Få et godt naboskab

Det gode naboskab kommer ikke af sig selv. Vi graver os ofte ned i skyttegrave, hvis der opstår uenighed på villavejen. Læs om 10 tilbagevendende konflikmønstre i nabostridigheder, og om hvordan vi selv kan løse konflikterne.


Når naboskabet smerter

Alle, der har prøvet det, ved, at det er opslidende at være uvenner med naboen. En nabokonflikt kan hurtigt ødelægge det gode liv derhjemme, og det er rigtig ærgerligt, når du i mange tilfælde selv kan finde løsningen – ved at se problemet i øjnene.

Sæson for nabostridigheder

Der er ét bestemt tidspunt på året, hvor ulmende konflikter med naboer har det med at komme op til overfladen, og det er om sommeren. Her opholder vi os meget i haven, og det kan give problemer, hvis vi glemmer at tage hensyn til naboen, når vi for eksempel spiller musik, fester og arbejder derude. Men nabokonflikter kan opstå nårsomhelst og over de mindst ting. Typiske årsager til nabostrid kan være: 

  • Træer i skel
  • En nabo, der ryger
  • Larm fra naboens vindmølle
  • Ubehagelige røg fra naboens brændeovn 

Bogen om nabostridigheder

Nabostrid er en meget sårbar form for konflikt. Hvis konflikten udvikler sig til nabokrig, er det meget ofte en krig uden vindere. For det er ikke let at hive teltpløkkerne op i fast ejendom og bare flytte væk. Derfor er god konfliktmæling ofte helt uundværlig.

Denne type nabostrid har antropologen Anne-Marie Christensen specialiseret sig i. Hun er antropolog med speciale i hegnssyn og nabokonflikter. Hun er også konfliktmægler af uddannelse fra Center for Konfliktløsning i København. I sit eget firma Etnovator rådgiver hun netop i nabostridigheder. Disse erfaringer har hun udkrystalliseret i sin bog “Nabokonflikt – løs den selv”.

Læs også: Sådan undgår du nabokrig

Ti konfliktvaner i nabostrid

I bogen lister Anne-Marie Christensen de ti mest udbredte konfliktvaner, der kan få naboskabet til at køre af sporet og eksplodere i konflikt. Her er en kort gennemgang af essensen i de 10 konfliktvaner.

1. Nye boligejere tvinger deres vilje igennem

Nye boligejere glemer ofte at stikke fingeren i jorden, når de flytter ind i deres nyerhvervede ejendom. Det kan ofte betale sig at møde sin nye nabo ansigt til ansigt, inden man fyrer den store abefest af eller sætter store renoveringsopgaver i gang. Idealet er derfor – ifølge Anne-Marie Christensen – at etablere en god kontakt til sin nabo med det samme, og inden man søsætter sine planer med boligen med én gang. 

2. Naboere kommunikerer uklart og indirekte 

Nabostrid tager ofte form af ren skyttegravskrig, hvor man ikke mødes ansigt til ansigt med naboen, men derimod kommunikerer indirekte via breve og små lapper papir ind under hoveddøren. Eller man bruger mellemmænd – som andre folk i kvarteret eller fælles naboer. Prøv, så længe det er muligt, at mødes med din nabo. Det kan sætte en dæmper på mange nabokonflikter.

Læs også: Et nyt hegn i skellet kræver forståelse

3. Naboer bagtaler og hænger hinanden ud

I alle konflikter søger parterne straks allierede. Det giver grobund for bagtalelser. Sprængfarligheden i nabokonflikten gør, at det som regel vil være ligesindede, de stridende parter betror sig til. Den bekræftelse, som begge parter kan få herigennem, risikerer at opildne til optrapning af nabokonfllikten. 

4. Afslag på naboens invitiation til konflikløsning

Det er en sjælden gave, når naboen iniviterer til en løsning af konflikten. Måske har du ikke lyst til at tage imod den udstrakte hånd på grund af, at du har mistet tilliden til din nabo. Prøv alligevel at kæmpe imod denne tilbøjelighed. Måske kommer chancen for at løse konflikten på en mindelig måde aldrig mere tilbage. 

