Typehuse fra 60’erne og 70’erne er bedre end deres rygte

Typehus-boomet i 60’erne

I 60’erne havde familien Danmark fået nok af trange lejekaserne i de store danske byer. Samtidig havde gennemsnitsfamilien fået flere penge mellem hænderne, så nu skulle der bygges hus! I tresserne og halvfjerdserne betød det, at omkring 450.000 nye huse skød op ud i forstæderne. Mange af dem var de såkaldte typehuse. Vi tager temperaturen på dem her. 

Blakket ry til typehusene

Måske var byggeskikken i 60’erne og 70’erne ikke rigtig gearet til den store migration, og måske gik det hele alt for hurtigt. Parcelhusene fra perioden har i hvert fald med tiden fået et blakket ry.

Visuelt har der altid været mange, der rynkede på næsen af de nærmest fabriksfremstillede huse. Materialevalget har også stået for skud med den udbredte brug af skrøbelig gasbeton som en del af den bærende konstruktion, billige eternittage og facadepartier med tyndt krydsfinér. 

Gennemgang af ældre typehuses stand i dag

Fageksperter fra boligsite bolius.dk har netop kigget typehusene fra 60’erne og 70’erne efter i sømmene. Selvom der er mange ting, man skal være opmærksom, så er tonen hos eksperterne alligevel, at omfanget af byggesjusk og byggeskader trods alt er overskeligt og muligt at inddømme. Her er et overblik over kvaliteten og bevaringsstanden af de forskellige bestanddele af typehusene fra tiden. 

Hvad der er et klassisk typehus, og hvad der er senere tiders variation over temaet, kan nogle gange være svært at se bag hegnet.

Udfordringer ved typehuset fra 60’erne og 70’erne

Der er en del genkommende skavanker i typehuse fra perioden. Her er tre af årsagerne til, at husene nogle gange kræver en kærlig hånd og lejlighedsvise saneringer:

1. Der har været en del omstillingsproblemer i perioden i forbindelse med overgang fra byggeri med tegl og mursten til nyere byggematerialer, som entreprenørerne havde begrænset erfaring med. Det drejer sig balndt andet om gasbeton, eternit, gips og spånplader.
2. Den store hast, hvormed typehusene blev opført, har også medført probelem. Den store efterspørgsel og behovet for hurtigt at imødekomme den medførte uværgerligt fejl 
3. En del af de anvendte materialer i typehusene har senere vist sig at være problematiske. Det er dog først i eftertiden, at faren ved byggematerialer som f.eks. asbest er blevet kortlagt. I sin tid handlede de fleste bygherrer i god tro med de midler, der var til rådighed.

Fordele ved typehuse fra perioden

Der er ingen grund til at forklejne problemerne ved de ofte lynopførte og mere eller mindre fabriksfremstillede typehuse fra tiden mellem ca. 1960 og 1980. Der er dog en del fordele ved hustypen, som det er værd at fremhæve. Her er tre af de mest iøjnefaldende:

1. De fejl, som er opstået under byggeboomet, kan i de fleste tilfælde forholdsvist nemt afhjælpes. Typehuse er desuden rimeligt lette konstruktioner, som er nemmere at komme til i, end når det drejer sig om store etageejendomme med dybt udgravede kældre. 
2. Der er efterhånden indsamlet meget viden om, hvordan typehusene tér sig i vind og vejr over år. Det gør diagnosticeringen nogenlunde enkel. 
3. Eftertiden har rettet fejlene. Et typehus, der stadig står der i dag med 50 år på soklen, har i de fleste tilfælde haft nogle betænksommme ejere undervejs, der har rettet på husenes medfødte fejl. 

Byggeskader på klassiske typehuse

Skader på fundamentet

Slagger er ofte brugt som fyld under husenes fundament. Formålet var at lede fugt væk. Den kemiske sammensætning af denne slager kan være forskellig. Noget slagger opsuger fugt i stedet for at lede det væk. Det kan få betondækket og ydermurerne til at revne.

Har du problemer med fundamentet i dit typehus, og vil du gerne have undersøgt, om det kan skyldes slaggerens karakter, så er du nødt til at slå hul i gulvet og lade et parti fra fundamentet analysere af eksperter. 

Byggeskader på facaderne

Murstensmure i ok stand

Murstensmurene i typehuse er ifølge fageksperterne fra bolius.dk generelt ikke i dårligere stand end i murstenshuse fra andre perioder. Alligevel bør man ved typehuse – som ved alle andre hustyper, altid være opmærksom på at spotte dårligt udførte fuger eller sten, der optager for meget vand og ikke er frostfaste.

Pres på ydermure fra taget

Mange typehuse er udført med gasbeton – eller porebeton – inderst og mursten yderst. Taget hviler derfor ofte oven på den forholdsvis svagelige gasbeton. Det kan fremkalde revner i murerne. I mange tilfælde er det kun kosmetisk. Det kan dog være nødvendigt at få undersøgt om trykket fra taget er i færd med at tynge murene itu. 

Nedslidte træbeklædninger

Ofte er murstensmure på typehuse fra 60’erne og 70’erne afbrudt af lettere facadepartier i træ eller eternit. Disse facadedele kræver generelt mere vedligeholdelse end murværket. Så hvis ikke en af dine forgænger allerede har gået træpartierne efter i sømmene, så er tiden nok kommet til dem. 

Typehus med tilbygning fra en københavnsk forstad.

Byggeskader på typehustage

Det hyppigst benyttede tagdækningsmateriale på de klassiske typehuse var eternit. Hele 70  % af tidens typehus var oprindeligt udstyret med etenittage. 13 procent havde tegl. 9 procent betontagsten. 6 procent havde fladt tag, typisk beklædt med tagpap. 

Udskiftede flade tage

Flade tag er ofte blevet udskifte. Problemer med tæthed og vægt fra snedriver har øvet pres på flade tag. Af samme grund er mange blevet udskiftet, og der er ikke så mange af disse tilbage i boligmassen.

Problemer med ventilation af taget

Dampspærre var ikke standard i perioden. Senere tiders efterisolering kan desuden havde hæmmet ventilationen af taget. 

Problemer med undertaget

Trækonstuktionen under tagdækket kan nogle steder have taget skade af teglsten eller eternit i for dårlig kvalitet, eller den kan være blevet nedtæret på grund af simpel misvedligeholdelse. Et defekt undertag kan ofte ikke repareres, men bør udskiftes. 

Andre skader på typehuse fra perioden

Skjulte tagrender

Det var i perioden almindeligt at skjule tagrender bag træbeklædning. Dette kræver, at tagrenderne hyppigere tilses end synlige tagrender. Træbeklædningen kan dog ofte fjernes uden konstruktionsmæssige problemer, men det vil ofte give huset et visuelt udtryk, som måske ikke er ønskeligt og i hvert fald ikke var tiltænkt. 

Byggeskader i vådrum

Der var i 60’erne og 70’erne ikke noget krav om, at badeværelset skulle være udstyret med vådrumsmembran omkring bruseafdelingen. Hvis flisebelægningen ved brusenichen er gået i stykker, kan det derfor godt have forårsaget fugtskader samt råd og svamp.

Se mere om fageksperternes gennemgang af de hyppigste byggeskader på 60’ernes og 70’ernes typehuse på Bolius.dk