Vælg et redskabshus

Skal familiens nye redskabshus være stort eller lille? Er det nødvendigt med vinduer? Og skal døren være enkelt eller dobbelt?


Forhndler: olus, tlf. 79963333

Af Birgitte Svennevig, idényt nr. 2, 2005

Hvis du kun har brug for lidt tør opbevaringsplads til somme rens to klapstole og ene vandkande, er et lille uisoleret redskabsskur på nogle få kvadratmeter et udmærket valg. Men vil du gerne have plads til lidt flere og større sager og måske også en lille arbejdsplads, er det en god idé at overveje behovet, inden du køber nyt redskabshus.

Udnyt pladsen rigtigt
Start med at lave en liste over alle de ting, som skal opbevares i skuret. Så kan du bedre vurdere, hvor mange kvadratmeter skuret skal være på. Med tiden skal der nok dukke flere ting op, som også skal have en plads i huset, så læg gerne nogle ekstra kvadratmeter til! En dobbeltdør er også værd at overveje. Den giver manøvreplads, når havemøblerne skal ind og ud. Vinduer er et temperamentsspørgsmål. Arbejder du i skuret, når døren er lukket, kan vinduerne give ekstra lys.

Husk, at mange ting kan hænges op i kraftige kroge under husets loft eller på væggene og dermed spare gulvplads.

Forhandler: Silvan, tlf. 87308730

Værksted
Når du har fundet ud af, hvor meget plads der er brug for til opbevaring, skal du tænke over, om huset skal bruges til andet end opbevaring. Drømmer far om en fast arbejdsplads til sav, hammer og skruetrækker? Vil mor gerne have et plantebord, hvor hun kan rode med potter, muld og frøposer?

En lille arbejdsplads er nem at indrette: Den kan være permanent i form af en fast bordplade, eller den kan bestå af et klapbord, som klappes væk, når der ikke er brug for arbejdspladsen.

Strøm i huset
Du må ikke selv lægge strøm ind i redskabshuset. Der skal etableres nye stik. Derfor skal arbejdet if. loven udføres af en autoriseret elektriker. Ledninger til redskabsskuret graves typisk ned. Aftal evt. med elektrikeren, hvor ledningen skal ligge, så kan du selv grave renden og spare på regningen.

Tredje vigtige overvejelse går på varme i huset. Skal der opbevares fx planter, grønsager, maling eller vaskemaskine, skal det holdes frostfrit om vinteren. Første trin er i så fald at isolere huset indvendigt. Andet trin er at montere et varmeapparat – det kan fx være et af de varmeapparater, som man også bruger til at holde drivhuse frostfrie. Varmekilden skal under alle omstændigheder være udstyret med en termostat, så den automatisk går i gang i frostvejr og slår fra, når temperaturen igen når op over frysepunktet.

Hvilket gulv?
Sidste overvejelse for de kommende redskabshusejere er at tænke på gulv: Et hævettrægulverudmærket, hvis du ikke skal køre maskiner ind og ud af huset. Men hvis du er ejer af en havetraktor, kan det hævede trægulv være upraktisk. Så er et støbt eller flisebelagt gulv er et mere velegnet valg.

Hvis dit nye redskabshus er af træ, har det brug for udvendig træbeskyttelse. Vælg en eller flere flotte farver, og husk, at jo merepigment der er i træbeskyttelsen, jo bedre beskytter behandlingen mod sollysets skadelige stråler.

De vigtigste regler
Forhandler: Værebro Tømmerhandel, tlf. 471799441. Er huset større end 10 m 2 , skal du anmelde byggeriet til din kommune. Er skuret større end 50 m2 skal du søge om bygge- tilladelse hos kommunen.
2. Et redskabshus må godt stå i et skel til naboen, men kun hvis huset er maks. 1,8 m højt i selve skellet. Herfra må husets højde godt stige til 2,5 m længere inde på egen grund.
3. Hvis huset er over 10 m 2 gælder andre regler, som oplyses hos teknisk forvaltning.
4. Redskabshuset må ikke være højere end 2,5 m.
5. Der skal være min. 2,5 m’s afstand til andre bygninger på samme matrikelnummer.

Mest læste artikler