Tips til at organisere hvert enkelt rum i din bolig

Der findes rengøring og oprydning - og så findes der organisering. Vil du spare tiden på de to første, så er det umagen værd at lytte til disse korte og kontante tips til, hvordan du kan gribe organiseringen an i 8 forskellige rum.


Det er en evig kamp at holde rodet nede. Nogle gange synes man bare ikke, at man kommer nogen vegne, hvor meget man end rydder op og gør rent. Det skyldes måske, at det kniber med organisering af indsatsen.

Her er enkle bud på organisering i 8 rum i et typisk hus. Metoden kan være forskellig fra rum til rum, men gennemgående handler det om at give slip og at forære eller smide væk 

1. Éntreen

Hvor mange par handsker har du egentlig brug for, og skifter du ud mellem mere end et par huer, når det kommer til stykket? Skær antallet af halstørklæder, jakker og huer ned til de få, du og familien rent faktisk bruger. Deponér dem, som sæsonen ikke kalder på. Gem alt bort som ikke er i cirkulation. Smid alle umage par af handsker og sko ud.

2. Stue

Skaf dig af med tingeltangel. Lad kun de kæreste genstande stå fremme. Stil resten væk eller giv det bort. Forær også gamle, bøger, film og videospi vækl. Aflevér dine hårde plastikcovers til CD’er og DVD’er på genbrugsstationen og gem det reele indhold i bløde plastikcovers i samlemapper. Det er i disse Netflix- og Spotify-tider alligevel ikke mange penge, du får på brugtbørsen for CD’er og DVD’er.

3. Børneværelset

Lær dine børn det gode princip: Når du får noget nyt ind af døren, skal noget gammel ud. Forær straks det tøj væk, som børnene er vokset ud af. 

4. Køkkenet

Forær den ene væk af alt, hvad du har af dubletter i køkkenskabe -og skuffer. Forær også væk: 1) alle køkkenmaskiner, du har to af. 2) tallerkener og kopper, du ikke har brugt det sidste halve eller hele år. Smid alle plastikbeholdere ud, der ikke har et låg, hvis de vel at mørke er født med sådan et.

Smid i det hele taget hellere væk eller donér bort i stedet for at tjene nogle få mønter på at sætte det til salg i Den blå Avis eller lignende. Den slags er sjældent besværet værd. Hvis tingene har affektionsværdi, selvm de ikke bliver brugt, så findes der heldigvis kældre og lofter til den slags bohave.

5. Skabe

Hvis du ikke har brugt dit tøj en eneste gang det sidste år, så hører det hjemme i Kirkens Korshær. Det skal i hvert fald ikke optage dyrebar plads i dine skabe.  

6. Badeværelset

Smid alle crêmer og tuber ud, der er gået over sidste salgsdato. Har du nogle nogenlunde kostbare produkter i dit badeværelsesskab, som som du ikke har brudt forseglingen på, selvom du har haft dem i over et halvt år? Forær det væk! 

7. Kontoret

Ligger der noget papir og flyder, som allerede findes på nettet? Send det til forbrændingen! Anskaf dig nogle praktiske brevbakker eller et skuffedarium med mapper med faner på. Katalogisér og organisér dit brevordnersystem, så du ved, hvor nye dukumenter skal opmagasineres, i det øjeblik de kommer ind ad døren.

8. Bryggerset

Gå dine rengøringsprodukter og dine vaskemidler efter. Smid alt ud, der er tomt. Gør det samme med de æsker, flasker og kasser, der kun indholder små bundskjulere og har gjort det i månedsvis. 

Kilde: Organizing – do it yourself for dummies. 

Mest læste artikler