Sådan placerer du udestuen rigtigt

Byg, forny og renovering

En velplaceret udestue kan nydes året rundt og blive et dejligt bindeled mellem hus og have.

Når udestuen kan åbnes helt op, så bliver en sydvendt udestue ikke uudholdelig varm, selvom solen bager om sommeren.
Når udestuen kan åbnes helt op, så bliver en sydvendt udestue ikke uudholdelig varm, selvom solen bager om sommeren. Foto: Willab Garden & Vica

Mange har placeret en udestue, hvor der oprindeligt var en terrasse – lige uden for opholdsstuen. Men det er værd at overveje andre placeringer, hvor I måske får mere ud af både udestue og jeres hus.

Det er især i ydersæsonerne, at I kan få stor glæde af en udestue. De store glasarealer betyder, at I kan nyde det frie udsyn til haven, allerede når den første spæde forårssol begynder at varme, og når solen er fremme om efteråret, skærmer glasset for den kølige vind.

Placerer I udestuen fornuftigt, kan I få den sidegevinst, at den i perioder kan bidrage positivt til husets energiregnskab, når solen sender masser af varme ind gennem glasruderne i den ellers kolde årstid. 

Skal udestuen placeres mod øst eller vest?

Men inden I begynder at bygge en udestue, er det værd at overveje, hvor den skal placeres, for det kommer meget an på, hvad I primært vil bruge udestuen til, og hvordan jeres hus og have i øvrigt er indrettet.

En udestue med meget store glasarealer kan blive uudholdelig varm, hvis de største glaspartier vender mod syd. Her er det oftest bedre at orientere de største glasflader mod øst og vest, så varmen kan udnyttes først og sidst på dagen.

Hvis udestuen kan åbnes helt op, kan I godt have de store vinduesarealer mod syd, for så kan I åbne om sommeren og virkelig få glæde af solen i det tidlige forår og sene efterår, når udestuen er lukket.

Læs også: Få et fladt tag på dit hus

Den naturlige skygge

Havens indretning spiller også ind, for der kan være træer og større buske, som I vil bevare, men som vil kaste generende skygge på udestuen. Omvendt kan det også vise sig, at I netop kan bruge træer og buske til at skygge for solen, så de tager toppen af varmen, når der er allermest varmt midt på dagen.

Gå evt. et par ture rundt i haven på forskellige tidspunkter af dagen og læg mærke til solens gang og træernes skygge, og overvej om det giver anledning til en anden placering, end I egentlig havde tænkt.

I skal selvfølgelig også tage hensyn til husets udseende. Da udestuer først blev populære i 60’erne og 70’erne var det oftest kedelige firkantede udestuer, der mest af alt lignede et haveskur med mange vinduer, og de gjorde ikke meget godt for helhedsindtrykket af huset.

I dag er det nemmere at finde udestuer, der enten passer ind i huset arkitektur eller kommer til at fremstå som en flot kontrast. 

Læs også: Sådan får du styr på fugten i dit hus

Husk åbning til det fri

I alle beboelsesrum skal der være en redningsåbning til det fri –  en dør, et vindue eller en lem, der er nem at åbne indefra. Hvis du fx bygger en udestue "uden på" soveværelset, og adgangen til udestuen går gennem en dør, som ellers er eneste adgang til det fri, så er du nødt til at etablere en ny redningsåbning i form af fx et vindue.

Eneste mulighed for at komme uden om at etablere en redningsåbning er, hvis der i stedet er to døre med adgang til hvert sit rum.

Lidt om regler

En udestue er som udgangspunkt uopvarmet. Kobler I udestuen på husets varmesystem, bliver den betragtet som en tilbygning, og skal leve op til bygningsreglementets krav til beboelsesrum i forhold til fx loftshøjde og isolering. 

En brændeovn eller en elvarmer regnes dog ikke som fast opvarmning, og er det den eneste varmekilde, så regnes den ikke som en tilbygning.

Hvad enten udestuen er opvarmet eller ej, så skal I dog søge om byggetilladelse hos kommunen, og I må ikke begynde byggeriet før tilladelsen er hjemme. Både en opvarmet og en uopvarmet udestue tæller med i det samlede bebyggede areal.

