Denne artikel er sponsoreret.

Undervurdér ikke undertagets betydning

Byg, forny og renovering

Som husejer kan et utæt undertag have enorme økonomiske konsekvenser, da hele taget skal lægges om. Alligevel er mange ikke klar over betydningen af at vælge et undertag, der kan holde fugt ude af tagkonstruktionen i HELE tagets levetid.

Foto: Icopal

Et undertag har den funktion at skabe ekstra tæthed, som sikrer husets konstruktion mod fugt fra slagregn og fygesne, men også fra kondens inde fra huset. Fugt er enhver boligejers fjende nummer ét, da ophobning af fugt kan give problemer med skimmelsvamp og råd, hvilket kan have store økonomiske og helbredsmæssige konsekvenser, hvis man ikke opdager det i tide.

Et spørgsmål om at sove godt om natten

Tagproducenten Icopal lancerer som noget nyt deres undertage med en RFID-sporingschip, hvilket giver større tryghed, da håndværker, byggesagkyndig eller forsikringsselskab til hver en tid kan finde de nøjagtige informationer om produktet og produktionstidspunktet. Det kan være vanskeligt at vurdere levetid på et eksisterende undertag uden at skulle bryde dele af tagkonstruktionen op, og det problem er nu løst.

Bygningsingeniør Morten K. Mathiasen fra Byggesagkyndig.nu har som byggesagkyndig ofte stået i den situation, hvor han – for at lave en vurdering af tagets levetid – må prøve at finde ud af undertagets type.

- Sporingschippen er et meget interessant værktøj at få mellem hænderne som byggesagkyndig. Jeg har stået i rigtig mange situationer, hvor vi må til at lave forskellige test for at undersøge, om taget er diffussionsåbent eller ej. Jeg så meget gerne, at der var sporingschip indlagt i alle undertage, udtaler Morten K. Mathiasen, som også mener, at der er visse fordele i forhold til evt. kommende garantisager, hvor håndværkeren har sprunget over, hvor gærdet er lavest:

- De fleste har i dag forstået, at det har konsekvenser, når man vælger et produkt i en ringere kvalitet, men de bliver altid fristet, når håndværkeren siger: Du kan spare flere tusinde kroner ved at vælge det her undertag, og det er faktisk lige så godt. Her må man altså stå fast ved sin beslutning.

Det forkerte sted at spare

Hos Icopal fornemmer man, der er ved at ske et holdningsskifte, hvor flere får øjnene op for vigtigheden af et undertag i høj kvalitet.

- I dag vil mange gerne sikre sig, at alle dele af deres hus er i orden. Hvis man har valgt en smuk tagsten med en lang levetid, så er det en nødvendighed, at undertaget også er tæt i hele den periode, fortæller produktchef Jacob Friderichsen og fortsætter:

- Når vi nu lancerer vores danskproducerede undertage med RFID-chip, så hænger det sammen med vores garanti på undertage. Vi har kunnet følge med i flere uheldige sager i Danmark, hvor der har været problemer med undertaget, og her skal man som husejer være bevidst om, at der er en kvalitetsforskel på vores tagløsninger sammenlignet med billige produkter. Den usikkerhed vil vi gerne fjerne med vores sporingschip, som er et bevis for en kvalitetsløsning.

Vigtigt med sammenhæng mellem tag og undertag

Der har længe været en tendens til at undervurdere betydningen af undertage, men en kæde er aldrig stærkere end det svageste led, og det er således en god ide at se på sammenhængen mellem tagmaterialets og undertagets levetid. Derfor opfordrer Jacob Friderichsen folk til at overveje det logiske i at spare, hvad der svare til under én procent af udgifterne på et tagprojekt, hvor man efterfølgende ikke har garanti og kan se frem til flere vedligeholdelsesomkostninger:

- Ofte er det et spørgsmål om en ekstra udgift på et par tusinde kroner ud af en 3-400.000 kroners tagrenovering, og når man tager de økonomiske konsekvenser ved et utæt undertag med i sine betragtninger, så er det absolut det forkerte sted at spare. Der er rigtig mange faldgruber ved at tage den billige løsning, og her giver det stor tryghed for husejeren, at undertaget kommer fra en stærk virksomhed med høje kvalitetskrav, siger Jacob Friderichsen.