5. Trusler om at inddrage offentlig myndigheder og retsinstanser

Det er fristende at true med jura og indragelse af offentlige myndigheder. Nogle gange er det på sin plads. Men ofte er trusler et tegn på afmagt og et tegn på, at du har givet op. Stop op et øjeblik og overvej, om du vil tage det uigenkaldelige skridt, som det er, at true med at gennemtvinge sin magt. Sådan vil din nabo i hvert fald ofte opfatte det, hvis der dumper en skrivelse ind fra en retsmyndighed.

6. Få ret og være ligeglad med naboen 

Måske har du retten på din side. Du har i hvert fald fundet en paragraf, der løser nabostriden til din fordel. Overvej, om det kan betale sig at få ret og så til gengæld få en vred nabo til evig tid. Selvom du har vundet den første konflikt, er det nemlig meget sandsynligt, at nye nabokonflikter vil opstå – særligt hvis naboen er blevet totalydmyget i den første batalje.

7. Miste besindelsen

Nogle gange er det svært at rumme sin vrede, og så kommer frustrationen ud som edder og forgift – lige i hovedet på naboen. Det er selvfølgelig meneskeligt, men det vil sjældent gavne nogen. Forsøg derfor altid at bevare roen. Hvis du er lige ved at koge over, så lad det i stedet gå ud over brændestablen eller tag en løbetur. 

8. Klager til hegnsyn, boligforening og lign.

Der er mange forskellige instanser, som kan inddrages som mæglere og retshåndhævere inden for nabostridigheder. Der er for eksempel hegnssyn, andelsforening, kommunen og vejforeningen. Overvej dog altid, om du og din nabo har udtømt alle muligheder for konflliktløsning, og om du vil risikere evigt uvenskab med din nabo. Og hvad nu hvis klageinstansensen afgørelse går dig imod?

9. Parterne læser lovgivningen med egne briller

Måske ser alt indlysende ud, når du studerer sagen med rådgivere og måske også med jurister. Husk dog at tænke på, at modparten også har rådgivere. Måske har din nabo oven i købet også en advokat, der kan finde lige så tungtvejende argumenter i lovgivningen, som din advokat kan. Og så er udfaldet af nabostriden pludselig langt mere usikkert, end du oprindeligt havde forestillet dig. 

10. Konfliktparterne bruger ufine metoder

Direkte chikane mellem stridende naboer er altid et skråplan. Det er et tegn på, at konflikten fylder alt for meget hos dig og/eller din nabo. Det er også et stort faresignal, fordi chikane meget let avler modchikane, og hvor vil det hele så ende?

Nabo-antropolog

Det kan godt se lidt mærkeligt ud, at en antropolog som Anne-Marie Christensen er blevet specialist i nabostrid på danske villaveje, og at hun så småt er ved at blive mediernes foretrukne ekspert i emnet. Antropologi er jo traditionelt et fag, man forbunder med feltstudier hos primitive samfund. Men intet kunne være mere forkert.

Selvom en konflikt på en villavej handler om så genkendelige emner som et træ, der skygger, eller en fælles sti, hvis placering to naboer ikke kan enes om, så er grundkonflikten ofte meget lig de nabostridigheder, der kan udspille sig i den afrikanske bush eller på en ø i Stillehavet. Alle steder handler det om menneskelige grundvilkår som respekt og disrespekt og magt og afmagt.  

Hvordan løses nabokonflikten?

Naboer i konflikt er forvirrede og kede af deres nabokonflikt og ved hverken, hvordan de skal løse den eller hvilken rolle, de selv spiller i den. Men for eksempel en venlig hilsen på naboen i forbifarten kan være det, der åbner for en løsning, forklarer antropolgen Anne-Marie Christensen.

Blot skal du huske, at det kan være afgørende, hvornår og hvordan dialogen begyndes. Det er vigtigt, at du undgår at eskalere konflikten yderligere. Du skal være opmærksom på, at enhver reaktion på naboens handlinger kan være med til at eskalere konflikten.

Tag en puster

Når vreden bobler i årene, er det bedst at vente med at reagere. Tag en puster, sov på det – og snak måske med venner eller familie om situationen, før du reagerer. Husk også at lytte til det, din nabo fortæller, og se om du ikke kan imødekomme nogle af naboens behov og ønsker. Nysgerrighed i forhold til din nabo og omtanke over, hvorledes du selv præsenterer din utilfredshed, kan mange gange være nok til helt at undgå, at konflikten opstår, lyder det fra Anne-Marie Christensen.

“Nabokonflikt – løs den selv” er netop kommet og kan købes på Saxo.dk.

Mest læste artikler