Håndstøvsugeren er praktisk i en snæver vending til fx ris og mel.
Håndstøvsugeren er praktisk i en snæver vending til fx ris og mel. Foto: idényt

Test: Hvilken håndstøvsuger er bedst?

Køkken

En håndstøvsuger er praktisk at have ved hånden, når du er i køkkenet. En håndstøvsuger kan ikke klare de egentlige rengøringsopgaver, men den kan lynhurtigt fjerne spildt mel og lign., som ellers risikerer at blive trådt godt fast i køkkengulvet, så det efterfølgende bliver meget svært at få af. Vi har testet seks håndstøvsugere, og blev lidt overraskede over resultatet.

Enkle maskiner der er hurtige at tømme

En håndstøvsuger skal være nem og hurtig at tømme, hvis den pludselig er fyldt. Håndstøvsugerne er derfor også ganske enkle maskiner med få knapper, der er lige til at gå til, og det lever samtlige håndstøvsugere i testen op til. Men nogle er sværere at tømme end andre.

Overraskende vinder

Generelt er rækkevidden for suget ganske lille, men den varierer dog alligevel noget fra maskine til maskine. Vi testede støvsugerne på mel, sukker og ris, og vores favorit var overraskende nok den på papiret svageste maskine. Den sugede ikke mærkbart mindre end de andre, men virkede rigtig godt på alle “spildte” madvarer. Den var nem at betjene, lå godt i hånden og var let.

Vores test-ekspert

Ilse Dige Bach har cateringfirmaet, “Mad fra hjertet”, i Herlev. Hun er “mor-lært” og har taget uddannelse i Ernæring og Sundhed med cateringledelse som speciale, så regler omkring egenkontrol og hygiejne kender hun alt til.

Karakterskalaen

1: Skuffende
2: Tilfredsstillende
3: God
4: Meget god
5: Suveræn

Læs også:

Kan hunde smage?

Vi ved godt, at hunde har en sublim lugte- og høresans, men hvad med deres smagssans?

Foto: Black and DeckerBlack & Decker PV9625N-QW - God støvsuger 

Pris: 799 kr.
Batteri: 9,6 V
Vægt: 1,5 kg
Karakter: 4

Tømning: Den er utrolig nem at tømme. Du skal bare åbne en klap på siden og ryste maskinen let over skraldespanden.

Ergonomi: Er ok, men håndtaget er bredt til mindre hænder. Har en fin balance, så den ikke føles så tung.

Vurdering: Det er smart, at støvsugeren kan klappes sammen, og at mundstykket fungerer i forskellige vinkler og oven i købet kan forlænges, så den kan komme ind under ting. Den er også udstyret med en lille børste på mundstykket. En rigtig god støvsuger.

Foto: HooverHoover Click SC 96 DWR4 - Klassisk maskine

Pris: 699 kr.
Batteri: 9,6 V
Vægt: 1,1 kg
Karakter: 4

Tømning: Meget fiks og kan klares med én hånd. Du trækker simpelthen i en lille bøjle, der er integreret i håndtaget, og så åbner maskinen.

Ergonomi: Den ligger godt i hånden og føles dejlig let. Er også egnet til mindre hænder.

Vurdering: En rigtig god håndstøvsuger, der er enkel at bruge i en håndevending. Den mangler lige det sidste i sugestyrke til at få topkarakter. Den meget nemme tømning er klart et stort plus, og så er tilbehør som langt mundstykke og en lille børste fikst integreret i maskinen.

Foto: DysonDyson DC34 Animal - Et kraftværk

Pris: 2.199 kr.
Batteri: 22,2 V
Vægt: 1,5 kg
Karakter: 3

Tømning: Utrolig nemt.

Ergonomi: Har egentlig en god balance, men virker stor. Håndtaget er bredt til mindre hænder.

Vurdering: Suger næsten som en rigtig støvsuger og klarer fine ting som mel og krydderier til topkarakter. Men da der blev spildt riskorn, blev de skubbet rundt mere end suget ind. Til den hurtige støvsugning under madlavning er den ikke det rigtige valg, men her er saft og kraft og god kvalitet. Har et bredt mundstykke og et ekstra mundstykke til fx at komme ned mellem hynder.

Foto: NilfiskNilfisk HANDY - Kraftig og billig

Pris: 510 kr.
Batteri: 12 V
Vægt: 1,2 kg
Karakter: 3

Tømning: Den er nem at åbne, men filteret, (som består af to dele), skal også ud, og det er ret besværligt, når der er travlt i køkkenet, og tømningen helst skal gå hurtigt.

Ergonomi: Har meget dårlig balance og føles dobbelt så tung, som den egentlig er.

Vurdering: Støvsugeren suger godt og effektivt, og er egentlig simpel at bruge, men den virker meget tung trods den ellers lave vægt. Er klart en støvsuger til en med gode kræfter i hånden. Har du det, så får du til gengæld en kraftig og billig støvsuger. (Nilfisk lancerer nye håndstøvsugere her i september).

Læs også:

Genialt trick: Gør smørret blødt på to minutter

Gæsterne kommer NU! Smørret er ikke kommet ud af køleskabet. Hvad gør du?! Se det enkle trick her.