Udviklet i Danmark til danske forhold

I uventilerede konstruktioner fjernes boligens fugtige, varme luft selvsagt ikke ved hjælp af ventilation mellem isolering og undertaget. Her er det vigtigt, at fugten kan diffundere ud gennem undertaget, som i disse konstruktioner skal være diffusionsåbent. Ifølge Jacob Friderichsen er der blandt disse typer membraner en afgørende kvalitetsforskel:

- Vores diffussionsåbne undertage er fremstillet med en såkaldt monolitisk film, som giver en stor styrke over for vejret. I Danmark har vi tradition for ret åbne tagsten, som den klassiske vingetagsten, og derfor er undertaget meget mere bestandigt over for uv-lys og varme. Det er faktisk ret ekstreme forhold, som et undertag skal kunne modstå her i Danmark. 

Hvad er RFID?

RFID står for Radio Frekvens Identifikation og bruges til identifikation af objekter ved hjælp af radiobølger. Icopal begyndte at anvende RFID-teknologien i 2006 på tagpapprodukter, hvor man i produktionen lægger en chip ind og koder den med basisoplysninger. Herved kan håndværker eller forsikringsselskab få nem adgang til mere præcis information omkring det enkelte undertag. Disse basisinformationer kan suppleres med yderligere oplysninger om levering og projekt, ligesom der kan tilføjes oplysninger om den færdige konstruktion.

Se video: Eksperterne fortæller, hvorfor det er vigtigt

For yderligere oplysninger, læs mere på www.icopalundertag.dk

21 april 2015
0

Derfor skal du hyre håndværkerne om vinteren

Der kan være mange fordele ved at hyre håndværkere om vinteren. Håndværkerne har oftest god tid, prisen kan være lavere, og kvaliteten af...

0

Tjen på at bygge udestue

En udestue er ikke kun nyttige kvadratmeter. Den kan også få husets værdi til at stige.

0

Derfor skal du huske at forny fugerne

Mørtelfugerne er murens svage led. Når de forvitrer og smuldrer, kan vand trænge ind i muren – og murbierne har frit spil. Derfor skal...

0

Styr på energien

Efterisolering af loftet betaler sig hurtigt hjem. I et gennemsnitligt 1-plans parcelhus med gitterspær spares årligt ca. 3.000 kr. i varme...

0

Placering af røgalarm

Hvor er det mest hensigtsmæssigt at sætte røgalarmer op, og hvor mange skal der være?

0

Fjern generende støj i boligen og haven

For meget støj i hjemmet generer og stresser. Støj kommer fra kilder inde og ude, men med forskellige foranstaltninger kan du gøre dit til...

Denne artikel er sponsoreret.

Find den rette håndværker

Skal du have forbedret din bolig, så du allerede næste år kan få en lavere varmeregning? Go’ Energis Håndværkerliste matcher dig med den...

0

Sunken flisebelægning

Dele af vores terrasse er sunket, så stenene ligger ujævnt. Er det muligt at rette op?

0

Rottesikring af afløb

Vi skal have udskiftet en del af afløbsrørene, og vvs’eren anbefaler, at vi rottesikrer rørene, da vi flere gange har haft problemer med...

0

Mørtelfarven driller

Jeg har repareret fugerne på vores murstenshus, men den tørmørtel, jeg har brugt, bliver grå, når den tørrer. De gamle fuger er mere gullige...

0

Træliste uden sømhuller

Jeg vil sætte nogle profillister i træ op på væggen. Kan det lade sig gøre uden at få synlige skrue- eller sømhuller i træet? Listen skal...

0

Belysning i badeværelse

Er det tilladt at opsætte almindelige lamper i et badeværelse, eller er der særlige krav, fordi der er tale om et vådrum?

0

Skridsikker gulvmaling

Vi skal til at male betongulvet i kælderen og vil gerne vide om der er noget, der hedder skridsikker maling?

0

Ingen duer over døren

Vi har et problem med duer, som ynder at sidde på en gesims over indgangen til huset. Hvad kan der gøres for at forhindre dem i at sætte...

0

Tjek silikonefugerne

Du bør årligt tjekke de bløde silikonefuger i badeværelset. Fugerne sidder fx i hjørner og samlinger mellem vægge, mellem væg og gulv og...