Få et blankt epoxy gulv, der er nemt at gøre rent

Indretning

Polyurethan og epoxy gulve vinder frem, når gulvet derhjemme skal være fugefrit, i pangfarver, glansfuldt og ikke til at komme udenom. Materialerne har været kendt i industrien længe, og nu har boligejere også muligheden for at få de slidstærke og blanke epoxy gulve.

Der skal fagfolk til, hvis du vælger et epoxy gulv eller et polyutheran gulv
Der skal fagfolk til, hvis du vælger et epoxy gulv eller et polyutheran gulv Foto: A. Aaen

Epoxy gulve med glans og farvedybde

Foto: A. Aaen
Materialet polyurethan er her anvendt i spisestuen hos en familie, der lægger vægt på funktion og let vedligehold.

Epoxy, polyurethan, terazzo eller slebet beton. Det er fremtidens materialer til  gulvet derhjemme. Industrien har længe kendt deres unikke egenskaber – nu er det villaejernes tur.

Interessen skyldes ikke mindst den glans og farvedybde, du kan opnå med et epoxygulv. Du behøver ikke at vælge citrongul eller postkasserød, men muligheden er der, hvis du ikke er bange for at bo med et gulv, der kan ses.

Fjedrende epoxy gulv

En anden oplagt fordel ved navnligt polyutheran gulvene er den bløde og svagt fjedrende overflade. Materialet, som gulvet er opbygget af, kaldes også polyurethanplast eller urethangummi, og det har været brugt til industrigulve i årtier. Polyutheran gulve er nemlig bomstærke, og de har i mange år vist sig ekstrem velegnede som fabriksgulve med tung pallevognstrafik og store montageborde oven på. 

Polyurethangulve ude og inde

Foto: A Aaen
Med børn i huset er det rart med et nemt gulv som epoxygulvet.

Den slidstærke overflade på både et epoxy gulv og et polyurethan gulv er meget let at vedligeholde. I det daglige er støvsugeren nok, men en vådmobning med et mildt rengøringsmiddel uden alkaliske midler fjerner fastsiddende snavs, så gulvet skinner igen. Gulvvarme er heller ikke noget problem i løsningen.

Epoxy gulv på altan eller svalegang

Har du en altan eller en svalegang, som skal have nyt gulv, så er navnlig polyutherangulvet perfekt til udendørs eller næsten udendørs områder. Rengøringen er stadig nem, og da epoxygulve er lysægte, så vil farven ikke falme med tiden.

Epoxy gulvet er også meget velegnet til gangarealer og kældre og værktøjstedsrum. Det er nemlig meget modstandsdygtigt over for for eksempel olie og kemikalier.

Læs også: Sådan redder du dine halvdøde planter

Pris på epoxy gulve

Foto: A. Aaen
Epoxy gulve er oplagte i vådrum. 

Den eneste bagdel er måske prisen. Det skyldes ikke mindst processens længde. Et epoxygulv skal lægges af fagpersoner, og med hærdning flere gange – og over lang tid, ryger prisen i vejret. Vi har fået oplyst en pris på ca. 18.500 inkl. moms for 50m2 lagt epoxygulv i en farve, men prisen afhænger helt af den aktuelle opgave.

Mal med epoxy maling

Har du ikke mod på – eller råd til et spritnyt epoxygulv, kan du gøre noget, der er lige så godt – næsten. På markedet findes epoxymaling, mindst i seks farver. Malingen har ikke helt den samme dybde eller glans, men det ligner – og det gode er, at du kan påføre gøre det selv.

Malingen er på vandbasis, og indeholder ingen giftige dampe. Epoxymaling er meget slidstærk, men ujævnheder fjerner den ikke.

Pris på epoxy maling

Prisen på epoxymalingen kan variere, men et realistisk bud er ca. 700 kr. for et sæt bestående af base og hærder, der dækker ca. 12 m2. 

Faste trægulve, parketgulve, betongulve og fliser kan males med epoxymaling. Vær opmærksom på, at et gulv, der males med epoxy, først er gennemhærdet efter en uge. Bed farvehandleren om en grundig vejledning, før du går igang

Læs også: Fugtprobelmer? Sådan får du styr på fugten i dit hus

Læs også: Farver på væggene

Gør-det-selv epoxy gulve?

Et epoxy gulv er generelt ikke noget, man skal lægge selv. Det kræver særlig fagkundskab at vide præcist, hvordan man skal kombinere de to materialer, som epoxy gulvet udgøres af. Fagfolk er ganske enkelt vidensmæssigt bedre udrustede til at styre processen med hærdningen af gulvet sikkert i land. Heldigvis findes der efterhånden flere og flere gulvfirmaer derude, som kan lægge et epoxy gulv for dig til din fulde tilfredshed. 

 

21 marts 2016
0

Derfor knirker dit trægulv - og sådan kommer du af med problemet

Er det ved at drive dig til vanvid, at dit trægulv knirker? Så er det på tide at trække i arbejdstøjet, for du kan sagtens gøre noget ved...

0

8 ting til dit hjem, der vil gøre dig mere lykkelig ifølge videnska...

Vil du gerne være lykkelig og tilfreds i dit hjem, så siger videnskaben, at der er visse farver, lugter og ting, som hjælper dig bedre på...

0

Sådan får du mest muligt ud af dit bryggers

Det er husets maskinrum, og det sørger for rent tøj og varme. Det kan du få – og meget mere oveni, hvis du tager bryggerset alvorligt.

0

Farver på væggene

Er du klar til at forlade dine hvide vægge og tage på farve-eventyr? Så har vi gode ideer, og tips og tricks til en fuldendt forvandling...

0

4 fakta om stearinlys, du altid skal huske

Det skal være slut med stearinlys, som drypper, ryger og brænder skævt. Få de bedste tips her.

0

Et levende gulv

Et trægulv afspejler naturens forskellighed. Det forandrer sig i samspil med lys og fugt i dit hjem. Hver løsning er unik.

0

11 geniale måder at bruge paller som møbler

Paller er som kamæleoner - de kan blende ind lige, hvor det skal være. Med lidt snilde kan du forvandle pallerne til de mest fantastiske og...

0

Se dig for når du skifter pære

De "nøgne" pærer er et populært indspark i boligens indretning lige nu. Men pas på! Det kan være en dyr fornøjelse at lyse boligen op med...

0

Smarte og praktiske brændekurve

En god brændekurv er uundværlige i denne kolde tid, hvor mange hjem bliver varmet op af pejsen. Vi har derfor samlet de flotteste og bedste...

0

Nyt lys til den mørke tid

Få lyskonsulentens bedste tips, før du køber nye lamper.

0

Mød orkideen, der ligner en abe

Det er en af naturens små jokes – eller mirakler, om man vil. Der findes orkideer, hvis blomster ligner abeansigter på en prik. Måske vil...

0

Sådan redder du dine halvdøde planter

Selvom dine planter umiddelbart ser døde ud, behøver de slet ikke at være det. Du kan nemlig sagtens redde dem, før det er for sent – se...

0

November i oktober

Julekaktus har foldet sine smukke blomster ud ... nu, og rabarberne kan høstes – igen. Er det klimaets skyld?

0

Fjern tapet med skyllemiddel - sådan gør du

Hvorfor gå i byggemarkedet og købe dyrebar tapetopløser, når du har et ligeså effektivt vidundermiddel inden for rækkevidde af din vaskemask...

0

Fænomenale fliser frisker op i boligen

Har du lyst til forandring derhjemme, uden at du skal rive vægge ned eller have maling på tøjet, så se, hvordan du med unikke fliser kan...