Sådan får du et køkken, du trives vil i

Når du skal have nyt køkken, er det vigtigt, at du gør dig de rigtige overvejelser. Du skal fx tænke over, hvad køkkenet skal bruges til udover madlavning, hvor de forskellige elementer skal placeres og om der skal være god mulighed for at snakke sammen under madlavningen. Vi giver dig praktiske råd og tips.

dejligt køkken


 

Hvordan skal køkkenet
bruges?

Foto: Vordingborg Koekkenet
En arbejdsplads i køkkenet er luksus, som både børn og voksne vil sætte pris på.

Ud over at være en arbejdsplads er køkkenet ofte husets hjerte, hvor familien spiser, børnene laver lektier, og gæsterne kommer ud og hyggesnakker. Det kan lade sig gøre at dække alle behov, men du skal træffe nogle valg undervejs.

Tænk på arbejdsflowet

Masser af bordplads vil glæde dig dagligt under madlavningen. Sørg for mindst 100 cm og gerne mere og gerne flere steder. Det er praktisk, hvis du har god bordplads mellem vask og komfur, så forløbet fra rensning af råvarerne til det færdige måltid kan foregå i ét flow. Opvaskemaskinen bør også placeres i forbindelse med vask og skraldespand, da det er her, du skraber og skyller madrester af.

Indret køkkenet funktionelt med arbejdstrekanten

Du kan bruge arbejdstrekanten til at vurdere, om dit køkken er indrettet funktionelt i forhold til arbejdsflow. Den samlede afstand i trekanten mellem vask, komfur og køleskab bør være mellem 360 cm og 660 cm. På den måde har du god bordplads samtidig med, at der er korte afstande mellem arbejdsstationerne.

Sådan placeres
spisepladsen

Foto: Vordingborg
Computeren er blevet populær at have i køkkenet, så tænk på rigelig bordplads, når du indretter dig.

Placer spisebordet lidt væk fra ganglinjerne i køkkenet, så den, der laver mad, ikke bliver forstyrret. Tommelfingereglen er, at der bør være mindst 110-120 cm mellem spisebordet og arbejdspladsen og mindst 80 cm mellem spisebord og væg.

Overvej, om du vil have spisestuemøbler, der matcher elementerne eller om de netop skal “stikke ud” visuelt og markere forskellen på arbejdsplads og spiseplads.

Spiseplads i det lille køkken

Hvis pladsen i dit køkken er trang, kan du alligevel ofte finde plads til et lille bord. De fleste køkkenfirmaer har moduler, hvor du kan forlænge bordpladen, så du med et par høje stole kan kombinere arbejdsbord og spiseplads med plads til benene.

Bordplader – vælg den rigtige til dit køkken

Samtale under madlavning

Mange holder af at kunne føre en samtale, mens de arbejder i køkkenet, men det glemmes ofte, når køkkenet tegnes. Vægter du samtalen, så sørg for, at du har mulighed for at have fronten eller siden til de siddepladser, hvor dine gæster typisk vil placere sig. Det kan for eksempel være ved at have et arbejdsbord eller en kogeø placeret mellem køkkensektion og spisesektion.

Trends og materialer

Foto: Vordingborg
De helt hvide køkkener har fået kamp af de miksede. Her er skabene valgt i forskellige materialer. Det giver mere personlighed.

Nemme overflader og praktiske funktioner er i høj kurs i køkkenet hos de fleste. Det er de små detaljer, der giver det personlige udtryk.

Det er stadig de lyse og praktiske hvide køkkener, der dominerer i Danmark. De sidste år har der været en tendens til, at mange ønsker, at naturen er nærværende, og derfor inviterer træ ind i køkkenet, så det bliver en kombination af materialer.

Ved at kombinere træ og de traditionelle hvide laminat-elementer er det også lettere at give køkkenet et personligt udtryk. Vælg fx overskabe i træ og underskabe i hvid. Eller brug detaljer som tykke dørgreb i træ på de lyse skabe.

Indret køkkenet, så det er praktisk i det daglige

Praktiske funktioner

Det funktionelle og praktiske vægtes højt, for der bliver stadig lavet mad i de fleste danske køkkener. Ud over at materialerne skal være lette at holde, kan du pifte dit køkken op med funktioner og gadgets, der gør det hele lidt nemmere og mere personligt.

Vælg fx skabe med front-udtræk, som er nemme at vedligeholde på overfladen, men som har praktiske indvendige skuffer. Eller pift køkkenskabene op med fjernbetjent farvet LED-lys, som er lige så nemt at tilslutte som en almindelig bordlampe.

Langtidsholdbart eller udskifteligt?

Generelt kan det betale sig at tænke i langtidsholdbare materialer, da et køkken er dyrt at udskifte. Er du typen, der kan lide forandringer, er det en fordel at vælge en bordplade af højtrykslaminat, som findes i mange forskellige variationer. Den er let at udskifte, uden at det koster en formue.

Rådgivning hos køkkenfirmaerne

Søg gerne rådgivning hos køkkenfirmaerne. Uanset om du vil have køkkenet leveret og opsat – eller du selv vil tage del i processen, så er den rigtige rådgivning guld værd. Køkkenfirmaerne er vant til at spørge ind til netop dine behov, så du får overvejet vaner, du måske ikke havde tænkt på.

Gode links

Designa

Invita

Vordingborg køkkener

Aubo

Mest læste artikler