Vinteropbevaring af tøj, tekstiler - og værktøj

Indretning

Den bedste opbevaring af tøj er i dit hus, men du kan også opbevare det i kælderen, udhuset eller på loftet, men her skal du sørge for at beskytte tøjet ordentligt mod fugt og skadedyr. Se her, hvad du skal være opmærksom på, inden du pakker tøjet væk. Få også gode råd til vinteropbevaring og tyverisikring af dit værktøj.

Rummet under trappen til 1. sal er meget velegnet til opbevaring.
Rummet under trappen til 1. sal er meget velegnet til opbevaring. Foto: IKEA
Foto: idényt
Havehynder og nogle tæpper skal gemmes vinteren over. De har lufttørret i et par lune dage.

Bedste opbevaring er i stuetemperatur

Det perfekte opbevaringssted til tøj og tekstiler er i stuetemperatur inden for hjemmets fire vægge. Det kan fx være under sengen i sengeskuffer eller i de såkaldte bedrollers – flade plastikkasser med hjul under, eller i kasser på hylder sat op i hulrummet under trappen til første sal.

 

 

 

Foto: idényt
Støvsugeren er ganske effektiv, når vakuumposerne skal tømmes for luft.

Pak tøjet væk på den rigtige måde

Høj luftfugtighed eller stærkt svingende temperaturer, fx i et kælder- eller loftsrum eller et haveskur, er ikke optimalt, men kan bruges, hvis du sørger for, at pakke tøjet på den rigtige måde.

Tøjet skal være rent og tørt

Det er vigtigt, før du lægger tøjet og tekstilerne væk, at de er nyrensede eller -vaskede og helt gennemtørre. Dyner og puder skal du lade lufttørre i et par dage. Selv den mindste tilbageblevne fugt kan skabe lugt og gøre tekstilerne jordslået.

 

Læs også: Nogle blomsterknolde og blomsterløg skal graves op om vinteren

Foto: idényt
Når luften er suget ud af posen skal der lukkes til, så udeluften ikke trænger ind til tekstilerne.

Vakuumposer er en god løsning

Pakker du tøjet i plastikkasser med tætsluttende låg, risikerer du, at der samles kondensvand i kasserne - især hvis temperaturen og luftfugtigheden svinger meget i rummet. Det kan få tøjet til at lugte eller mørne.

Vakuumpak hellere tøjet i egnede poser, hvor det kan opbevares med et minimum af luft. Poserne fås i alle størrelser og kan købes hos flere tekstilforhandlere og i visse supermarkeder. Luften presses ud eller suges ud med støvsugeren.

Opbevar dugen på en rulle

Bruger du affaldssække eller plastikposer, er det også vigtigt at presse luften ud af dem. Det kondensvand, der kan samle sig i kasser eller poser, slider mest på folderne i tekstilerne. Desuden vil folderne i fx duge være meget markante, når du en dag tager dem frem igen. Skal du langtidsopbevare en dug, er det bedst at rulle den op på en pap- eller plastik­rulle, der passer til bredden. Dugen skal rulles så glat som muligt.

Pas på sollys og skadedyr

Tøjet og tekstilerne må ikke blive udsat for direkte sollys – fx gennem et vindue i skuret, da det kan misfarve stoffet. Møl eller rettere deres larver, som spiser tøjfibrene, samt andre insekter er også en stor trussel. Du kan beskytte tekstilerne med kugler eller blokke af cedertræ. Husk at lægge et stykke køkkenrulle på hver side af cedertræet, da det kan afgive lidt olie. Træet breder en behagelig duft for mennesker, men ikke for skadedyr.

Foto: Black & DeckerPas på det dyre værktøj i skuret

El-værktøj, havetraktor og mange andre redskaber og maskiner opbevares typisk i haveskuret. Det er en god idé at tørre metaldelene af før vinteropbevaringen, så du undgår rust. El-værktøjet har heller ikke godt af fugt og bør derfor lægges i de kasser - evt. den det er leveret i.

