Efterisolering – disse 3 investeringer kan altid betale sig

Ekstra isolering er en af de nemmeste måder at spare penge på. Vi viser dig tre områder i huset, hvor en investering i efterisolering hurtigt tjener sig ind. 


Find ud af hvad der belaster varmeregningen

Ekstra udgifter til varme, der pifter direkte ud af huset, er en rigtig dårlig forretning – og er samtidig skidt for miljøet. Faktisk er det ret enkelt at tjekke huset og finde de steder, der belaster varmeregningen, uden at I får nogen glæde af varmen.

Rådgiver på råd

”Investeringerne tjener hurtigt sig selv ind. Den hurtigste på ca. tre måneder, den største investering har tjent sig hjem på ca. 10 år,” siger teknisk konsulent Erling Olsen, der arbejder som energirådgiver for Rockwool.

idenyt har bedt ham om at pege på tre områder, hvor de fleste husejere vil kunne spare penge ved at efterisolere.

Læs også: Sådan får du et tilskud til efterisolering af loft og tag

Læs også: Hulmursisolering – vælg den rigtige isolering til hulmuren

De løse fyld

Løsfyldsmaterialer sætter sig med tiden, derfor anbefales det, at der indblæses op til 20% mere end den ønskede isoleringstykkelse ved åbne konstruktioner.

1. Teknisk isolering af rør

Som første punkt peger Erling Olsen på det, han kalder teknisk isolering. Det er alle rørene i varmesystemet. Måske ligger de frit fremme, måske er de lukket inde i et skab, hvor du tørrer dine viskestykker, måske gør de kælderen dejlig varm.

– For det første er det en tommelfingerregel, at der ikke er noget varme, der er gratis. Al varme, der kommer fra et fyr eller fra fjernvarmen, skal du betale for, siger han.

Så det vil altid være en god forretning at isolere alle de varme rør. Det vil sikkert betyde, at kælderen bliver lidt koldere, eller at du ikke kan tørre viskestykker i teknikskabet, fortsætter Erling Olsen, der tilføjer, at isolering af rørene kan betyde, at der bliver behov for en ekstra radiator der, hvor de uisolerede rør ellers har afgivet deres varme:

– Men til forskel fra varmen fra rørene, styrer du selv temperaturen i rummet på termostaten på radiatoren.

Erling Olsen understreger, at uisolerede rør findes både i ældre huse og i nybyggeri. Så det er bare med at tjekke installationerne:

”Udgiften til isolering er sparet ind på tre til fire måneder, så det vil altid være en god forretning!”

Rent praktisk:

  • Isolering af rør i varmesystemet er oplagt gør det selv-arbejde. Isoleringen kommer i to udgaver. Den ene type er bløde rør i en slags skum. Det er ikke brandsikkert og er ikke tilladt i nybyggeri – men kan benyttes i ældre huse.
  • Den anden er isolerings-rør i stenuld. Her er materialet brandsikkert, og denne type er certificeret og godkendt til nybyggeri.
  • Begge typer lægges rundt om rørene og kan nemt bøjes.
  • I nogle byggemarkeder kan rørisoleringen hentes gratis.
  • Vær opmærksom på, at isoleringen skal passe til rørene – så start med at måle: standardmål er 18, 22 og 28 mm – nogle få rør er 35 mm.
  • Standardisolering er 20 mm tykt. Det reducerer varmetabet fra rørene med mellem 85 og 90 %, og normalt er der ikke plads til mere isolering mellem røret og væggen.

2. Ubenyttede loftsrum

I huse med høj eller middelhøj rejsning kan der være ubenyttede loftsrum. Her er det forholdsvis nemt og billigt at efterisolere. Bor du også i  et ældre hus, så kan det betale sig med ekstra isolering.  – Hvis der er plads, så læg op til 400 mm isolering, lyder rådet fra Erling Olsen, der tilføjer, at bygningsreglementets krav ved renovering af et eksisterende tag er ca. 300 mm samlet isoleringstykkelse.

Men det er også vigtigt, at isoleringen ligger ordentligt og er tæt og tør.  Har isoleringen ligget i mange år, kan den  være trampet flad af katten eller  fugt.

Sådanne måtter skal kasseres og nye lægges.

Husk: Det er sjældent muligt at genbruge den gamle gangbro. En ny skal konstrueres ca. 5 cm over den nye isolering, så der er ventilation. Så husk at indregne en ny gangbro, hvis I skal have håndværkere til at gøre arbejdet,  lyder det fra Erling Olsen.

Tilbagebetaling

Tilbagebetalingstiden vil være mellem fem og otte år – afhængigt af materiale, og om der er håndværkerudgifter. Desuden vil huset føles varmere, og indeklimaet vil forbedres.

Rent praktisk:

  • Få evt. en bygningssagkyndig til at tjekke, at dampspærren er tæt. Hvis ikke, kan du få fugtproblemer.
  • Ventilationsriste i gavlene og langs tagfoden må ikke dækkes af isolering. Det sikres fx med et skråtstillet bræt.
  • Der skal være 5 cm. mellem isoleringsmateriale og taget.

Måtter og ruller:

  • Isolering af ubeboet loftsrum med isoleringsbats eller -ruller vil for mange være gør det selv-arbejde. Både ruller og batsfindes i mange størrelser og tykkelser og i flere forskellige materialer / priser.
  • Start med at måle loftsrummet op, så du kan købe den rette mængde isolering. Tjek priser/få tilbud fra flere  forhandlere.
  • Rullerne har færre samlinger og er derfor lettere at få tætte. Bats kan være nemmere at håndtere.
  • Det er vigtigt, at isoleringsmaterialet slutter tæt. Derfor lægges det skiftevis den ene vej og skiftevis den anden vej, så samlingerne dækkes.

