Kigger du kritisk på dit hjem, er der ofte en lang liste med ting, du måske godt kunne tænke dig at få lavet om.
Måske mangler du en garage bilen kan stå i, en udestue familien kan sidde og nyde frokosten i eller et ekstra toilet nede i kælderen, for at slippe for køen om morgenen.
Desværre er det ikke altid lige så nemt. For inden du går i gang med byggeprojektet, kan det ofte kræve en byggetilladelse, hvis du ikke senere ønsker at få en bøde eller endnu værre – være nødsaget til at rive det hele ned igen.
Men hvornår skal du søge om byggetilladelse? Og hvad skal den indeholde?
- Byggetilladelse skal søges hos kommunen
- Hvornår skal du søge byggetilladelse?
- Ansøg i god tid
- Dokumenter du skal have styr på, når du søger om byggetilladelse
- Så meget koster det, når du skal søge om byggetilladelse
- Mange byggearbejder skal oplyses til Bygnings- og Boligregistret
- Konsekvenser hvis du bygger uden at søge om byggetilladelse
Byggetilladelse skal søges hos kommunen
Alle regler og krav til vedligeholdelse, renovering og nybygning af boliger er beskrevet i bygningsreglementet. Det er din kommune, der er den tilsynsførende myndighed. Derfor skal du have byggetilladelse fra dem til visse byggearbejder, der skal laves digitalt. Samtidig skal de kontrollere, at du udfører byggearbejdet i henhold til reglementet.
Hvornår skal du søge byggetilladelse?
Det kræver en byggetilladelse, hvis du øger det areal, der anvendes til beboelse. Du skal have byggetilladelse uanset, om du gerne vil lave toilet i kælderen eller bygge en helt ny tilbygning.
Når du skal ansøge om byggetilladelse stiller kommunen visse krav til dokumentation af, at såvel bygningsreglementets krav samt restriktioner, som er beskrevet i en lokalplan for området, er overholdt.
Eksempler på hvornår du skal søge om byggetilladelse:
- Opførelse af 1. sal
- Opførelse af tilbygning, der udvider boligarealet
- Større ændringer eller ombygning af hjemmet
- Nyt bad eller toilet i kælderen (udvider boligarealet)
- Tilfælde hvor du ikke behøver at søge om byggetilladelse
Ansøg i god tid
Det er vigtigt, du ikke går i gang med byggeprojektet før du har fået en godkendt byggetilladelse. Hvornår du skal søge om byggetilladelse, kommer an på hvilken tidsramme du har.
Skal projektet påbegyndes eller være færdigt til en vis tid, er det en god idé, du søger om byggetilladelse i god tid. Ventetiden variere fra kommune til kommune, og kan være alt fra enkelte dage til flere måneder. Vil du derfor have en fornemmelse af hvor lang tid den estimerede ventetid er, kan du på din kommunes hjemmeside ofte få dette oplyst.
Er der tale om ansøgninger om dispensation, vil der oftest være en længere ventetid.
Læs også: Energirenovering – her er alle de tilskud, du bør kende
Dokumenter du skal have styr på når du søger om byggetilladelse
Det er vigtigt din byggetilladelse opfylder visse krav fra kommunen, hvis din ansøgning skal godkendes. Du søger om byggetilladelse gennem et digitalt ansøgningsskema, som du først kan sendes når alle dokumenter er i orden.
Dokumenter der typisk skal indgå i ansøgningen om byggetilladelse:
- Situationsplan – planen over nuværende og nye bygningers placering. Det er vigtigt, at afstanden fra nybyggeriet til skel er angivet. Er der forskel på terræn, skal en beskrivelse af hvordan byggeriet tilpasses dette i din ansøgning om byggetilladelse. Tegn eventuelt det overordnede kloaksystem.
- Plantegning – planen over indretningen og målene på byggeriet
- Tværsnit – oversigt over højder og dimensioner på bygningen
- Facadetegninger – tegninger af bygningens facade fra alle fire verdenshjørner
- Beregning af bebyggelsesprocenten = etageareal x 100 / grundens størrelse
- Afløbsplan – beskrivelse af nuværende afløbsledninger og brønde samt de fremtidige.
Føler du dig fortrolig med dokumenterne, kan du selv lave tegningerne. Ellers er det en god idé at hente hjælp fra eksempelvis en arkitekt.
Så meget koster det, når du skal søge om byggetilladelse
Kommunen har ret til at opkræve et gebyr for deres sagsbehandling, og det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der bestemmer prisen. Derfor kan prisen variere fra kommune til kommune.
Flere kommuner tager i dag en timepris for sagsbehandlingen, mens kun få stadig har en fast pris. Timeprisen ligger typisk mellem 300-800 kroner, mens fast pris typisk ligger mellem 900-1200 kroner. Du kan finde priserne på din kommunes hjemmeside.
Tilfælde hvor du ikke behøver at søge om byggetilladelse
Andre mindre byggerier, ombygninger eller forandringer, som ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring, kan udføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, så længe det overholder bygningsreglementet.
Inddrager du et udhus til beboelse, er det en væsentlig anvendelsesændring, som du skal have en byggetilladelse til.
Sekundær bebyggelse kræver ikke byggetilladelse
Skal du opføre en sekundær bebyggelse, som en carport, skur og drivhus, hvor det samlet ikke udgør mere end 50 m2 og samtidig overholder bygningsreglementet, er det ikke nødvendigt med en byggetilladelse eller indsendelse af en anmeldelse om.
Mange byggearbejder skal oplyses til Bygnings- og Boligregistret
Husk, at mange byggearbejder skal oplyses til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det gælder for eksempel en tilbygning, et nyt badeværelse eller en carport. Opsætning af et nyt køkken behøver du til gengæld ikke at fortælle om til BBR.
Oplysninger om dit hus anvendes ved ejendomsvurderingen, men har også betydning for forsikringsselskabernes vurdering af din ejendom og ved salg af huset.
Konsekvenser hvis du bygger uden at søge om byggetilladelse
Laver du ændringer på din grund, der ikke overholder bygningsreglementet eller uden en byggetilladelse, kan det have flere konsekvenser.
Opdager kommunen ændringerne, får du en bøde, og kommunen kan tvinge dig til at rive de ulovlige bebyggelser ned, der ikke overholder bygningsreglementet.
