Indret dit hjem, så du mindsker risikoen for allergi

Det er sund fornuft at indrette jeres hjem, så det er nemt at holde rent. Mange møbler og nips samler støv og gør rengøring besværlig, så det er svært at holde allergifremkaldende stoffer nede i fx støv – stoffer, der kan irritere luftvejene og give hoste og astmasymptomer hos både børn og voksne.


<!– Foto: Joan Grønning–>
Glatte gulve eller tæpper?

Det er nemmere at holde glatte overflader rene end ujævne overflader. Et glat gulv er derfor bedre end gulvtæpper, der med tiden ophober støv og allergener fra fx husstøvmider og dyr – allergener, som bliver hvirvlet op, når I støvsuger eller går på gulvtæppet, eller når de mindste kravler på gulvtæppet.

Færdiglakerede trægulve er bedst
Ønsker du trægulve, er det en fordel at vælge et færdiglakeret gulv, så lakken er gasset af, og du selv undgår at skulle lakere gulvet de næste mange år. Skal trægulvet vedligeholdes med fx sæbespåner eller olie, så husk at lufte ud imens.

Gode valg til boligen

  • Lette møbler, som er nemme at flytte og gøre rent bagved.
  • Møbler, der kan tåle at blive tørret af med en opvredet klud – undgå møbler med lodne overflader.
  • Glatte vægge – undgå hessian- og strukturtapet.
  • Kun at have få nipsgenstande fremme – stil resten bag glas i et vitrineskab.
  • Lette, vaskbare gardiner, foldegardiner eller rullegardiner, du kan tørre af – undgå tunge gardiner.
  • Lukkede reoler – undgå åbne hylder og reoler.
  • At sætte ledninger fast på paneler eller skjule dem i skinner – så samler de ikke støv.
  • At stille møbler 10 cm fra ydervægge, så du undgår fugt og skimmelsvampevækst bag dem.

Foto: Bogen om allergiJoan Grønning er forfatter af “Bogen om allergi”

Mest læste artikler