Sæt kulør på vindueskarmen med sommerens blomster

Din vindueskarm fortæller meget om dig og din bolig. Prøv også at gå en tur i dit nabolag, og læg mærke til, hvilke blomster dine naboer foretrækker i vindueskarmen. Her er et par fif om, hvilke planter forskellige typer mennesker vælger.



Romantiske begonia og stilrene
orkidé
Er du romantiker, vælger du sikkert begonia, hortensia eller roser, når du køber nye blomster. Til gengæld står der sikkert orkideer hos dig, hvis du er ung eller foretrækker at bo minimalistisk. Her giver plantens skulpturelle fremtoning din vindueskarm kant og personlighed.

Væksten fortæller om planten er på rette plads
Men ud over at signalere noget om, hvilken type du er, kan dine planters vækst fortælle, om du har de rigtige planter i dine vinduer. Planter trives nemlig ved forskelligt lysindfald og temperatur. Vinduet mod nord er mørkt, men alligevel godt for mange planter, hvis du vælger rigtigt.

Husk også, at tænke på det kan blive varmt
Sydvendte vinduer er ideelle for planter, der lever af lys. Men husk, at temperaturen kan blive tropeagtig her, så du skal vælge varmeelskende planter eller sørge for, at der er mulighed for skygge. I øst/vest-vinduer trives rigtig mange planter, da de alle får direkte sol en del af dagen.



Hvis du har et vindue mod nord, skal du vælge:
Dracaena (afrikansk dracæna)
Fugleredebregne
(asplenium nidus)
Sigøjnerblad (dieffenbachia)
Musehaleaks (peperomia)

Hvis du har et vindue i syd:
Koralkaktus (euphorbia)
Hortensia (hydrangea)
Brændende kærlighed (kalanchoe)
Bajonetplante (sansevieria)

Hvis du har et vindue i øst/vest:
Begonie (begonia)
Påskekaktus (rhipsalidopsis)
Phalaenopsis (orkidé)
Primula

Mest læste artikler