Nyt liv til loppefund

Indretning
Lidt maling og stof, der matcher, giver nemt de gamle møbler nyt liv og får loppefundene til at passe sammen.


Tekst og Fotos: Lise Mortensen Høy, idényt nr. 5, 2006

Små bambusborde med glasplade findes på mange loppemarkeder, og de kan sagtens males og fikses op, så de kommer til ære og værdighed. Maler du en stol i samme farve, har du et fint lille møbelsæt, der fx kan stå i hjørnet af drivhuset eller i havestuens lys. Vælg en stol med “løst sæde”, der forholdsvis nemt kan ombetrækkes. Vask den først af med grundrens, og slib derefter, til overfladen er helt jævn, og stolens gamle maling er matslebet.

Mal herefter med en god mellemstrygning. Nu skal eventuelle huller og andre ujævnheder i træet spartles, og hele stolen skal slibes med sandpapir 240.


Efter Før


Sidste maling
Alle revner, hvor stolen er sat sammen, spartles med akrylfugemasse, der kan give sig, når stolen rokker.Tryk det ud med pistolen, og glat med en våd finger. Husk, det skal være helt glat, for fugemassen kan ikke efterslibes. Herefter males stolen med slutmaling – du skal sikkert male én eller to gange for at få malingen til at dække ordentligt.

Mellemstrygning
Brug en vandbaseret mellemstrygning. Den hæfter fantastisk – både på vandopløselig maling og på oliemaling og kan også overmales med begge typer maling. Der er så meget farvepigment i mellemstrygning, at den dækker første gang – og gør dermed slutmalingen meget nemmere.

Nyt betræk
Find et flot stykke stof. Læg det på sædet, og fastgør det med knappenåle, så det ikke skrider.

Fastgør stoffet på bagsiden af sædet med små stifter eller en hæftemaskine. Klip en fin lille figur ud af det stof, du har lagt på sædet. Det kan – som her – være et hjerte eller noget andet, der passer til stoffets mønster og stolens stil.

Dup rigelig lim-lak på bagsiden af stoffet, og lim det fast på stoleryggen. Dup herefter forsiden med et tykt lag lim-lak, og tør overskydende lim rundt om stoffet bort med en fugtig klud.

Giv stoffet et par ekstra gange lim-lak, til det fremstår med en god holdbar overflade.


Lim-lak
Lim-lak er en vandbaseret lim, der bliver helt klar, når den tørrer. Den kan bruges til at lime med og giver desuden en klar, blank overflade, når den benyttes som lak.

Bambusbordet
Det er vigtigt, at bambusbordet er lakeret i forvejen, da malingen ellers ikke kan hænge fast.

Vask bordet med grundrens, og matslib lakken med sandpapir korn 240 og evt. ståluld.

Så er det tid til at male bordet grundigt med mellemstrygning, dup det godt ned i alle samlinger og sprækker. Husk ikke at male på glaspladen – hvis det er muligt, så tag pladen ud, inden du går i gang med malingen. Herefter males bordet med slutmaling i den samme farve, som stolen fik.

Sidste pynt

Vend bordet om, og lav en papirskabelon, der har form som glaspladen – husk, at den skal helt ind under kantlisterne.

Find noget stof, der matcher med stoffet på stolen, og skær det i facon efter skabelonen. En dækkeserviet af tykt stof vil være ganske velegnet til formålet.

Mal et tykt lag lim-lak på forsiden af stoffet, og pres det fast på undersiden af bordpladen. Gnub og stryg stoffet med hånden, til du igennem glasset kan se, at limen binder på hele glasfladen. Når limen er tør, kan du evt. lakere stoffet på undersiden med fortyndet lim-lak, så bliver det mindre modtageligt for fugt og snavs, og så holder bordet sig pænt længere.

For næsten ingen penge har vi fået et “nyt” havesæt, som vi ikke behøver at passe for meget på.
29 april 2006
0

Pas på at julelysene ikke ødelægger dit tag

Gå bare all-in på julelysene på taget, så længe du følger disse 6 enkle råd til sikker omgang med elektrisk lys og andre juledekorationer...

0

Ikke kun til pynt

Pynt er noget, man egentlig godt kan undvære, men alligevel gerne vil have. Og blandt det er, i hvert fald hos de fleste kvinder, blomster....

0

Solafskærmning indendøre

Solens stråler varmer dejligt, men det kan også blive for varmt i hjemmet. Med persienner og gardiner er det heldigvis nemt at regulere...

0

Farver gør glad

At male væggene i flotte nye farver er en overkommelig fornyelse både økonomisk og arbejdsmæssigt.

0

Et levende gulv

Et trægulv afspejler naturens forskellighed. Det forandrer sig i samspil med lys og fugt i dit hjem. Hver løsning er unik.

0

Sådan rengør og behandler du dine palisandermøbler

Palisander var et hit i 60’erne og er på vej tilbage. Få her de bedste tips til, hvordan du rengør dine smukke, mørke møbler.

2

Lav kælderrummet om til et trendy hjemmekontor

Et kælderrum - fx et gammelt hobbyværksted - kan blive et fint kontor, hvis du er træt af at arbejde midt i stuen og mellem ungernes legetøj...

0

4 "regler", der skaber orden i hjemmet

Der er ikke noget bedre end at rydde op – i alle tilfælde bagefter! Her får du råd om, hvordan du nemt får orden i kaos derhjemme – rum for...

0

Lav en fin efterårslanterne

Efteråret er på vej og indbyder til hjemlig hygge og kaffeslabberas. Sæt et personligt præg på en fin lanterne, der kan sprede hygge på...

0

Bliv ikke farvefølsom

Tag dine forholdsregler, inden du svinger malerpenslen, hvis du vil undgå at irritere din hud og dine luftveje.

0

Giv din entré en makeover

Hvis du bare sætter en weekend af, kan du give din entré en tiltrængt makeover. Friske farver og ny inspiration kan forvandle en ellers...

1

Pep din rislampe op med engangsbægre

Store lamper er trendy men ofte dyre. Forsyn dig med "en stang" engangsbægre, og følg trinnene, så har du din egen designer-lampe. Følg...

0

Læg natur på gulvet

Trægulve findes i mange træsorter, plankebredder, overfladebehandlinger og udformninger, og når du skal vælge gulv, er det en god idé, at...

2

Design dit eget vægur

Tid er vigtig – især når det er tiden derhjemme, hvor du primært skal slappe af og lade op til en ny dag. Vi har fundet tre smarte ideer...

0

Træet byder dig velkommen i entréen

Sådan laver du en smart og personlig knagerække, som både kanbruges af børn og voksne. Den er billig, da den er skåret ud af MDF plader og...

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.