Læs også: 4 planter, der ikke behøver sollys

Værktøjet skal også sikres mod tyveri

Haveskuret rummer ofte værktøj for en mindre formue. Du bør derfor tænke på sikring mod indbrud. Typisk dækker forsikringsselskaberne indboet i skuret eller garagen med et beløb svarende til en mindre procentdel af din indboforsikring. Er din indboforsikring fx på 1 million kr., vil dækningen på indholdet i skuret måske være på 5 pct., altså 50.000 kr.

Vær sikker på forsikringen dækker

Forsikringen dækker kun fuldt ud, hvis der er tegn på indbrud i form af et knust vindue eller en opbrudt lås. Det kan være en god idé at have en dør med integreret lås – det er sket, at tyven er løbet med hængelåsen, hvorved beviset for indbruddet var væk.

Køber du en ny havetraktor, så snak med forsikringsselskabet – hos nogle selskaber dækker indboforsikringen kun maskiner op til et bestemt antal hestekræfter, hvorfor det kan være nødvendigt med ekstra forsikring.

17 november 2014
0

Hæng billeder perfekt op med en gaffel

Med dette supernemme gaffeltrick vil du aldrig mere have problemer med at hænge billeder op.

0

Derfor knirker dit trægulv - og sådan kommer du af med problemet

Er det ved at drive dig til vanvid, at dit trægulv knirker? Så er det på tide at trække i arbejdstøjet, for du kan sagtens gøre noget ved...

0

8 ting til dit hjem, der vil gøre dig mere lykkelig ifølge videnska...

Vil du gerne være lykkelig og tilfreds i dit hjem, så siger videnskaben, at der er visse farver, lugter og ting, som hjælper dig bedre på...

0

Sådan får du mest muligt ud af dit bryggers

Det er husets maskinrum, og det sørger for rent tøj og varme. Det kan du få – og meget mere oveni, hvis du tager bryggerset alvorligt.

0

Farver på væggene

Er du klar til at forlade dine hvide vægge og tage på farve-eventyr? Så har vi gode ideer, og tips og tricks til en fuldendt forvandling...

0

4 fakta om stearinlys, du altid skal huske

Det skal være slut med stearinlys, som drypper, ryger og brænder skævt. Få de bedste tips her.

0

Et levende gulv

Et trægulv afspejler naturens forskellighed. Det forandrer sig i samspil med lys og fugt i dit hjem. Hver løsning er unik.

0

11 geniale måder at bruge paller som møbler

Paller er som kamæleoner - de kan blende ind lige, hvor det skal være. Med lidt snilde kan du forvandle pallerne til de mest fantastiske og...

0

Se dig for når du skifter pære

De "nøgne" pærer er et populært indspark i boligens indretning lige nu. Men pas på! Det kan være en dyr fornøjelse at lyse boligen op med...

0

Smarte og praktiske brændekurve

En god brændekurv er uundværlige i denne kolde tid, hvor mange hjem bliver varmet op af pejsen. Vi har derfor samlet de flotteste og bedste...

0

Nyt lys til den mørke tid

Få lyskonsulentens bedste tips, før du køber nye lamper.

0

Mød orkideen, der ligner en abe

Det er en af naturens små jokes – eller mirakler, om man vil. Der findes orkideer, hvis blomster ligner abeansigter på en prik. Måske vil...

0

Sådan redder du dine halvdøde planter

Selvom dine planter umiddelbart ser døde ud, behøver de slet ikke at være det. Du kan nemlig sagtens redde dem, før det er for sent – se...

0

November i oktober

Julekaktus har foldet sine smukke blomster ud ... nu, og rabarberne kan høstes – igen. Er det klimaets skyld?

0

Fænomenale fliser frisker op i boligen

Har du lyst til forandring derhjemme, uden at du skal rive vægge ned eller have maling på tøjet, så se, hvordan du med unikke fliser kan...