Sådan istandsætter du dit loppefund

Har du været på loppemarked og købt dig en gammel stol eller spisebord, som trænger til en kærlig hånd? Se her, hvordan du sætter dit loppefund i stand. 


Har du kastet din kærlighed over en gammel sag, vis skønhed forduftede for mange år siden? Frygt ikke – du har ikke spildt dine penge. Gamle kvalitetsmøbler og lamper kan nemt renoveres og genfinde sin gamle identitet, uden du behøver at være uddannet snedker.

Vi har sammensat en guide, som fortæller dig, hvordan du nemt og meget simpelt, kan friske de gamle sager op igen.

1. Rengøring

Har klenodiet været gemt væk i lang væk eller stået på et loft, skal du først rengøre det ordentlig og grundigt. Møbler opsamler hurtigt skidt, støv, snavs og andet godt, som skal fjernes med varmt vand og mild sæbe. Stive børster og opvaskesvampe kan nemt skade materialet, så brug i stedet en blød klud.

Har møblet kringlet kroge, smukke udskæringer og former, skal du sørge for at komme hele vejen rundt og komme ind i alle hjørner.

2. Frem med sandpapiret og slibemaskinen

Når møblet er rengjort, skal du i gang med det hårde og beskidte arbejde – der skal nemlig slibes. For at kunne give et træmøbel nyt liv, skal du først fjerne den gamle overflade. Hvis møblet ikke er malet i forvejen, skal du stadig slibe det ned.

Uafhængigt af materialet skal du altid bruge sandpapir af høj kvalitet, men grovheden kan variere. Forhør dig i dit lokale byggemarked og medbring eventuelt et billede af materialet. Hvis du bruger en grov udgave på et sart materiale, vil det gøre mere skade end gavn.

Er du den heldige ejer af en slibemaskine, kan du selvfølgelig bruge den i stedet for ren knofedt. Men har møblet dybe kanter og fine udskæringer, skal du være forsigtig. Brug for en sikkerheds skyld almindelig håndkraft i alle hjørner og fordybninger.

3. Reparer skader og huller

Har møblet haft en lidt hård medfart, og trænger til udbedringer og små reparationer, kan du snildt gøre det selv.

Spartel er et vidundermiddel, som kan klare det meste. Så er der huller i bordpladen eller har stolen fået et ordentligt hak, er spartel vejen frem. Spartel kan nemt udfylde huller og udbedre skader.

Husk at være varsom med mængden og brug en god spartel kniv.

Er skaden stor, bør du dog overveje at søge en professionel eller rådføre dig med dit lokale byggemarked.

4. Vælg maling og farve

Nu er du færdig med det hårde arbejde – og du er nu kommet til den sjove del. Dit gamle møbel skal have nyt liv, og du vælger helt selv, hvad der skal ske.

Hvis møblet er af høj kvalitet og træ, bør du starte med at give det en gang grundmaling. Grundmaling vil dække naturligt og hindre skjolder. Afsæt tid og find en grunder, som passer til formålet og materialet.

Efter grunding forbehandling kan du endelig male dit møbel. Vælg den farve, du ønsker og mal let med en kvalitetspensel. En dårlig pensel vil ikke fordele malingen jævnt, og vil efterlade penselstrøg og hår.

Skal du kun bruge en smule maling til dit projekt, kan du sagtens nøjes med at købe en farveprøve.

5. Beskyt med olie

Du er nu nået til guidens sidste step, hvor du blot skal afslutte med en gang olie.

En god olie vil beskytte og forlænge dit møbels levetid, og slutresultatet vil blive flottere.

Pas på at du ikke bruger for meget olie. Brug hellere en smule af gangen og gnid det ud med en gammel klud.

Har du fået blod på tanden og er klar til nye projekter, kan du nemt og hurtigt bygge din egen reol – se hvordan her.  

Mest læste artikler