Undgå at træterrassen bliver glat – sådan gør du

Har du prøvet at falde på halen på en terrasse? Det kan undgås med et rent og algefrit trædæk. For det er ikke vandet, der får dig til at miste fodfæstet. Se 4 metoder, der forebygger glatte træterrasser.

Ikke vandet der gør træterrassen glat

En velholdt træterrasse skal ikke give bekymringer i vådt vejr. Sørger du for at holde terrassens trædæk rent og at bekæmpe algebelægning, så skal du være decideret uheldig, hvis du eller andre mister fodfæstet på terrassen en regnvåd dag. 

Her er 4 forskellige metoder at sikre dig mod glat træterrasse. 

1. Bekæmp alger på træterrassen

Sprøjt algemiddel hen over hele trædækket og sørg for at komme rundt over det hele. Det er nemlig vigtigt både at fjerne synlige og usynlige alger. For selvom der kun er alger på en mindre del af terrassen, så er der med garanti alge-sporer over det hele, og de usynlige vil hurtigt kunne udvikle sig. 

Lad algemidlet sidde og virke. Efter en uge eller to vil algerne falde af. Dermed vil en meget væsentlig årsag til, at din træterrasse blive våd, højst sandsynligt være elimineret.  

Den mest effektive algebekæmpelse opnår du, hvis du tager en tørn med algerne to gange om året: 1) om foråret, når frosten er ovre, 2) om efteråret, hvor algerne er i fuld vækst. 

Læs mere om at fjerne alger her

2. Gør træterrassen tør med en højtryksrenser 

Terrassen bliver naturligvis ikke tør med det samme med højtryksrenser, men den kraftige stråle fjerner effektivt belægninger fra træterrassen. Den allerstørste fordel ved højtryksspuling af træ er, at det går lynende hurtigt.

Der er dog en væsentlig hage ved metoden: et for kraftigt vandtryk kan risiskere at gøre træoverfladen ujævn og ru. Brug derfor altid et behersket vandtryk, når du højtryksspuler en trætrerrasse.  

3. Rens træterrassen med tapetklister 

Vi har tidligere her op idenyt.dk skrevet om et andet smart trick – nemlig at rense træterrassen med en blading af vand, tapetklister og kaustisk soda. Se blandingsforholdet her. Fidusen i at bruge tapetklister er, at det binder vandet, så det ikke så hurtigt siver væk fra trædækket. På den måde kan man mere effektivt sætte træterrassen i blød. Det virker omtrent på samme måde, som når man sætter en beskidt opvask i blød i sæbevand. 

Læs også: Sådan bygger du selv en træterrasse

4. Gør terrassen skridfri med strandsand. 

Skal du akut gøre din glatte træterrasse skridsikker, så er det godt at have noget strandsand ved hånden. Strø det ud over trædækket, så har du for en stund atter sikker grund under fødderne. Strandsandet kan nemt fejes bort ved en senere lejlighed. 

Mest læste artikler