Komfuret og ovnen er blevet nemmere at holde rene

Vi glemmer tit, at ovnen skal rengøres, efter vi har taget stegen ud. Og så venter en ubehagelig overraskelse, næste gang den skal i brug. Jævnlig rengøring af komfuret og ovnen gør dagligdagen nemmere. Se her hvordan.

Keramisk komfur er nemt at holde
En keramisk kogeplade et hit for rengøringen, her er ingen kanter og sprækker. Tjek glaspladen – en “spejlblank” overflade kræver meget rengøring, og ridser ses med det samme. Køber du et induktionskomfur, brænder spildt mad ikke fast – da pladerne ikke bliver varme. Du kan endda lægge et stykke bagepapir hen over komfuret (under panden!) når du steger noget, der stænker.

Tjek knapperne og håndtaget på ovnen
Også forsiden af komfuret har betydning. Tjek, at knapperne og håndtaget til ovnen er til at holde rene. Hvis betjeningen er med fingertouch, er der slet ingen knapper. Vil du have rengøringen af komfur eller ovn hurtigt overstået, kan du anskaffe en ovn med selvrense-funktion. Her er flere typer at vælge mellem.

Brænd fedtet af med katalytisk rens
Ovne med katalytisk rens har en speciel ru emalje, hvor fedtet bliver brændt bort ved maksimal temperatur i cirka tre kvarter. Den selvrensende funktion bliver som regel slidt med tiden – dog er der komfurer på markedet, der er lavet af materialer, der ikke slides.

Læs også: Pyrolyseovne fylder dit hjem med giftige gasarter

Pyrolyse er mere effektiv end katalytisk
Pyrolyse forbrænder alt fedt til aske ved at stå ved hele 500 grader imellem én og tre timer, og er derved mere effektiv end katalytisk. På nogle komfurer er det muligt at rense en plade eller en bradepande efter samme princip sammen med ovnen.

Læs mere på næste side om bl.a. børnesikring af komfuret.

#br

Foto: Gorenje
Børn vil gerne hjælpe til, men det er ikke helt ufarligt.

Børnesikring er vigtig
Har du mindre børn – eller ofte børn på besøg – bør komfuret have tippesikring, spærring af ovnlåge og en ovnrude, der ikke bliver varm. Du kan også købe en beskyttelsesskærm til at sætte foran på ovnlågen og en til at sætte foran kogezonerne.

Må ikke kunne tippe
Komfuret skal desuden kunne klare, at et lille barn bruger den åbne ovnlåge som trappestige, uden at det tipper. Det er også en god ting, hvis betjeningsknapperne kan låses, så små pilfingre ikke kan tænde for komfuret i utide.

Dampende rene bradepander

AquaClean. Her hælder du en halv liter almindeligt vand i en bradepande, anbringer den i ovnen og vælger funktionen AquaClean. Den damp, der genereres ved hjælp af det automatiske varmeprogram (på bare 70 grader), blødgør snavset på ovnens sider. Efter ca. en halv time har skidtet løsnet sig, og ovnen kan tørres af med en blød klud.

Induktionskomfur opvarmer hurtigt
Et induktionskomfur opvarmer hurtigere end traditionelle glaskeramiske kogeplader, almindelige kogeplader og gas. Det er sikrere, fordi pladen ikke er så varm som andre kogeplader, og så tænder den i øvrigt først, når der stilles en magnetisk gryde/pande på pladen.

Intet brænder fast på induktionspladen
Eventuelt overkog tørres blot af pladen, intet brænder fast. Eludnyttelsen er bedst på induktionspladen med omkring 80 pct. udnyttelse af energien. Derefter kommer glødetråds- og halogen- plader med 60-70 pct. Masseplader udnytter energien ca. 60 pct. Gas er dårligst med omkring 45 pct.

Sæbe og vand

Ovnens yderside rengøres bedst med fx almindeligt opvaskemiddel blandet med vand.

Læs også: Induktion: Find de rigtige gryder og pander til dit induktionskomfur

Mest læste artikler