Ting du OGSÅ kan bruge din limpistol til

Hvis du er en af de heldige ejere af en limpistol så får du her 8 alternative ting, du kan bruge den til.

Limpistol er (næsten) uundværlig

Limpistolen er et uundværligt værktøj, hvis du godt kan lide at være kreativ. Ligemeget om det er praktiske langtidsholdbare løsninger eller midlertidige lappeløsninger, er det nemt at anvende en limpistol. Her får du 11 ting du eventuelt også kan bruge din limpistol til.

1. Lav en hurtig billedramme uden søm

Du kan bruge din limpistol til nemt at lave en billederamme. Benyt fire stykker træ, hvor du skærer enderne til, så de passer sammen i en firkant. Lim dem sammen med den varme lim og ved hjælp af tynde stykker træ på bagsiden.

2. Som vandtæt fuge 

Skal du bruge en vandtæt fuge eller tætning? Så er limpistolen oplagt.

3. Byg små huse til en legetøjs landsby

Vil du gerne lave noget sjovt sammen med børnene eller børnebørnene? Så skal du bygge små modelhuse til en lille landsby. Alt du skal bruge er små træplader eller gammelt pap og din limpistol.

Skær eller klip små plader, så du derefter kan lime dem sammen med en enkelt streg lim på kanterne. Snart har du en hel landsby, som I bagefter kan male og dekorere som I har lyst.

4. Limpistol eller selvklæbende tape

Hvis du eksempelvis står og skal hænge en stribe LED lys op på undersiden af en hylde i et skab eller andre steder, kan det gøres med selvklæbende tape. Men hvorfor ikke bruge limpistolen? Det er nemt, hurtigt og holder perfekt. 

5. Lav dine egne køleskabsmagneter

Det er utroligt nemt at lave alle mulige former for gør det selv-projekter, når du har en limpistol til rådighed. En af disse projekter kunne være at lave dine egne køleskabsmagneter eller magneter til en opslagstavle. Det er utroligt nemt at fastgøre magneter til eksempelvis et stykke træ med en limpistol.

Du kan lave dit eget motiv ud af træ eller andet meteriale, dekorere det og fastgøre en magnet på bagsiden. Vupti, så har du nogle søde og personlige magneter til køleskabet eller opslagstavlen.

6. Fastgør ledninger

Det kan være nødvendigt at fastgøre ledninger til en overflade, når du eksempelvis har sat en lampe op i loftet. Limen sørger for at holde ledningen på plads og sikrer, at ledningerne er organiserede der, hvor du placerer dem.

7. Fastgør stof på træ

Limpistolen virker ikke kun, når det kommer til at fastgøre ledninger. Hvis du står og har brug for at fastgøre noget stof til en træoverflade, bør du også her overveje at bruge limpistolen. Det er nemt, hurtigt og det holder godt.

8. Små dekorative forme

Du kan lave dine egne små, dekorative pyntefigurer ved hjælp af en siliconeform og din limpistol. Fyld siliconeformen med den varme lim og tilføj perler, glimmer eller hvad du kunne have lyst til.

Lad limen tørre og fjern herefter dine små figurer. Igen er det en sjov aktivitet at lave med børn. 

Kilde: Instructables.com 

Læs også: Guide til lim – vælg den rigtige limtype

Mest læste artikler