Planlæg byggeriet

Med en god tilrettelæggelse kan du undgå mange af de problemer, der let opstår, når du skal bygge om eller til.


Af Jan Pasternak, idényt nr. 2, 2005
Fotos: Jørgen Witved

Arbejdsbeskrivelser er et godt værktøj

Små reparationsarbejde og småopgaver

Foto: Jørgen Witved Tidsfrister er med til at få byggeriet til at glide

Vigtigt at inddele byggeriet i faser

Tjek altid, at du har fået leveret de rigtige materialer

Vær forberedt på uventede problemer under et byggeri

Vær forberedt på uventede problemer under et byggeri

Foto: Jørgen Witved Afsæt ca. 10 pct. i budgettet til uforudsete udgifter

Tjekliste
For at sikre et fornuftigt samarbejde mellem kunde og håndværker har Dansk Byggeri udarbejdet ni punkter, som skal sikre et godt forløb under et byggeri:
1) Indledende møde mellem kunde og virksomhed.
2) Parterne gennemgår byggeprojektet i fællesskab.
3) Skriftligt tilbud om pris
og arbejdets varighed.
4) Kunden giver sin skriftlige accept af aftalen.
5) Eventuelle ændringer skal bekræftes skriftligt.
6) Ved større projekter afholdesbyggemøder.
7) Arbejdet færdigmeldes over for kunden.
8) Kunden orienteres om efterfølgende vedligehold.
9) Afregning ordnes inden for én måned efter aflevering.

Ved almindelige små reparationsarbejder og småopgaver på huset er det normalt ingen sag at lave en mundtlig aftale med håndværkerne, om hvad der skal laves, hvad det skal koste osv.

I andre tilfælde er opgaven lidt mere kompliceret, og ved større opgaver, hvor der er flere firmaer involveret, kræves en grundigere planlægning for at få et godt forløb i byggearbejdet. For at undgå håndværkere, der går i vejen for hinanden, kan styringen evt. lægges ud til en totalentreprenør. Det koster lidt, men vil ofte kunne betale sig i form af et mere gnidningsfrit forløb, færre ekstraomkostninger og besvær.

Planlægning og tilbud
Uanset hvem der holder tøjlerne, er det vigtigt at inddele byggeriet i faser og bevare overblikket. Start med at definere opgaven og målet så præcist som muligt. Hvad skal laves og hvordan? Er det nødvendigt at tage en snak med kommunen om tilladelser først?

Tegn gerne skitser, lav stikord til en beskrivelse, og tag derefter en grundig snak om arbejdet med de håndværkere, der skal give tilbud. Det er vigtigt at få afgrænset, hvilke håndværkere der laver hvad. Ved fx. ombygning af et badeværelse kan der sagtens være både vvs-, elfirma, murer, tømrer/snedker og maler involveret.

Når tilbuddene kommer, så tjek, om de ønskede ydelser rent faktisk er indeholdt i tilbuddet med hensyn til materialer og kvalitet. Herefter udvælges de firmaer, der skal udføre arbejdet. Det er ikke automatisk de firmaer, der giver de laveste tilbud, der skal vælges, medmindre tilbuddet er helt tilfredsstillende.

Næste skridt er at indkalde alle de involverede håndværkere og få lavet en tidsplan, som alle kan tilslutte sig. Håndværkerne skal udføre deres del af opgaven i en praktisk rækkefølge, og hvis en af delene i processen bliver forsinket, kan det betyde, at hele projektets tidsplan skrider.

Derfor er det vigtigt at lave skriftlige aftaler, der indeholder beskrivelse af arbejdets omfang, priser og tidsfrister. Er arbejdet ordentligt beskrevet og grundigt planlagt, er det langt mere sandsynligt, at også selve byggeriet vil forløbe glat. Skulle der senere opstå tvister, er det vigtigt at kunne henholde sig til præcise aftaler.

Hvilken entreprise?
Vælger du at styre arbejdet selv og træffe aftale med de enkelte håndværkere, er det også dig, der skal koordinere arbejdet og betale hver enkelt håndværker, når arbejdet er afsluttet. Du kan også vælge at lade en af håndværkerne – typisk den, der har den største opgave – stå som hovedentreprenør. Så er det ham, der træffer aftaler med de andre håndværkere og står som ansvarlig over for bygherren. Omkostningerne ved byggestyringen vil indgå i den samlede tilbudspris. Endelig kan du vælge en totalentreprenør. Det betyder, at entreprenøren ud over det, hovedentreprenøren tilbyder, også udarbejder tegninger og beskrivelser på hele byggeriet.

Arkitekten som rådgiver

En anden mulighed for at slippe for besværet med at styre byggeriet er at hyre en arkitekt eller anden byggesagkyndig rådgiver. Overlader du projektet 100 pct. til arkitekten, vil han kunne stå som rådgiver hele vejen igennem processen, dvs. lige fra skitsering og planlægning, eventuelle forhandlinger med myndighederne, indhentning af tilbud, byggestyring og tilsyn med arbejdet.

Arkitekten er bygherrens uvildige rådgiver og står som garant for, at arbejdet udføres korrekt i henhold til det planlagte, de aftalte tidsplaner, og at de afgivne tilbud holder, så vidt det er muligt.

9

Mest læste artikler