Det skal du IKKE gøre, når du etablerer udestue

1. Der er mange udestuer, der er bygget ud foran terrassedøren i stuen, og hvor husets beboere efterfølgende har måttet sande, at udestuen har taget meget lys fra stuen. 

2. Især udestuer med fladt tag kan sluge rigtigt meget lys. Også den oprindelige udsigt til haven inde fra stuen kan blive ødelagt af en forkert placeret udestue.

Læs også: Nyt tag – 10 gode råd inden du går i gang med byggeriet

3. I skal også tænke på det naturlige flow, der er i huset. Opholdsstuen er som regel sidste rum i flowet. Her er der normalt ikke gennemgang fra og til flere rum, for stuen er netop beregnet til ophold, ro og afslapning. 

Hvis I placerer en udestue lige uden for opholdsstuen, så risikerer I, at stuen pludselig bliver et gennemgangsrum med trafik til og fra udestuen, og det kan bryde den ro, som I sikkert har sat pris på før.

4. Varmen kan blive uudholdelig, hvis I har bygget en sydvendt udestue uden at tænke på solafskærmning. 

Her skal I tænke på at solafskærmningen kan være en kombination af bevoksning, der skygger og en form for gardiner inde eller ude.

Kilder: Magnus Torle og Arte Glasbyg Thomas G

28 april 2016
0

Derfor skal du hyre håndværkerne om vinteren

Der kan være mange fordele ved at hyre håndværkere om vinteren. Håndværkerne har oftest god tid, prisen kan være lavere, og kvaliteten af...

0

Tjen på at bygge udestue

En udestue er ikke kun nyttige kvadratmeter. Den kan også få husets værdi til at stige.

0

Derfor skal du huske at forny fugerne

Mørtelfugerne er murens svage led. Når de forvitrer og smuldrer, kan vand trænge ind i muren – og murbierne har frit spil. Derfor skal...

0

Styr på energien

Efterisolering af loftet betaler sig hurtigt hjem. I et gennemsnitligt 1-plans parcelhus med gitterspær spares årligt ca. 3.000 kr. i varme...

0

Placering af røgalarm

Hvor er det mest hensigtsmæssigt at sætte røgalarmer op, og hvor mange skal der være?

0

Fjern generende støj i boligen og haven

For meget støj i hjemmet generer og stresser. Støj kommer fra kilder inde og ude, men med forskellige foranstaltninger kan du gøre dit til...

Denne artikel er sponsoreret.

Find den rette håndværker

Skal du have forbedret din bolig, så du allerede næste år kan få en lavere varmeregning? Go’ Energis Håndværkerliste matcher dig med den...

0

Sunken flisebelægning

Dele af vores terrasse er sunket, så stenene ligger ujævnt. Er det muligt at rette op?

0

Rottesikring af afløb

Vi skal have udskiftet en del af afløbsrørene, og vvs’eren anbefaler, at vi rottesikrer rørene, da vi flere gange har haft problemer med...

0

Mørtelfarven driller

Jeg har repareret fugerne på vores murstenshus, men den tørmørtel, jeg har brugt, bliver grå, når den tørrer. De gamle fuger er mere gullige...

0

Træliste uden sømhuller

Jeg vil sætte nogle profillister i træ op på væggen. Kan det lade sig gøre uden at få synlige skrue- eller sømhuller i træet? Listen skal...

0

Belysning i badeværelse

Er det tilladt at opsætte almindelige lamper i et badeværelse, eller er der særlige krav, fordi der er tale om et vådrum?

0

Skridsikker gulvmaling

Vi skal til at male betongulvet i kælderen og vil gerne vide om der er noget, der hedder skridsikker maling?

0

Ingen duer over døren

Vi har et problem med duer, som ynder at sidde på en gesims over indgangen til huset. Hvad kan der gøres for at forhindre dem i at sætte...

0

Tjek silikonefugerne

Du bør årligt tjekke de bløde silikonefuger i badeværelset. Fugerne sidder fx i hjørner og samlinger mellem vægge, mellem væg og gulv og...