Få et klimatilpasningstjek af boligen – ganske gratis

Ekstremt vejr med store regnskyl til følge har plaget mange boligejere de seneste år. Naturstyrelsen og miljøministeren har nu lanceret en kampagne, hvor du helt gratis kan få en fagmand ud og vurdere mulighederne for, hvordan du klimasikrer din bolig bedst muligt.


Foto: Anna-Lise AaenManglende sikring mod ekstremt vejr

Ødelagte kældre og erstatninger for flere milliarder kroner var nogle af konsekvenserne af skybruddene i 2011. En opgørelse fra forsikringsselskabet Codan viser, at de færreste danskere har gjort noget for at sikre deres bolig mod store mængder regnvand. Den viser samtidig, at flere er klar til at gøre noget for klimatilpasningen end for fem år siden.

Gratis tjek hjælper husejerne

Kampagnen, som miljøministeren for nylig har lanceret, er en hjælp til dig, der gerne vil sikre dig mod ekstremt vejr i fremtiden – uanset om du allerede har erfaringer med vandskader eller ej. Miljøministeriet har indgået en aftale med en række fagfolk, som det nu er muligt gratis at bestille til et klimatilpasningstjek af boligen. Fagfolkene har uddannelse i, hvordan man klimatilpasser boliger og kældre bedst, og besøget er helt uforpligtende.

Foto: MiljøministerietKlimatilpasningsportal giver dig gode råd

Som led i kampagnen har samarbejdspartnerne oprettet en ny hjemmeside. Her kan både borgere, kommuner og virksomheder få gode råd om, hvad man kan gøre for at klimatilpasse sig, fx om lokal afledning af regnvand. Det er også her, du kan se, hvem der udfører klimatilpasningstjek, og hvordan du bestiller en fagmand til besøg i din bolig.

Se mere på klimatilpasning.dk

Mest læste artikler