Foto: Black & DeckerBlack & Decker DV7210N-QW - Let og elegant - TESTVINDER

Pris: 599 kr.
Batteri: 7,2 V
Vægt: 1,1 kg
Karakter: 5

Tømning: Mundstykket skal tages af, men er ret nemt at sætte på igen, når man har prøvet et par gange. Ikke den nemmeste, men godkendt.

Ergonomi:
Ligger utroligt godt i hånden – også i en lille hånd. Den føles dejligt let, og har en god balance, der gør den til en fornøjelse at arbejde med.

Vurdering:
Trods testens mindste batteri, så er her vores favorit. Den ligger godt i hånden, er ligetil at bruge og utrolig simpel. Lige sådan en støvsuger, der er brug for i et travlt køkken, hvor der handles og spildes. Og prisen er fin. Testvinder!

Bosch BKS4 - Passer til værkstedet

Pris: 499 kr.
Batteri: 14,4 V
Vægt: 1,1 kg
Karakter: 3

Tømning: Klart testens sværeste at tømme. Filteret skal ud og sættes på plads igen, og det er for besværligt i køkkenet. Der kræves også en hånd af en vis størrelse for at åbne den.

Ergonomi: Håndtaget er behageligt og rart at holde på.

Vurdering: Suger ret godt, er dejlig simpel, men er for svær at tømme til, den kan score topkarakter. Passer bedre i et hobbyværksted end i et køkken, hvor det skal gå stærkt. Et stort plus er dog, at den kan tage væske, som testens eneste, og så er den også den billigste.

13. september 2012
Mere om Køkken

10 tips til at indrette et lille køkken

Køkken Det kan være svært at få plads til alle sine ting i et lille køkken. Selv når du synes, at du har fået plads til det meste, så kan køkkenet ligne en rodebutik på ingen tid. Vi har samlet 10 gode tips til at indrette et lille køkken. 

Sådan vælger du det perfekte køkkengulv

Køkken Vi bruger køkkenet flittigt, så derfor skal køkkengulvet helst være praktisk og nemt at vedligeholde. Men samtidig vil vi gerne have et...

Sådan pifter du nemt og billigt dit køkken op

Køkken Det behøver ikke koste en formue at give dit gamle køkken en opfriskning. Med disse 14 råd vil du få et ”nyt” køkken nemt og billigt.

8 køkkenredskaber du IKKE kan undvære

Køkken Her gik du og troede, du havde alt i dit køkken. Men har du  ananas-proptrækkeren, jordbær-udstilkeren eller æg-udslåningsmaskinen? Se 8 køkkenredskaber, du ikke anede eksisterede.

Derfor skal du skrabe dine skrællede kartofler med en gaffel

Køkken Ønsker du at få dine ristede kartofler helt sprøde? Så er en gaffel din nye bedste ven i køkkenet.

Det skal du gøre, hvis du kæmper med dårligt vandtryk

Køkken Tager det langt tid at fylde vandglasset og at gøre badekarret klar? Så har du sikkert et dårligt vandtryk i din bolig. Det er irriterende,...

Pladsmangel i køkkenskabene? Disse 9 ting skal ud

Køkken Vi kender det alle - man lader tingene hobe sig op i køkkenskabene, selvom der er hårdt brug for pladsen. Her er en række nemme tricks til at rydde op.

Tjekliste til din emhætte: 5 vigtige tips

Køkken Emhætten knokler løs for at holde dit køkken fri for damp og os, men du værdsætter den garanteret ikke tilstrækkeligt... Her er 5 punkter,...

Hold dig fra det varme vand fra hanen, når du bruger elkedlen

Køkken Det kan virke smart at fylde elkedlen med varmt vand fra hanen, så vandet koger lidt hurtigere. Men ifølge forskere kan det faktisk være en...

18 ting, der tager dine kokkeevner til det næste niveau

Køkken Vil du højne dine madlavningsevner, kræver det ikke nødvendigvis lange kurser eller indviklede opskrifter. Med disse 18 huskeregler, vil din mad imponere dine gæster.

9 køkkenmaskiner fra fremtiden, som er på vej til dit køkken

Køkken Den gennemsigtige brødrister, kaffemaskinen til cocktails og solkomfuret - se fremtidens køkkenmaskiner.

Smart køkkengrej til de luddovne

Køkken Nogle gange er det rart med en hjælpende hånd i køkkenet, når maden skal tilberedes. Og med disse 10 sjove køkkenredskaber behøver du næsten...

Få et opdateret køkken

Køkken Hvorfor ikke tage udgangspunkt i det gamle køkken og se, hvad der fungerer godt, og hvad der skal ændres, før beslutningen om nyt køkken? Det har den familie, som vi har besøgt, gjort, og her kan du se forvandlingen. Du kan også få gode råd til, hvad du skal overveje, hvis dit køkken skal renoveres.

Sådan får du styr på affaldet

Køkken Det rigtige affaldssystem er guld værd, når du skal sortere affald for miljøets skyld. Affaldssortering er desuden meget nemmere at gennemfø...

Inspiration til køkkenet i januar

Køkken Juicemaskine, multihakker eller drypfri termokande? Vi giver dig her masser af inspiration til januarkøkkenet.