Loppemarkeder indtager de danske villaveje

Danskerne har taget loppemarkeder og garagesalg til sig. Ny undersøgelse fra idényts villapanel viser, at hver tredje villakvarter lægger vej til et loppemarked. Loppemarkederne er primært et opgør med brug og smid væk-kulturen. Legetøj, bøger og aflagt tøj er noget af det mest solgte på de danske loppemarkeder.


 
Brug og smid væk-kulturen er slut
Det handler ikke kun om at tjene lidt ekstra lommepenge, når danskerne sælger ting på loppemarkeder. Ifølge idényts villapanel handler det i ligeså høj grad om at minimere brug og smid væk-kulturen. 37% af de adspurgte har en bedre mavefornemmelse, når gode ting bliver solgt videre og ikke bare kørt på lossepladsen.

Hvilke ting bliver solgt på loppemarkederne?


På loppemarkederne bliver der solgt alverdens ting og sager, men der er alligevel en tendens at spore i, hvad folk helst vil af med på loppemarkederne.

TOP 5: Det sælger vi på loppemarkeder:
1. Børnenes gamle legetøj
2. Brugsgenstande fra kælderen (lamper, billeder, nips)
3. Bøger og blade
4. Aflagt tøj
5. Større genstande som cykler, fjernsyn etc.

Flest loppemarkeder i hovedstaden
Københavnerne er mest vilde med at holde loppemarkeder, mens vestjyderne holder færrest. Undersøgelsen viser i øvrigt, at hver femte villaejer har deltaget i et loppemarked – enten som sælger eller køber.

Loppemarkeder som social komsammen
Hver tredje mener, at loppemarkederne har en social effekt på nærmiljøet. De anser det som en god måde at være mere sociale med deres naboer, og ser det desuden som et godt supplement til den traditionelle vejfest.


Mest læste artikler