10 overraskende og geniale måder du kan bruge en tandbørste i rengøringen

Når du næste gang er ved at skifte din tandbørste ud med en ny, så vent med at smide din gamle tandbørste ud. Din gamle tandbørste kan nemlig tjene et sidste formål til rengøringen i dit hjem.


Lad din gamle tandbørste hjælpe dig i hjørner og kroge

Der findes steder i hjemmet, som er svære at komme til med vand og sæbe. Det resulterer desværre ofte i, at bakterier og snavs ophober sig over længere tid, hvilket i sidste ende kan blive direkte uhygiejnisk for dig og din familie.

Vi giver dig derfor disse 10 smarte tips til, hvordan du kan komme skidtet til livs med din gamle tandbørste.

Forebyg og fjern kalkaflejringerne på badeværelset og i køkkenet

1. Kanten mellem vasken og bordpladen

Mener du, at din håndvask og bordplade er rene nok? Så har du sandsynligvise ikke overvejet alt det skidt og snavs, der samler sig i revnen mellem de to. Giv revnen en tur med din gamle tandbørste og lidt sæbevand – du vil blive overrasket og hvor meget gammelt snavs, der kan gemme sig.

2. Afløb og armaturer

Armaturer og afløb gemmer også ofte på en blanding mellem kalk og snavs rundt i kanterne, der kan være svære at komme til med rengøringsvampe og klude. Brug din gamle tandbørste til at få dine afløb og armaturer skinnende rene.

Tip: Hvis der er kalk, kan du lægge lidt vat rundt omkring de udsatte steder på armaturet og afløbet. Kom derefter lidt husholdningseddike udover vattet til det er helt gennemfugtet. Efter en times tid fjernes vattet og kalken vil nemt kunne skrubbes af med en tandbørste. Er der meget kalk, gentaget processen.

3. Dørkarme og vindueskarme

Undrer du dig nogensinde over, hvordan dine dør- og vinduskarme bliver så beskidte helt inde i hjørnerne? Det skyldes blandt andet, at insekter bruger de små revner i karmene til at lægge pupper og fange andre insekter.

Der ophober sig således hurtigt snavs i karmene, som kan være svært at fjerne med en klud. Her kommer din gamle tandbørste ind i billedet. Den lille børste kan nemlig uden besvær løsne de gamle pupper og spindelvævet med lidt varmt vand og sæbe. 

4. Stikkontakter og stikdåser

Stikkontakter og stikdåser bliver over tid fyldt med snavs og bakterier, da vi rør ved dem til daglig. Derudover er strømstik indrettet med kroge og hjørner, som nemt samler på snavs. Brug derfor din tandbørste til at få bugt med snavset.

Du kan selv bygge en radiatorskjuler nemt og billigt.

5. Termostater og radiatorer

Termostater på radiatorer er ligeledes særligt udsatte for bakterier, der overføres ved berøring. Brug din gamle tandbørste til at få fat på snavs i termostatens riller – medmindre din termostat selvfølgelig er helt glat.

Ofte er der ligeledes fordybninger og riller på radiatorer, som din gamle tandbørste uden problemer kan komme til.

6. Smykker

Dine smykker kan nemt samle på snavs i diverse hjørner og kanter, som kan være svære at fjerne. Endnu en gang er din gamle tandbørste guld værd. Børsterne kan nemlig nå helt ind til snavset, så dine smykker kan blive rene og skinnende på ny. Her bør du dog sikre, at børsten ikke er for hård, så du undgår ridser på dine smykker.

7. Kanten i toiletkummen

Det kan være svært at komme til med toiletbørsten på undersiden af toiletkummen under toiletsædet. Med en tandbørste kan du komme til, der hvor toiletbørsten ikke kan.

8. Fuger mellem klinkerne på badeværelset

Det er ikke altid at rengøringssvampe og klude kan rengøre ordenligt mellem klinkerne på badeværelsesgulvet eller i brusekabinen. Brug derfor din gamle tandbørste til at fjerne kalk og indtørrede sæberester mellem klinkerne.

9. Lister i døren på køleskabet

Du tænker måske ikke over det, men tætningslisten på køleskabet samler snavs og bakterier hen over tid, som du ikke ønsker i nærheden af din mad. Din gamle tandbørste er god at rense listerne med, da børsterne kan nå helt ind i sprækkerne.

En miljørigtig rensning af rør og vandlås sparer miljøet og dig selv for unødig gift.

10. Tastaturet på din computer

Sidst, men ikke mindst, er tandbørsten nyttig, når det kommer til at fjerne krummer og andre små madrester fra tastaturet på din bærbare computer. Børsterne kan desuden nå ned mellem tasterne og fjerne nullermænd og støv under tasterne. Pas dog på med ikke at skrubbe for hårdt, så du ridser tasterne.

Mest læste artikler