Byg et brændeskur, hvor brændet får mest muligt luft

Det er en nem løsning at bygge brændeskuret i forbindelse med en carport eller et skur – muligvis som et halvtag, der går ud fra en væg. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du bygger brændeskuret, så dit brænde får luft og dermed mulighed for at tørre.



Hvis træet er stablet senest 1. maj, kan det bruges samme år

Hvis træet bliver fældet inden 1. april, og det er flækket og stablet senest 1. maj, er det tørt nok til at komme i brændeovnen allerede samme efterår, og så har du kun brug for plads til en sæsons brænde i skuret.

Et brændeskur er en nødvendighed
Hvis du ikke kan nå at få træet flækket og stablet så tidligt, skal du regne med, at det først kan brændes året efter, og så har du brug for et brændeskur med plads til to sæsoners træ.

En presenning kan afhjælpe pladsproblemer
Endelig kan du lade træet stå det første år under en presenning, og så flytte det ind næste forår, så behøver brændeskuret ikke være så stort. Gør evt. også plads til en huggeblok og en kasse med optændingsbrænde under tag, når du alligevel er i gang; det bliver du glad for, når du skal ud i frostvejr og kløve træ til optænding.

Luk luften ind
Taget er det vigtigste ved et brændeskur, det skal helst have så meget udhæng, at det ikke kan regne ind på brændet. Der behøver ikke være vægge på alle sider, men sørg for, at de vægge du bygger, tager slagregnen, der kommer med vestenvinden. Væggene skal bygges med et godt mellemrum mellem brædderne, så luften kan cirkulere.

Brændet må ikke stables op ad en væg
Husk, at brændet skal have fri luft på alle sider, så undlad at ­stable brændet mod en husvæg.

Brændet skal også have luft nedefra
Brændestablen kan stå på strøer eller på et gulv, hvor der er mellemrum mellem brædderne. Så er der adgang for luft fra neden, og du undgår, at træet suger fugt fra jorden.

Byg selv skuret eller køb et samlesæt
Du kan købe materialerne til et brændeskur i “løs vægt” og bygge selv – ellers er der mulighed for at købe skuret som samlesæt, der bare skal monteres.

Læs på næste side, hvordan du kan bergnede brændværdi på de forskellige træsorter.

#br

Beregn brændet
De tunge, hårde træsorter som fx eg, bøg, ask og elm har størst brændværdi. Gran, fyr og poppel, der er lette sorter, har mindst brændværdi. Der beregnes ca. syv skovrummeter af de hårde træsorter pr. 1.000 liter fyringsolie.

Det handler om træets vægt
Fyrer du med de lette træsorter, skal du regne med, at mellem 10 og 11 skovrummeter svarer til 1.000 liter fyringsolie. Brænde købes normalt i skovrummeter eller kasserummeter. Men faktisk er brændets brændværdi afhængig af vægten – og ikke af hvor meget træet fylder.

Find det billigste tilbud
Den energi, du får ud af et kilo brænde, er stort set den samme for alle slags træ. En rummeter tørret ask, eg, bøg eller elm vejer bare meget mere end en rummeter tørret gran eller fyr – så du må regne lidt for at finde det billigste tilbud.

Rumtæthed træ (kg tørstof/m3):

Elm, ask, eg og bøg: 565 – 580
Birk: 540
Skovfyr og el: 430 – 440
Gran og poppel: 370

Hold endefladen fri

Årerne går på langs ad træet, og fordampningen sker fra endefladen. Så indret brændeskuret, så brændet kan stables med en endeflade fri.

Mest læste artikler