Bliv ikke farvefølsom

Indretning

Tag dine forholdsregler, inden du svinger malerpenslen, hvis du vil undgå at irritere din hud og dine luftveje.

Foto: colourbox

Maling kan irritere luftveje og hud – mest mens du maler, men også i lang tid efter. Det kan give hovedpine og forværre astma og eksem. Med enkle forholdsregler kan du dog undgå de fleste symptomer – både hos dig med malerpenslen og hos resten af familien.

Maling til formålet
Alle typer maling kan irritere følsomme luftveje og følsom hud, og selv vandbaseret maling kan indeholde allergifremkaldende konserveringsstoffer.
Vælg vægmaling til vægge, vådrumsmaling til badeværelser og udendørsmaling udenfor. Undgå maling med svampedræbende middel (fungicider) indendørs, som der typisk er i malinger til udendørs brug.
Vælg en maling med god dækkeevne, så du skal male færrest muligt gange. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, så forvent ikke en god dækkeevne, hvis malingen har været superbillig. Ønsker du en glat, robust og rengøringsvenlig overflade, så vælg mindst glans 10.

Afgasningstid
Al maling afgasser, men der er stor forskel på tidshorisonten. Vælg en maling med kort afgasningstid – typisk på dags-niveau. Afgasningstiden står ikke på malerbøtten, men spørg din forhandler, eller vælg en maling med Indeklimamærket, hvor man kender afgasningstiden. Miljømærker som fx Indeklimamærket og EU’s Miljøblomst tager miljøhensyn, men giver ingen garanti mod irritation, overfølsomhedsreaktioner eller lang afgasningstid. Når du maler, stiger den relative luftfugtighed med 10-40 pct. Derfor er det vigtigt at lufte ud – både under og efter. Gør du ikke det, så tørrer malingen ikke rigtigt, og du bliver udsat for malingdampe i længere tid. Efter du har malet, så luft ud med gennemtræk i 5-10 minutter flere gange om dagen den første uge eller to. Afgasning af kemikalier er værst de første 2-4 dage men kan vare helt op til flere måneder. Jo oftere og mere grundigt du lufter ud, jo hurtigere kommer du og dit hjem af med de irriterende stoffer.

Tag handsker på
Beskyt din hud med handsker, når du maler. Så undgår du eksem eller nældefeber af fx konserveringsstoffer i malingen, og du undgår at skulle gnide på din hud for at fjerne malingrester.

Myter om maling

  • Vandbaserede malinger er ikke holdbare! FORKERT: I dag er mange vandbaserede malinger lige så holdbare og nemme at arbejde med som de oliebaserede/terpentinbaserede malinger.
  • Vandbaseret maling kan ikke holde på overflader med terpentinbaseret maling! FORKERT: Hvis du forbereder overfladen med grunding og slibning, så kan vandbaseret maling sagtens holde herpå.
  • Naturmalinger er bedst for både sundheden og miljøet! BÅDE OG: Naturmaling er mange ting. Nogle naturmalinger indeholder naturharpiks og citrusolie, der kan være allergifremkaldende. Spørg din forhandler.
11 januar 2008
0

Slut med tændstikker: Tænd dine stearinlys med pasta

Nu er det helt slut med at brænde nallerne, når du skal tænde de små stearinlys i glas eller lanterne. Med helt almindelig spaghetti kan du...

0

Tænk ud af kassen, når du planter

Naturen er smuk, så byd den endelig indenfor i hjemmet. Især et mylder af støvgrønne sukkulenter giver øjnene noget at gå på opdagelse i.

1

Skabe med skydelåger

Drømmer du om enkle, elegante skabe, der sparer plads og ser godt ud hjemme hos dig? Så er skabe med skydelåger løsningen.

0

Byg din egen kuglebane

Kender du Krummes finurlige lillebror, Grunk? – så ved du også, at han elsker jul, ballade og masser af skøre ideer. Vi har bygget en kugleb...

3

Brug halogenpærer til din lysdæmper fra september

Vi siger farvel til glødepæren i september 2012 - og det kan gå ud over danskernes hyggebelysning. Mange danskere bruger lysdæmpere, og de...

0

Fototapet på dine vægge

Du kan næsten mærke duften af blomster, høre havets brusen eller suset fra trætoppen, når en hel væg beklædes med et fototapet – et billede...

0

Et levende gulv

Et trægulv afspejler naturens forskellighed. Det forandrer sig i samspil med lys og fugt i dit hjem. Hver løsning er unik.

1

Brug pensel i stedet for malerrulle - det giver et personligt...

Find malerpenslen frem og læg rullen væk, hvis du vil have et personligt udtryk på malerarbejdet. Du kan ikke male en dør helt glat, uden...

0

Indret børneværelset rigtigt

Står i foran en familieforøgelse, og er I så småt i gang med at tænke i børneværelse til den lille ny? Så er her her et par ideer til,...

1

Malertape og smart afdækning gør det nemmere at male

Det er vigtigt at du dækker møbler, paneler og vindueskarme grundigt af, før der jongleres med maleruller og pensler. Læs her hvordan og se...

2

De dobbelte gardiner vender tilbage

Du kender dem måske fra dit barndomshjem, de dobbelte, gulvlange gardiner. Nu vender de tilbage i nye og elegante versioner.

0

Årets farve 2015 er fundet - se den her

Vandfald hedder den: Dyb, stærk og lidt pjanket, synes vi på idényt om den blå nuance B55, der netop er kåret som Årets farve 2015.

0

Kuffert-bord på hjul

Forny loppe-fundet ved at lave dette kuffertbord på hjul. Bordet fungerer samtidig som opbevaringskasse med for i.

0

Kvalitet på gulvet

Trægulve findes i rigtig mange kvaliteter. Lær at se forskel, så du vælger rigtigt, når du skal købe trægulv.

2

Tjek på malertape

Malertape fås i mange udgaver - sådan bruger du de forskellige typer tape.

betingelserne
Annuller

Alle kundeoplysninger såsom navn og adresse mv vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, hvilket betyder, at spam (adresserede reklameforsendelser, masseforsendelser via e-mail) ikke vil forekomme.