monteringsvejledningen. Alle løse ledninger, kabler og lignende er en potentiel risiko – ikke bare i børneværelset, men i hele hjemmet. Det er derfor vigtigt, at voksne kender til de potentielle farer og sørger for, at ingen ledninger er inden for små børns rækkevidde.

Mest læste artikler