Beskyt din bolig mod indbrud

Sikkerhed

En tidligere kriminel, en betjent og en forsikringsmand udpeger de svageste steder ved dit hus – og giver tips til bedre sikring. Få håndfaste råd til naboovervågning, vinduesikring og belysning af dit hus, så du kan undgå uønskede besøg.

Gode råd fra den eks-kriminelle: – Læg dine værdier i en bankboks, anskaf dig en god alarm og sæt lås på dine vinduer.
Gode råd fra den eks-kriminelle: – Læg dine værdier i en bankboks, anskaf dig en god alarm og sæt lås på dine vinduer. Foto: iStockphoto

Det optimale hus ifølge den eks-kriminelle

Foto: Efter et helt liv som professionel indbrudstyv ved Christer Karlsson, hvad han taler om. I 1997 blev han sat fast for sidste gang. Med 5000 hus-tyverier, 54 domme og 30 år bag lås og slå i bagagen, lever han i dag et almindeligt liv uden stoffer og forsøger at nedbringe kriminaliteten gennem sit virke som formand for KRIS, der står for at hjælpe kriminelle tilbage i samfundet.

– Det optimale hus for en tyv ligger afsides, uden alarmer eller med bagsiden op mod en skov. Kan du se værdifuldt bohave fra haven stiger interessen, for det betyder, at der kan være endnu mere, siger han.

Hvor lang tid tager det at begå indbrud i et hus?

Altan- eller terrassedøren er ofte den enkleste vej ind. Den er husets svageste led. Tredive sekunder tager det at skaffe sig ind med et koben. Derefter tager det cirka tre minutter at gennemsøge huset. På den tid har han nået at gennemrode skuffer og skabe, hvor de fleste gemmer kontanter og smykker – det bytte tyven helst vil have med derfra. Kameraer eller større elektroniske værdier er mindre attraktive eftersom de kun indbringer lave priser på det sorte marked.

Værdier gemmes på åbenlyse steder

– Men så jeg, at der var fine malerier eller figurer, tog jeg også dem. Efter et stykke tid lærer man, hvad der kan omsættes. Også våben og dyr spiritus kan omsættes, understreger han.

- De fleste gemmer deres værdier på helt åbenlyse steder – fx i skuffen med undertøj. Men en gang fandt jeg 100.000 i kontanter i en karamelkasse i en garage. og en anden gang hittede jeg smykker i fryseren.

”Et job som alle andre”

For Christer handlede indbruddene ikke kun om at skaffe penge til sit stofmisbrug. Det handlede lige så meget om "kick'et” og spændingen. Han beskriver sig selv som dybt professionel:

– For mig var det et job som alle andre. Jeg var ret cool. Jeg kunne finde på at spejle æg, når jeg vidste, at husets beboere var bortrejst. Der fandtes ikke den situation, jeg ikke mente, jeg kunne håndtere, siger Christer, og mindes fx den gang, da politiet kom, og han og makkeren lykkedes at undvige, fordi han klædte sig ud som en pige og de forlod åstedet som et kærestepar.

Læs også: Byg din egen bålplads i haven på et par timer

Indbrudstyve overvåger villakvarterer

Foto: Verisure
Med moderne låse kan du få besked, når dine børn er kommet godt hjem.
Foto: Verisure

Christers indbrudsturneer dækkede hele landet. Han overvågede ofte et villakvarter et godt stykke tid, så han kunne kortlægge folks vaner, inden han slog til. Som en ekstra sikkerhed iklædte han sig arbejdstøj eller foregav at sælge lodsedler, når han ringede på døren. Så havde han en god forklaring, hvis nogen åbnede.

Alarm og hund stresser tyven

På de tre til 10 minutter et indbrud tager, når politi eller vagtselskab næppe frem på åstedet, så tyven tages sjældent på fersk gerning. Derimod stresser en alarm tyven, så den har forebyggende effekt – ligesom en hund. Og indbrudstyven er ligeglad med årstid eller vejr. Der sker også indbrud i dagstimerne på en lun sommerdag.
– Men selvfølgelig er det oftest enklere at begå indbrud, når mange er væk på ferie.

Og en vinterdag, hvor sneen falder og der ikke er fodaftryk i sneen ved huset, er et oplagt tidspunkt at bryde ind på, understreger eks-tyven.

