En tæt dampspærre er tagets livrem

Efterisolerer du loftet i et ældre hus, skal du tjekke dampspærren, så du ikke ender med fugtskader i konstruktionen.


Et af de bedste og billigste energirenoveringsprojekter, du kan kaste dig ud i, er at efterisolere dit loftsrum. Er isoleringen på loftet ikke allerede på de anbefalede mindst 300 mm, så bør det gøres som det første. Varm luft stiger opad, og er dit loftsrum velisoleret, så er det med til at gøre alle de andre energirenoveringsprojekter mere rentable.

Læs også: Sådan får du et tilskud til efterisolering af loft og tag

Du kan selv efterisolere – men pas på

Efterisolering af loftet er et af de projekter, som er nemmest at gå til som gør det selv-arbejde, men vær varsom:

Hvis efterisoleringen ikke er udført korrekt, kan den gøre mere skade end gavn. Når der tilføres 2-300 mm ekstra isolering, så bliver pladsen måske trang på loftet. For at sikre ventilationen skal der altid være mindst 3 cm luft mellem isolering og undersiden af taget helt ude ved vindspærren.

Læs også: hvad er en dampspærre egentlig?

Den vigtige spærre

En anden ting, du skal være opmærksom på, er dampspærren. En dampspærre er et materialelag, der skal forhindre, at vanddamp fra luften inden døre trænger ud i bygningskonstruktionen og gør den fugtig. Hvis fugten trænger ud, kan der opstå skimmelvækst og svampeangreb, og konstruktionens isoleringsevne kan blive nedsat.

Fagfolk anbefaler, at der etableres en dampspærre, hvis loftet isoleres med mere end 150 mm, og dens funktion er simpelthen at stoppe den fugtige indeluft, så den ikke trænger op i isoleringslaget og forårsager fugtskader på loftet.

Ældre huse har ofte ingen dampspærre, og er der en dampspærre, så er der ofte høj risiko for at den er beskadiget. Problemet med en beskadiget dampspærre er, at fugten fortættes omkring de beskadigede områder. Der trækkes således fugt op i isoleringslaget. Undersøgelser har vist, at en 1 m lang revne på 1 mm bredde kan lukke 1l fugt op i isoleringslaget på et døgn.

Blot et lille hul eller en revne i dampspærren – eller en utæt samling – kan resultere i opfugtning af konstruktionen, der er 100 til 1.000 gange kraftigere end gennem en hel flade med intakt dampspærre. Og det vil i længden resultere i fugtskader.

Se herunder typiske eksempler på forkert anbragte dampspærrer. Det første viser en ubetænksom gennemføring af kabel i dampspærre. Det andet viser en dårlig udført samling mellem dampspærre og loftlem, så der er risiko for skimmelvækst.

Desværre er der også brugt uegnede materialer, som fx  folie med utilstrækkelige egenskaber, eller et klæbemiddel, der ikke er egnet til de forskellige materialer.

På www.duko.dk finder du en oversigt over krav til dampspærresystemer. Her kan du tjekke, hvordan din dampspærre bør se ud, hvis du er igang med en renovering derhjemme.

Brug en fagmand

Vil du selv efterisolere dit loft, bør du få en fagmand til at tjekke dampspærren, før du isolerer. Viser det sig, at der er behov for en ny dampspærre, skal du være helt sikker på, hvad du gør, hvis du selv vil etablere den, for den skal laves rigtigt og helt tæt.

Skal du efterisolere et loft, hvor der er en defekt dampspærre, bør du begynde med at fjerne den gamle helt, før du etablerer en ny. Den nye dampspærre skal placeres på den varme side af isoleringen og for at beskytte den, er det en god idé at placere den ca en tredjedel inde i isoleringen. Så er der plads til at montere en lampe i loftet, uden at der går hul på den nye dampspærre.

Læs også: Vil du vide mere om damspærrer – så finder du det på Gør Det Selv

Nye muligheder på vej

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) undersøger, om der i særlige tilfælde kan findes alternativer til en dampspærre, når et ventileret loft skal efterisoleres: “Etablering af en dampspærre i en eksisterende tagkonstruktion – typisk i form af en plastfolie lige bag loftbeklædningen – er omstændeligt. Det er ofte vanskeligt at lave en tæt tilslutning til den eksisterende konstruktion pga af el-installationer og spær med lasker, vindridser og bomkanter.

– Hvis der er tilfælde, hvor en dampspærre kan erstattes af andre løsninger, der er enklere at udføre og ligeså fugtsikre, bliver det mere rentabelt og attraktivt at lave energiforbedringer til gavn for både den enkelte bygningsejer, samfundsøkonomien og miljøet”, siger seniorforsker Eva B. Møller fra SBI. Undersøgelsen er færdig i 2018. Indtil da fastholder SBi anbefalingerne om dampspærre ved isoleringstykkelser over 150 mm.

Alternativ isolering

Er det svært at eftermontere en dampspærre, findes der muligheder for at efterisolere uden at etablere en dampspærre.

  • Fx er papirgranulat fugttransporterende. Det betyder, at den opstigende fugt ikke bliver ophobet i isoleringsmaterialet, den bliver således ventileret væk.
  • Byg-Erfa skriver om papirgranulat: ”Vandrette loftkonstruktioner, fx mod et ventileret tagrum, kan også udføres fugtteknisk forsvarligt uden anvendelse af dampspærre. Loftfladen skal dog udføres som en lufttæt pladebeklædning – af brandtekniske grunde anvendes normalt to lag 13 mm gipsplader.”

Husk: Isolering med papirgranulat er ikke gør det selv-arbejde. Det skal blæses ind på loftet og kræver derfor ekspertbistand.

Mest læste artikler