Sådan letter du strygearbejdet

En nystrøget skjorte er en hverdags-luksus, der gør starten på dagen lidt sjovere. Hvis du følger nedenstående råd, så gør det stryge-arbejdet lidt nemmere.


Det rigtige udstyr

Strygejern, bræt og stænkeflaske er vigtig. Strygningen går simpelthen langt nemmere, hvis jernet er effektivt og brættet står i den rigtige højde og passer til jernet. Strygejern findes i mange prisklasser og det er klart, at et dampjern er dyrere end et klassisk jern til et par hundrede kroner, men går du i skjorte eller kjole lævnligt, så er det en god investering.

Strygebrættet skal passe til dampjernet

Køber du et dampjern, så skal dit bræt passe hertil. Det er nemlig vigtigt, at dampen forlader tøjet igen, og mere sikkert hvis brættet er beklædt med et varmeisolerende materiale.

I dag kan du også købe en dampstation, der sikrer damp under tryk i rigtig mængde og temperatur.

Læs også: Sådan rengør og vedligeholder du dit strygejern

5 tips til nemmere strygning 

1. Stryg ved den rette temperatur

På strygeanvisningen i tøjet kan du se, hvilken temperatur der er den optimale til det pågældende stykke tøj. Er strygejernet for koldt, kan tøjet ikke stryges, og er det for varmt, ødelægger det tøjet. Derfor er det også en god ide at starte med at stryge det tøj, der kræver mindst varme, så du kan skrue op for varmen, efterhånden som du når igennem tøjbunken.

2. Fugt tøjet

Arbejder du med et klassisk strygejern, er det en god ide at fugte tøjet, før du stryger. Køb en sprayflaske til formålet så går det nemmere. Fugt al tøjet og læg det i en bunke, så fugtigheden fordeler sig god, inden du stryger. 

3. Husk at afkalke

Når dampstrygejernet kalker til, vil det sprøjte sorte prikker ud. Husk derfor at afkalke og rengøre dit strygejern.

4. Brug et frottéhåndklæde til tøj med broderi og blonder

Skal du stryge broderi eller blonder, kan du lægge et frottéhåndklæde mellem tøjet og strygebrættet. Dette vil give dig et pænere resultat, da det bliver nemmere at stryge hen over broderiet/blonderne, og samtidig skåner det tøjet.

5. Den svære dug

At stryge en lang dug, kan godt være en udfordring. Du kan dog med fordel stille dit strygebræt ved siden af et bord, og så trække dugen hen over bordet efterhånden som den bliver strøget. På den måde undgår du, at dugen lægger sig på gulvet og krøller igen.

Mest læste artikler