Tyvens 5 tips til tyverisikring af boligen

1. Naboovervågning: Fortæl naboerne, når du rejser væk.
2. Anskaf dig tænd og sluk-ure, så huset ser beboet ud.
3. Postkassen skal tømmes, sneen fjernes og græsset slås – også når du ikke er hjemme.
4. En alarm og dobbelte låse stresser en tyv.
5. Lad ikke værdier være tydelige at se fra haven.

Forebyggelse med Smart water-mærkning og kameraer

Smart water er en mærkningsmetode, hvor en fluorescerende væske med en metalkode smøres på værdigenstande. Væsken er usynlig, men bliver synlig under UV-lys.

Nye IP-kameraer, som kan arbejde under alle lysforhold – fx serien Sarix Professional – gør kameraovervågning til en endnu bedre overvågning og indbrudssikring.

Læs også: Gør livet besværligt for tyve ved at sikre dit hus

Politiet: Nabosamarbejde er vejen frem

Naboovervågning er en god måde at gøre livet surt for kriminelle. Lennart Levander, der arbejder med indbrudsforebyggelse, fremhæver dette som en meget vigtig faktor i det forebyggende arbejde:
– Men det må fungere rigtigt. Det er ikke nok at sætte skilte op om, at der er naboovervågning, hvis det ikke er tilfældet i virkeligheden. Naboer skal være nysgerrige og opmærksomme, når det gælder andres færden på villavejene. Ser man noget mistænkeligt, skal politiet underrettes. Hellere en gang for meget.

Dobbelt lås og sikre vinduer

Foto: Lindrucker
Lindrucker gør med sin vindueslås livet surt for jule-tyve.

Lennart Levander videregiver gerne tips om at forbedre husets svage sider. Fremfor alt er det terrassedøren og vinduer i stueplan. Måske skal der sættes dobbelt lås på døren og vinduerne sikres ekstra. En alarm kan være god, men den giver ikke garanti for et sikkert hus. Den er snarere et godt supplement til de øvrige forebyggende elementer.

Organiseret kriminalitet

– Den ”klassiske” indbruds-tyv, som begår indbrud for at skaffe penge til stoffer, ses ikke længere så ofte. Han er erstattet af mere organiseret kriminalitet, bander eller udlændinge i flok. Lennart Levander mener ikke, man kommer indbrud helt til livs uanset størrelsen af forebyggende indsats og efterforskning.

Sådan hjælper du din bortrejste nabo

1. Smid dit affald i naboens skraldespand.
2. Sæt din cykel i naboens indkørsel.
3. Gå en tur rundt om hans hus.

Læs også: Få hunden og katten godt igennem nytåret

Ferier betyder øget risiko

Juleferien venter forude. Ferier – og dermed en tom bolig - betyder en øget risiko for indbrud. Vi har en kedelig rekord i Danmark: Vi er det mest indbrudsplagede land ikke bare i Norden men i hele EU. Det gode er, at du selv kan gøre meget for ikke at blive næste offer. Det høje tal skyldes ikke blot den måde, vi indretter os på, men også at vores huse generelt er meget dårligt sikrede.

Sikring af vinduerne

I følge Det Kriminalpræventive Råd blev der på de første tre måneder i år begået 10.776 indbrud i Danmark. Skal tallet ned, må du som villaejer hjælpe til. Et er naboovervågning, et andet er sikring. Lås på vinduerne:
En lås på vinduet hindrer ikke et indbrud, men den gør det mere besværligt for tyven. Han kan ikke bare smadre vinduet, åbne vinduet og trække ting ud.
Du bør sikre alle vinduer i stueplan og derunder.
Spørg hos din vinduesleverandør, hvilken lås de anbefaler.

Altandør sikres med dobbelte låse

Igen handler det om at stresse tyven ved, at det er besværligt at bryde ind. Er altandøren af ældre dato, findes der sikkert ikke færdige løsninger, så kontakt en låsesmed som kan hjælpe med en løsning. Det kan også være en metalplade, der sættes ved låsen, så en tyv ikke kan bryde døren op med et koben. Endelig skal du tænke på aldrig at lade nøglen sidde i døren, når du forlader huset, for så er alt skønne spildte kræfter.

Læs også: Få flere tips til, hvordan du selv kan sikre din bolig mod indbrud på Gør Det Selv

Tjek nøgler og låse, og sørg for lys

Er dine nøgler og låse af nyere dato? Gamle låse er nemme at bryde op med et koben. Intelligente låsesystemer kan meget andet end at sikre adgangen til huset.

