Lav din egen vinreol af birketræ

Nu kan du opbevare dine yndlingsvine i en stilfuld og kreativ hjemmelavet vinreol. Den består af stykker af birketræ, som skrues ind i væggen. Den er nem at lave, og det tager ca. 2,5 time. Se trin-for-trin guiden her, og få din egen unikke vinreol.

Vinreol – trin-for-trin

Det skal du bruge
– 4-5 stykker birketræ med en tykkelse på 5-6 cm og en længde på 1 meter
– 16 bøsninger med indvendig gevind M6 (spørg efter dem i byggemarkeder)
– 16 skruer med dobbeltgevind M6 (spørg efter dem i byggemarkeder)
– 16 rawlplugs M6 (fås i byggemarkeder)
– 12 mm træbor
– 6 mm bor til væggen
– Savklinge, der kan skære i træ (fås i byggemarkeder)
– Stiksav, fx PST 800 PEL fra Bosch
– Boremaskine, fx den ledningsfri PSB 10,8 LI-2 fra Bosch

Sådan gør du

 Brug en stiksav til at save birketræet i flere stykker

1. Brug en stiksav til at save birketræet i 16 stykker af 24 cm. Træet skal have en tykkelse på omkring 5-6 cm. Bor derefter et 6 cm dybt og 12 mm bredt hul i enden af de 16 stykker træ. De 16 bøsninger med indvendig gevind M6 skrues dernæst i træstykkerne – de fungerer som en slags rawlplugs til træ med skruegevind.

Bor fire rækker med fire huller af seks mm i væggen med et mellemrum på ti cm

2. Bor fire rækker med fire huller af 6 mm i væggen med et mellemrum på 10 cm (alt efter størrelsen på vinflaskerne samt tykkelsen af træet). De 16 huller skal danne en firkant.

Foto: Bosch3. Indsæt rawlplugs i hullerne i væggen (sørg for at vælge rawlplugs, som passer til din vægtype), og skru skruerne med dobbeltgevind ind i væggen med boremaskinen.

Foto: Bosch

4. Skru derefter træstykkerne fast på skruerne i væggen. Så er det sidste trin blot at fylde hylden op med nogle flasker god vin!

Læs også: Rawlplugs – sådan vælger du den rigtige

Mest læste artikler