Isoleringsgranulat

  • Isolering med granulat vil normalt kræve et professionelt isoleringsfirma.
  • Her er det vigtigt at sikre, at loftet er tæt, så granulatet ikke ender nede i beboelsen.
  • Hvis loftet efterfølgende skal benyttes til oplagring, bør der bygges afskærmning, så granulatet ikke falder ned igennem loftlemmen etc.
  • Granulatet lægger sig som en dyne – og sikrer, at der ikke er revner og sprække, og det tætner godt ved rør osv.
  • Løsfyldsmaterialer sætter sig med tiden, derfor anbefales det, at der indblæses op til 20% mere end den ønskede isoleringstykkelse ved åbne konstruktioner.

3. Tjek muren

– Kig ind i muren! Det er den eneste måde, man kan tjekke, om der er isolering. Enten kan du selv – eller en murer – tage et par mursten ud. Ellers kan du få en autoriseret isolatør til at bore nogle huller og kigge ind med en form for kikkert,
siger Erling Olsen, der tilføjer, at det er smart, at hullerne bliver lavet på strategisk rigtige steder, så de – hvis det bliver nødvendigt – senere kan bruges til indblæsning af isolering.

Synker ikke

– Jeg vil gerne aflive myten om, at hulmursisolering med årene falder sammen, så det så at sige skal efterfyldes. Det passer simpelthen ikke. Hvis der er isolerings-bats i hulmuren, skal man ikke forestille sig, at de hviler ovenpå hinanden. Nej, de hviler på murbinderne – og der sker ikke noget, de bærer kun sig selv; også selv om de har stået der i 30 år, siger konsulenten.

Det samme gælder, hvis der er blæst granulat ind i  50’erne eller 60’erne. Hvis det er blæst korrekt ind, er der så meget granulat, at det spænder lidt mod for- og bagmur – og det betyder igen, at der ikke er en ’granulat-søjle’. Det bærer altså sig selv og synker ikke sammen.

Naturligvis er der tilfælde, hvor det er blæst forkert ind. Det kan betyde, at det synker, eller der kan være områder over vinduerne, hvor isoleringsmaterialet ikke er nået ud. Har du mistanke om sådan en fejl, kan du evt. få termograferet husets vægge.

Plads til mere

Erling Olsen peger på, at der også er en del ældre huse, hvor hulmuren er bygget med et hulrum på 120 mm – som så i tidernes morgen er blevet isoleret med 50 mm bats, der er fastgjort til den varme indermur:

–Her er der et luftrum på 70 mm, hvor det vil have stor effekt at puste granulat ind.

Tilbagebetalingstiden for hulmursisolering, hvis der ikke er isoleret i forvejen, er på ca. 10 år.

Desuden vil huset føles varmere, og indeklimaet vil forbedres.

Rent praktisk

  • Som udgangspunkt kan du evt. selv forsigtigt tage et par mursten ud ved at fjerne mørtlen rundt om dem – så du kan kigge ind i muren. Herefter er hulmursisolering ikke gør det-selv-arbejde.
  • Hulmursisolering er en stor investering, og det er afgørende, at det bliver udført korrekt. Arbejdet er for autoriserede professionelle, der er certificerede til isoleringsarbejde.
  • Find gerne et firma igennem anbefaling fra andre. Hvis du selv finder et firma, så tjek evt. på internettet, om det får god omtale.

5 forskellige isoleringsmaterialer

1. Mineraluld

  • Det klassiske isoleringsmateriale i Danmark er mineraluld af sten og mineraluld af glas
  • Kan bruges i alle konstruktioner.
  • Ubrændbart og ikke modtageligt over for råd og svamp.
  • Findes som plader, ruller og granulat.
  • Kræver tæt dampspærre, da det ikke optager/afgiver fugt.
  • Lambdaværdi mellem 0,042 og 0,034

2. Alternativ isolering

  • Papirisolering (cellulosefibre)
  • Fremstilles af aviser, som rives i små stykker til granulat (små korn, flager eller stykker). Fås også som plader.
  • Tilsættes kemikalier, fx borax, borsyre og aluminiumhydroxid, for at gøre det mindre brandbart – er godkendt til dansk byggeri.
  • Du kan nogle gange undvære dampspærre i loftet, da produktet kan optage og afgive fugt.
  • Har gode lydisolerende egenskaber.
  • Lambdaværdi: 0,040

3. Perlite, løsfyld

  • Ekspanderet vulkansk bjergart i lille kornstørrelse, der kan trænge ind i alle hulrum og minimere kuldebroer.
  • Ubrændbart og ikke modtageligt over for råd og svamp, så det kan bruges i alle konstruktioner, så længe disse er tætte (ellers er der risiko for, at materialet løber ud).
  • Ikke så miljøvenligt grundet stort energiforbrug ved forarbejdning.
  • Lambdaværdi: 0,042.

4. Træfiber

  • Kan anvendes i de fleste konstruktioner.
  • Fugtreaktion: kan både optage og afgive en vis mængde fugt, men bør ikke udsættes for meget fugt i længere tid.
  • Sætter sig kun meget lidt.
  • Lambdaværdi: 0,037.

5. Hør

  • Købes som måtte eller rulle og anvendes oftest til skeletvægge og tagkonstruktioner. Vær omhyggelig.
  • Tilsættes ofte kemikalier for at hindre biologisk nedbrydning og bedre brandmodstand.
  • Nogle produkter er tilsat bor, som er mistænkt for at være sundhedsskadelig, tjek deklarationen.
  • Miljøvenlig produktion.
  • Hør rådner ved høj fugt, kontakt med vand i længere tid.
  • Lambdaværdi: 0,042.

Mest læste artikler