Indbrudstyve bryder sig ikke om lys. Og det er ligegyldigt, om lyset kommer fra dine lamper eller naboens. Bor du på en "mørk" villavej, så tag problemet op i grundejerforeningen eller henvend dig hos kommunen.

Brug et sikringsskab

Hvis det lykkes for tyven at bryde ind i dit hus, kan du minimere skaden med et sikringsskab. Heri kan du gemme alle smykker, værdigenstande og kontanter, når du er væk. Du skal blot huske på, at skabet skal være godkendt, hvis du opbevarer større værdier heri. Tal med dit forsikringsselskab, inden du investerer i et sådant.

Vidste du at:

- Danmark er det mest indbrudsplagede land i EU.
- At der sker 5 indbrud hver time – året rundt.
- De fleste indbrud sker i de lyse timer.
- At tyvene oftest kommer ind gennem vinduet.
- At tyvene først og fremmest går efter smykker og ure.
- At tyvene ofte vælger huse, der viser tegn på luksus.

Få flere tips om at indbrudssikre dit hus på www.stopindbrud.dk
Kilde: forsikring og pension og Det Kriminalpræventive Råd

21 oktober 2016
0

Gør det svært for indbrudstyven

Indbrudstyvene har højsæson i sommerferieperioden og den mørke vintertid, men du kan gøre deres arbejde besværligt med de rette låse på de...

0

7 tegn på at dit hus får besøg af indbrudstyven

Tænker du nogensinde over, om dit hus afslører, at du ikke er hjemme? Se her en række ting, du bør tænke over, inden du forlader dit hjem.

0

Gasvarmeovne skal testes af Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen vil nu undersøge, om der generelt er sikkerhedsmæssige problemer med de populære gasvarmeovne, som er kombineret med...

0

Gør livet besværligt for tyve ved at sikre dit hus

Tyve får ofte adgang til private hjem via vinduer og døre, så det er ikke helt lige meget, hvordan du indbrudssikrer dit hjem og hvilken...

0

Sådan overlever du lynnedslag

Lyn, der flænger en oprørt himmel, er det smukkeste syn, der findes - medmindre du ude midt i tordenvejret. Hvis du er fanget i en tordensto...

0

Brug biopejsen sikkert – følg disse enkle råd

Biopejsen bliver stadig mere populær blandt husejere. Samtidig er der desværre også sket forbrændingsulykker med biopejsen, og der findes...

2

Sådan laver du en radonmåling og sådan sikrer du dit hus mod radon

Hvad er radon? Radon er en radioaktiv gasart, der siver op i nogle huse fra undergrunden. Har du mistanke om høj koncentration i dit hjem,...

1

Er vandbassinet i din have sikkert for børnene?

Mange har vandbassiner i deres have, men de kan være farlige for børnene, hvis ikke man sikrer dem ordentligt. Hvert år dør børn eller...

0

Nu kan du også sikre din bolig med DNA-spray

Vil du sikre din værdigenstande mod tyveri, så er DNA-spray det allernyeste. Læs her, hvordan det fungerer.

0

Nu kan du se, hvor mange indbrud, der er i din kommune

Med et enkelt klik kan du nu se det præcise antal indbrud i din kommune, og hvor den befinder sig på tyvenes hitliste. Statistikken afslører...

0

3 gode råd mod indbrud

Det er en rigtig god idé at huske at låse døren - også når du er hjemme - af hensyn til forsikringen. Og så kan en ny app hjælpe dig med at...

0

For store gasflasker kan få grillen til at eksplodere

Sikkerhedsstyrelsen advarer om faren ved at bruge for store gasflasker til grillen. I august eksploderede en flaske på grund af for højt...

0

Så galt kunne det gå i haven, hvis der ingen regler var

Træk i slideren på billedet inde i artiklen og se, hvorfor det giver mening med standardiseringer af regler for haveredskaber og legeredskab...

0

Behjælpeligt trick: Derfor skal du fra nu af lægge en mønt i fryser...

Et genialt trick bliver delt af flere hundrede personer på Facebook. En god idé til dig, der skal ud og rejse i ferien.

1

Bliver dit hus ramt af oversvømmelser? Et nyt kort giver dig overbl...

Et nyt værktøj fra Miljøministeriet skal gøre det let at se, hvilke områder i Danmark, der er i fare for oversvømmelser i fremtiden. Det...