Sådan bruger og passer du din opvaskemaskine bedst

Hvidevarer

Hvordan bruger man sin opvaskemaskine, så den vasker ordentligt og miljørigtigt. Skal man fx bruge tabs eller pulver, og skal man skylle servicet af, inden det kommer i maskinen? idényt har spurgt Henrik Egede, direktør for Hvidevarebranchen.

Holder du opvaskemaskinen ren for de værste madrester, giver den dig til gengæld en helt ren opvask.
Holder du opvaskemaskinen ren for de værste madrester, giver den dig til gengæld en helt ren opvask. Foto: iStockPhoto
Foto: FEHA
Henrik Egede, direktør for Hvidevarebranchen

Tabs eller pulver? Og er det en god idé at bruge nogle, der kombinerer sæbe og afspænding?

Tabs eller pulver er en smagssag. Det vigtigste er, at produkterne bruges rigtigt – og at du kender vandets hårdhed der, hvor du bor. Tabs har reduceret effekt, hvis dit vand har en hårdhedsgrad på over 21. Bor du et sted, hvor vandet har en hårdhed over 21, bør du anvende afspændingsmiddel sammen med tabs. Slå op på vandværkets hjemmeside eller kontakt kommunen, så du kender vandets hårdhed der, hvor du bor. Så kan du indstille opvaskemaskinen korrekt – og få optimale resultater.

Hvor ofte skal man rense filteret, hvis det skal fungere uden problemer?

Selvom det nok er de færreste, der gør det, bør man faktisk tømme filteret hver gang, man har brugt maskinen - i hvert fald grovfilteret. Så kan man efterse og rengøre fin-filtret og det øvrige filtersystem hver anden eller tredje måned. Det er ikke rengøring for rengøringens skyld. Jo mere ren og velholdt din opvaskemaskine, jo bedre resultater.

Skal man skylle servicet af, før det kommer i maskinen eller ej?

Overdriv ikke! Det kræver også vandforbrug at skylle det hele af, og det er ikke nødvendigt. Når det er sagt, så er opvaskemaskinen jo ingen skraldespand. Skrab de madrester af, der kan tages med kniv eller gaffel – og undgå fx havregryn, der kan volde problemer og tomat, der er slem til at misfarve.

Hvornår skal man bruge kort og langt program? Og hvordan skal temperaturen være?

Anvend de forskellige programmer, maskinen har. Korte programmer, fx 50 grader, er til let tilsmudset service, fx fra det sønderjyske kaffebord eller smørrebrød. Den fede julemiddag skal have intensivprogrammet på 70 grader, mens fx glasprogrammet kræver 45. Jo mere fedtstof, jo højere temperatur. Mange af de nye opvaskemaskiner har automatprogrammer, der i over 90% af tilfældene sikrer rette temperatur og vandforbrug.

Læs også: 6 skarpe tips til, hvordan man holder sin opvaskemaskine i topform

Læs også: Fjern vanskelige pletter på tekstiler

Hvordan afkalker man opvaskemaskinen?

Følg vejledningen for brug af maskinen! Ved normal og korrekt brug bør der ikke komme kalkaflejringer. Ved en forkert indstillet maskine eller forkert brug af salt, opvaskemiddel eller tabs kan der komme kalkaflejringer indvendigt - især nederst på døren. I så fald kan du rengøre maskinen ved at komme citronsyrepulver i sæbebeholderen og køre et standardprogram, typisk 65 grader, uden service i maskinen. Brug citronsyrepulver – og ikke citronsyre! Hvis du bliver alt for kreativ i din rengøring, kan du få problemer med garantien, hvis maskinen fejler.

19 juni 2012
0

Tips til effektiv brug af emhætte

Emhætter med ny effektiv teknologi suger madosen væk, inden den stiger op over komfuret.

2

Energimærkning - så meget kan du spare

Hvornår kan man spare flest penge på hårde hvidevarer: Er det ved at købe billige produkter eller ved at investere i energivenlige maskiner...

0

Når toilettet er forstoppet

Hvordan fjerner man proppen i toilettet? Hvad må man selv, og hvornår skal der en fagmand til? Få svar på alle dine spørgsmål om stoppet...

0

Rent tøj med koldt vand

Der er flere fordele ved at vaske i koldt eller næsten koldt vand. Du sparer både penge og skåner miljøet.

2

Brug køleskabet og fryseren rigtigt og undgå bakterier og ødelagt...

Her kan du se, hvor længe alle typer af madvarer kan holde sig friske i køleskabet og fryseren. Her finder du også alt om temperaturen i...

2

idényt tester brusehoveder

idényt har testet fem forskellige brusehoveder, der alle passer til de fleste badeværelser. Ingen dumpede testen, men vinderen udmærker sig...

0

Induktion: find de rigtige gryder og pander til dit induktionskomfu...

Køber du et induktionskomfur, skal gryder og pander ofte skiftes ud. Vi giver dig de helt grundlæggende tips til, hvordan du matcher køkkeng...

19

Undgå bakterier i vasketøjet - sådan vasker du tøjet korrekt

Det er ikke ligemeget, hvordan du vasker dit tøj. Det skal sorteres og vaskes ved den rigtige temperatur for at undgå bakteriespredning. Du...

1

Køleskabet kan huse farlige bakterier

Grib klud og sæbevand og rengør dit køleskab mindst hver anden måned. Vær samtidig opmærksom på, hvor i skabet grøntsager, kød og mælkeprodu...

0

Pas på bordpladen omkring køkkenvasken

Træet omkring køkkenvasken er et sårbart område og tager nemt skade af vand. Der er flere muligheder for at beskytte træet, så det holder...

3

Sæt kulør på køleskab, opvaskemaskine og emhætte

Hårde hvidevarer behøver bestemt ikke at være hvide, grå og kedelige. Flere producenter har gjort deres til, at du kan få farver og liv ind...

1

En effektiv emhætte fjerner nemt madosen

En effektiv emhætte får røg og mados til at forsvinde som dug for solen. Det er ikke kun designet, du skal tage stilling til, når du køber...

0

Kvalitet i mikrobølgeovn

Mikroovnen kan bruges til meget mere end popcorn og optøning.

0

Få komfuret i topform

Kogeplader og ovn er nok det, der bliver brugt mest i et køkken. Derfor er det vigtigt, at de bliver vedligeholdt. Her er nogle gode råd...

1

Køkkenkværnen reducerer dit madaffald

Tænker du på at anskaffe dig en køkkenkværn til dit madaffald, så læs her, hvilke fordele og ulemper den har. Miljøstyrelsen mener bl.a. at...