Tjen på at bygge udestue

Byg, forny og renovering

En udestue er ikke kun nyttige kvadratmeter. Den kan også få husets værdi til at stige. 

Foto: Penge & Privatøkonomi og Kristian Septimus Krogh

De 10 kvadratmeter i grænselandet mellem natur og inden døre ligger hyggeligt oplyste hen i den nordsjællandske skumring i udkanten af Snekkersten. 

Det er ikke så længe siden, at Lotte Rønne og Søren Jensen kunne drikke den første kop kaffe i udestuen, og lige siden har familien, som hver anden uge også huser hendes 14-årige søn, Simon, spist alle deres måltider her. 

– Vi besluttede os for knap to år siden for at få en udestue, fordi vi havde set det i et blad, siger Lotte Rønne. Søren Jensen var noget mere skeptisk ved tanken. For de var inden da lige blevet færdige med det nye stråtag. 

– Men jeg plagede længe, og i dag er vi enige om, at pengene er givet godt ud, fortsætter hun.

Mange overvejer udestuen

Parret fra Snekkersten er langt fra de eneste, som har eller har haft planer om et par ekstra kvadratmeter, som kan bringe dem tættere på naturen. 

En undersøgelse, som Bolius, Boligejernes Videncenter, har lavet, viser, at 14 % af alle danske boligejere overvejer at bygge enten udestue, vinterhave eller havestue. Morten Friis Nielsen er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet Place2Live i Helsingør. Han ser ikke mange nye udestuer i sit område, men han er positivt overrasket, da han ser Lotte Rønne og Søren Jensens.

– Det fungerer godt her, fordi huset er anderledes, og der kommer mere luft og lys i huset med denne løsning, siger han.

Læs også: Byggetilladelse ved overdækket terrasse - hvad er reglerne?

Huset blev ca. 150.000 kr. mere værd

Han er ikke i tvivl om, at investeringen på cirka 120.000 kr. er godt givet ud, hvis parret en dag vil sælge de 106 kvadratmeter.

– Jeg tror, at projektet vinder på flere planer: For det første vil huset blive solgt hurtigere, for det andet vil det blive solgt til en pris, som minimum er investeringen værd, og for det tredje er de jo glade for at bruge den. Mit bud er, at merværdien på huset er 150.000 kr. med udestuen, siger han.

Vælg et passende tag til udestuen

Generelt har Søren Jensen og Lotte Rønne ikke haft nogle større skrupler ved at bygge udestuen. Fra begyndelsen havde de dog udelukket, at taget på stuen ude i naturen skulle være stråtag ligesom resten af huset. 

Men parret vil gerne beklæde tagpappet, som lige nu ligger på udestuen, med nogle svenske tag-spån, som med tiden vil falde bedre ind med stråtaget.

– Da jeg fandt ud af, at det ville koste 12.500 kr., udskød vi de planer. Det er jo mange penge for ren kosmetik, siger Søren Jensen.

Det mener ejendomsmægleren dog ikke har været det rigtige valg.

– Tagpappet med stålkanterne er ikke smukt at se på. Jeg synes, at de burde have gennemført udestuen ved at få stråtækt udestuen fra begyndelsen, så den ville hænge bedre sammen med resten af huset eller i det mindste få lagt tagspån på, mener Morten Friis Nielsen.

Læs også: Huse lavet på fabrik

Tænk på kvaliteten af byggematerialerne

Som mægler glæder han sig over, at parret har valgt kvalitet frem for en mere økonomisk løsning. Kvalitet er lettere at "sælge godt" i næste led, som han siger.

En forholdsvis lang sagsbehandlingstid hos Helsingør Kommune viser, at det er vigtigt, at du går i gang med projektet tidligt. Det er en af de erfaringer, parret gerne giver videre. Parret har været glade for den grundige vejledning, de har fået af deres erfarne tømrer. 

– Han havde en del udfordringer med de skæve linjer i det gamle bondehus. Ind imellem måtte han bruge trælim og save til for at få det hele til at passe, forklarer Søren Jensen og peger op i et hjørne, hvor de fine skævheder i hovedhuset står frem.

Før i tiden var der blot to små vinduer i gavlen til stuen. I dag bliver stuen, som har fået en del mere dagslys med den nye tilbygning, kun brugt til TV-kiggeri, og køkkenet bruges kun til madlavning, for alle måltider indtages i udestuen.

– Vi har bygget udestuen, fordi vi gerne ville have den. Ikke for at sælge huset med større fortjeneste. Vi har nemlig tænkt os at være her mange år endnu, siger Søren Jensen.

24 maj 2016
0

Derfor skal du hyre håndværkerne om vinteren

Der kan være mange fordele ved at hyre håndværkere om vinteren. Håndværkerne har oftest god tid, prisen kan være lavere, og kvaliteten af...

0

Derfor skal du huske at forny fugerne

Mørtelfugerne er murens svage led. Når de forvitrer og smuldrer, kan vand trænge ind i muren – og murbierne har frit spil. Derfor skal...

0

Styr på energien

Efterisolering af loftet betaler sig hurtigt hjem. I et gennemsnitligt 1-plans parcelhus med gitterspær spares årligt ca. 3.000 kr. i varme...

0

Placering af røgalarm

Hvor er det mest hensigtsmæssigt at sætte røgalarmer op, og hvor mange skal der være?

0

Fjern generende støj i boligen og haven

For meget støj i hjemmet generer og stresser. Støj kommer fra kilder inde og ude, men med forskellige foranstaltninger kan du gøre dit til...

Denne artikel er sponsoreret.

Find den rette håndværker

Skal du have forbedret din bolig, så du allerede næste år kan få en lavere varmeregning? Go’ Energis Håndværkerliste matcher dig med den...

0

Sunken flisebelægning

Dele af vores terrasse er sunket, så stenene ligger ujævnt. Er det muligt at rette op?

0

Slidte dørhængsler

En af de gamle døre i huset skraber på dørtrinet og binder meget. Er der noget, vi kan gøre for på en eller anden måde at hæve døren?

0

Rottesikring af afløb

Vi skal have udskiftet en del af afløbsrørene, og vvs’eren anbefaler, at vi rottesikrer rørene, da vi flere gange har haft problemer med...

0

Mørtelfarven driller

Jeg har repareret fugerne på vores murstenshus, men den tørmørtel, jeg har brugt, bliver grå, når den tørrer. De gamle fuger er mere gullige...

0

Træliste uden sømhuller

Jeg vil sætte nogle profillister i træ op på væggen. Kan det lade sig gøre uden at få synlige skrue- eller sømhuller i træet? Listen skal...

0

Belysning i badeværelse

Er det tilladt at opsætte almindelige lamper i et badeværelse, eller er der særlige krav, fordi der er tale om et vådrum?

0

Skridsikker gulvmaling

Vi skal til at male betongulvet i kælderen og vil gerne vide om der er noget, der hedder skridsikker maling?

0

Ingen duer over døren

Vi har et problem med duer, som ynder at sidde på en gesims over indgangen til huset. Hvad kan der gøres for at forhindre dem i at sætte...

0

Tjek silikonefugerne

Du bør årligt tjekke de bløde silikonefuger i badeværelset. Fugerne sidder fx i hjørner og samlinger mellem vægge, mellem væg og gulv og...