Håndværkerfradrag uden fradrag på håndværk
BoligJobordningen har altid populært hedder “håndværkerfradraget”. Hvis regeringens finanslovsforslag for 2018 bliver gennemført som skitseret, bør al tale om håndværkere i BoligJobordningen herefter forstumme. Al støtte til håndværk vil nemlig ifølge forslaget bortfalde.
Den nuværende boligjobordning
BoligJobordningen har med små afbrydelser og med skiftende indhold eksisteret siden 2011. Teknisk set er ordningen en række fradragsmuligheder. I forrige finanslov blev der som noget nyt indført forskellige fradrag til miljøvenlige tiltag såsom forbedring af skorsten, intelligent varmestyring og energirådgivning.
Det blev også ved den lejlighed besluttet, at omfanget af støtten skulle være betinget af antal medlemmer over 18 år i en husstand. Tidligere var støtten blevet tildelt til den samlede husstand.
BoligJobordningen var i finanslovsforslaget af 2016 opdelt i to separate dele:
- 1) Grønne håndværkerrelaterede opgaver med et maksimumsfradrag pr. medlem af husstanden på kr. 12.000.
- 2) Serviceydelser i hjemmet med et maksisumumsfradrag på kr. 6.000 pr. person.
Ændringer i kroner og ører
I det nye finanslovsforslag for 2018 bliver der afstukket en ny kurs. Alle fradragsmuligheder til håndværksopgaver – miljøvenlige eller ikke-miljøvenlige – bortfalder. Fremover skal der kun være mulighed for skattefradrag til serviceydelser i hjemmet. Det kan være opgaver som børnepasning, rengøring eller havearbejde.
De samlede statslige udgifter skal ifølge forslaget også falde betragteligt og kun beløbe sig til 180 millioner kroner. Det er circa en tredejdel af de offentlige udgifter til ordningen i 2016, hvor disse løb op i 530 millioner kroner.
I det nye forslag lægges der dog op til, at fradragssatsen på serviceydelser skal hæves fra de nuværende 27 procent til 40 procent. Det vil i kroner og ører sige, at fradraget for hver person i husstanden til serviceydelser vil kunne beløbe sig til 2.400 kroner i modsætning til 1.700 kroner i den nuværende ordning, hvis man bruger hele fradraget på 6.000 kroner.
Omfanget af skattefradraget vil stadig blive udregnet efter antal personer i husstanden over 18 år.
Politiske udfordringer
Det er vanskeligt at forudsige, hvor BoligJobordningen vil lande. ikke mindst fordi der med sikkerhed vil blive handlet i gården, som det altid er tilfældet med politiske forlig. Man kan dog allerede nu gøre sig nogle tanker om nogle af de politiske positioner, som kan øve indflydelse på udformningen af den kommende BoligJobordning.
- Hvor meget tør Lars Løkke Rasmussen distancere sig fra sine valgløfter? Statsministeren lovede kun ganske få ting i forbindelse med folketingsvalget i 2015. En af løfterne gik ud på, at han ville genindføre boligjobordningen, og at han ville gøre ordningen permanent. Det første skete, mens den anden del tilsyneladende er taget helt af bordet.
- Hvad siger støttepartiet? Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, virker i deres første udtalelser ikke til at være begejstret for at skulle sige farvel til håndværkerdelen af BoligJobordningen.
- Hvordan forholder det “grønne” flertal sig til den nye ordnings reducerede miljøprofil? Da BoligJobordningen blev genindført med en markant grønnere profil efter kortvarigt at have været afskaffet, var det med stemmer fra Alternativet, SF og Dansk Folkeparti. De to førstnævnte partier vil sandsynligvis næppe være begejstrede for at støtte en ændret udgave af BoligJobordningen, der ikke bakker op om grønne initiativer.
Vi vil her på idenyt.dk følge udviklingen i forhandlingerne og vende tilbage, når håndværkerfradraget i sin næste reinkarnation begynder at tage form.
Læs mere om det gældende håndværkerfradraget for 2016-2017 her.
