Handyman: 5 ting du ikke vidste, du selv kunne fixe

Der er mange defekte ting på badeværelset eller i køkkenet, som almindelige dødelige selv kan reparere eller udskifte. Se 5 tilbagevendende problemer ved ovn, bruser, vandhane, emhætte og opvaskemaskine, som du selv kan fixe. 


Find din indre handyman frem

Ring altid efter fagmanden. Og så måske alligevel ikke…

Mange små udskiftninger af installatonerne i hjemmet kan man godt selv gå i lag med uden at have gået tre år på fagskole. Se 5 steder her, hvor du kan spare opringningen til VVS’eren eller elektrikeren, hvis du altså er i stand til at finde din indre handyman frem. Det er der gode grunde til, for der er mange penge at spare og meget selvtillid at høste.

Ingen af disse disse reparationer koster en formue i reservedele. Det mest krævende er at finde frem til en forhandler af den rette reservedel. Har du held med det, er resten tæt på at være en leg.

1. Udskift bruseventilen

Gør din bruser ikke, som du beder den om? Er vandet koldt, når det skal være vamt, eller bliver det pludseligt skoldhedt. Det skyldes måske, at den bruseventil, der bestemmer varmfordelingen, skal udskiftes.

Denne bruseventil gemmer sig bag håndtaget på brusearmaturet. Find den rette model på byggemarkedet eller hos en anden forhandler af VVS-reservedele. Derefter kan bruseventilen let udskiftes. Se her i denne korte video, hvordan man gør:

2. Udskift kartouchen/indsatsen i læk vandhane

En vandhane, der drypper, kan være en meget bekostelig affære med de nuværende vandpriser. Heldigvis er det muligt for de fleste at udskifte defekte indsatser i armaturet.

Denne indsats kaldes også for kartouche eller på engelsk: cartridge.

Indsatserne er forskellige, men proceduren er den samme uafhængig af fabrikat. Sørg for at slå vandet fra, inden du går i gang med arbejdet. Se her, hvordan du fjerner håndtaget og udskifter kartouchen:

3. Udskift blæsemotor i emhætte

Er du ved at være træt af madlugten, der breder sig i køkkenet, fordi din emhæt er ude af drift eller fungerer utilfredsstillende. Den underpræsterende emhætte kan nemt skyldes en defekt blæsemotor i emhætten. Denne kan du godt selv udskifte.

Opstøv først et sted, hvor den rette blæsemotor til emhætten forhandles. Derefter begynder arbejdet.

Når du går i gang med udskiftningen – sørg da altid for at slå strømmen til emhætten fra.

Løs beskyttelseslåget til blæsemotorens ledninger. Tag et billede til senere brug. På den måde kan du sikre dig, at ledningerne monteres korrekt efterfølgende. Afmontér derefter ledningerne. Herefter kan blæsemotoren udskiftes. Se her, hvordan man gør.

4. Udskiftning af dørpakning på læk opvaskemaskine

Drypper det ud ved din opvaskemaskines låge? Det kan højst sandsynligt skyldes, at pakningen i døren er defekt. Køb en ny pakning i det rette format. Fjern den gamle pakning og anbring den nye i lejet.

Der vil være en en lille markering på midten af pakningen og en modsvarende markering på lejet for pakningen i døren. Sørg for, at disse to matcher. Fastgør derefter pakningen i døren hele vejen rundt. Se her, hvordan du gør: 

5. Skift lågepakningen i ovndøren

Kan din ovn ikke holde på varmen? Det skyldes med stor sandsynlighed, at pakningen i dør er slidt eller defekt.

Det er ingen kunst at udskifte en pakning i en ovndør. Kunsten er at finde en pakning, der passer præcis til din ovndør. Har du held med det, er det bare om at afmontere den gamle lågepakning og fastgøre den nye pakning, så den passer. Se her, hvordan man gør:

Har du fået mod på flere reparationsarbejder i køkken og badeværelsr og på andre af hjemmets installationer, så finder du hele 23 ting, du selv kan fixe på denne side.

Mest læste artikler